Viser opslag med etiketten perlestave. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten perlestave. Vis alle opslag

onsdag den 3. juli 2024

Lillys ferskvandsperlekæder er færdige...

 

I sidste uge hyggede jeg med at sy Lillys perlekæder.

Jeg startede med at sy den hvide med de store kartoffelperler, og det er derfor at der ikke er billede af den.  For lige så snart at den var syet, afleverede jeg den til Lilly, så hun kunne vurdere om længden passede.  

Hvis længden ikke passede var det den, som det var nemmest at klippe op og sy om igen.  

Længden passede og Lilly beholdt perlekæden, og det er derfor at der ikke er noget billede.  

Men det er der af de tre andre.

Alle perlekæderne er syet på almindelig perletråd slået af tre tråde, de har knude mellem hver perle, og da de også alle har magnetlås, har de dobbelte knuder mellem de tre perler på hver side af låsen.

Alle perlekæder er blevet forlænget med 6 cm

/Bella

tirsdag den 27. februar 2018

Fine, spinkle øreringe...


Her er stille på bloggen, fordi mit arbejde tager næsten al min tid, men lidt får jeg lavet :-)

Jeg har f.eks. forsøgt mig med fine, spinkle øreringe inspireret af Stines As "øreflip-øreringe" -- ala dem her.

Mine er med 2 mm. hvide ferskvandsperler og 2 mm. blå facetslebne agatperler på sølvperlestave.  

Først skulle jeg lige finde noget af bøje øreringene over, og det har vist sig, at en hæklenål str. 4,5 passer fint (til mine øreflipper).  Dernæst skal længden justeres.  Stine As er 1 cm., og det skal mine også være, og det betyder også at forsiden på øreringen skal være kortere.    

Så det bliver ikke de sidste par -- øvelse gør mester, som man siger :-)

Hvis arbejdsugen går min vej kan det være, at jeg får tid allerede i den kommende weekend :-)

Hæ, det ville være hyggeligt :-)

/Bella 

Ps. Har du lyst til at prøve selv, så start med at sætte perlerne på før du bøjer, da de kan ikke komme på bagefter,
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...