Jeg har foldet nye origami-skærme til lyskæden. Denne gang i papir str. 15x15 cm, og det giver en fin, lille skærm som ca. måler 5x5 cm.
Det viste sig at jeg allerede have papiret i gemmerne. Det havde jeg bare glemt. Eller det vil sige, at jeg havde glemt, at netop dette papir, havde den mere transparente kvalitet, som jeg efterlyste.
Havde det ikke være fordi, at jeg skulle finde papir frem til lidt folderi sammen med Louise og Sille, så var papiret nok forblevet i gemmerne en tid endnu :-)
Jeg købte papiret for nogle år siden i Finland, hvor Jaana og jeg havde en skøn dag sammen, og hvor Jaana viste mig en gennemført, velassorteret butik i nærheden af hvor hun bor. Der var ikke den slags papir som den butik ikke havde, samt al tænkeligt (og utænkeligt) udstyr og dimser til scrapping-folket.
Papiret er såkaldt vandafvisende "out-door" origami-papir af mærket Heyda. Det er mat og sprødt lidt á la madpakkepapir. Det er rigtig fint til skærmene, så det kan anbefales :-)
/Bella



