Så tæppet ligger stille.
Det er hyggeligt og enkelt at strikke, så jeg savner at kunne strikke på det. Men håndleddet må skånes.
Tæppet er næsten færdigt. Der mangler 2-3 tern og den afsluttende kant. Med andre ord, lige ved og næsten.
Da der er flere måneder til termin, er det ikke derfor, jeg havde så travlt. Jeg ville bare gerne gøre det færdigt, og helst også ha’ det vasket inden jeg tog til Oslo.
Hvorom alting er, så sker det ikke, og nu kommer tæppet med i kufferten til Oslo.
Strikkepausen betyder, at jeg har fået læst “Den stemplede mand” af Robert Galbraith (aka Harry Potters mor). Den var min sommerkrimi.
Jeg gik i gang med blandede forventninger, for den har fået dårlige anmeldelser. Men den var okay underholdende, og partnerparret nærmer sig hinanden, tror jeg (håber jeg), for den sidehistorie er snart mere spændende end selve sagerne som de opklarer.
/Bella
