Viser opslag med etiketten neglelaksblomster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten neglelaksblomster. Vis alle opslag

torsdag den 19. februar 2015

Hårbøjle med neglelaksblomster...


Jeg har brugt neglelaksblomsterne til at pynte en hårbøjle med. 

(Endnu én kunne man fristes til at sige, for jeg har efterhånden lavet en del hårbøjler, men aldrig før sådan én som denne her.  Hvis du har lyst til at se nogle af de andre hårbøjler, som jeg har lavet, så kig evt. her, her, her, her, her eller her :-))

Sille har fødselsdag, og jeg tror, at hun vil blive glad for hårbøjlen, så hun skal ha' den :-)  Og så får jeg sikkert et par plusser mere i tante-karakterbogen :-)

Du får lige lidt billed-spam af hårbøjle-herligheden :-)







Jeg var spændt på blomsternes robusthed, og jeg er positivt overrasket.  De kan selvfølgelig ikke tåle stor voldsomhed, men de er ikke skrøbelige som sådan. 

Monteringen var ret enkel.  Jeg klippede blomsterne til med en længde på ca. 3-3,5 cm, og bøjede blomsterhovedet vinkelret på "stænglen".  Jeg har monteret blomsterne på hårbøjlen med dobbeltklæbende tape, som dels har styrket blomstermonteringen og dels har lettet den efterfølgende afrunding og fastgøring af silkebåndet.  Fastgøringen  af silkebåndet er afsluttet med skjult, låst knude og for en sikkerhedsskyld en lille klat lim.  



Kh.
Bella

søndag den 15. februar 2015

Neglelaksblomster...


Neglelaksblomster var indtil fornylig et totalt ukendt fænomen for mig.  Men jeg følger bloggen Belladotte, og her viste Helle i slutningen af januar de fineste blomster, som jeg forelskede mig i  :-) 

De så så fine og enkle ud, at jeg tænkte, at jeg ville prøve idéen af inden, at vi snart skal på familieweekend, for at se om det evt. var noget som Sille, Louise og jeg kunne hygge med sammen.  Lad mig allerede nu afsløre, at det er det ikke.  

Inden jeg gik i gang havde jeg konsulteret flere at de DIY-vejledninger, som findes på nettet, f.eks. her og her.


Jeg startede med at dække af med papir!!!  Og så fandt jeg tråd frem (her kobbertråd -- min vindseltråd var for ujævn, og det andet metaltråd jeg havde liggende var for blødt), og formede den første blomst.

Her startede jeg en række af begynderfejl. 



For det første var blomsterbladene for store, hvilket betød at neglelakspenslen ikke kunne dække hele bladet.  Jeg lavede også for mange blade på blomsten og de dækkede over hinanden, så det var svært at komme til, og endelig, så lavede jeg kun én blomst -- jeg burde have lavet flere, sådan at når jeg var i gang, at jeg kunne fortsætte.  Men OK, med alle de fejl jeg lavede, var det selvfølgelig meget godt, at jeg kun lavede én til at starte med :-)  


Jeg formede en ny blomst, mindre blade og kun fire blade, men den var stadig ikke nogen succes.  Nu fandt jeg en anden neglelak frem, og erstattede Essie med Revlon som har større pensel, og formede endnu en ny blomst.  

Tredje forsøg lykkedes -- fem rolige, bløde strøg med penslen på tværs af hvert blad :-) 


Jeg lykkedes med et par mere ... og sikke et svineri...


... og forberedte herefter fem blomster til næste dag.   Nu var det tid til at rydde op og især at lufte ud!!
 

Næste dag gav jeg de nye blomster lak, og jeg gav også dem fra dagen før et nyt lag lak, og satte dem alle til tørre i "æble-tørrestativet" :-)   De nye blomster skal også have et lag lak mere.  På et tidspunkt.



På trods af hvor fine og enkle de ser ud, så er de ikke helt så enkle at lave.  Og så alligevel, for med så meget andet er det et spørgsmål om øvelse og håndelag.  

Men de kommer ikke til at indgå i familieweekendens sommerhushygge :-)

Kh.
Bella
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...