Det bliver også en lang perlekæde og den skal monteres med dupsko, så jeg kan skifte lås.
Så fik jeg taget tilløb og syet den lange perlekæde med de runde blå, lyseblå og hvide ferskvandsperler.
Jeg er motiveret af, at jeg har en kommende anledning til at bruge perlekæden, nemlig mine svigerforældres diamantbryllup.
Den vil passe til den kjole, jeg skal ha’ på.
Da vi fejrede deres guldbryllup for 10 år siden, var jeg også i blåt, og havde denne perlekæde på, som jeg syede om kort tid inden guldbrylluppet, og stort set ikke har gået med siden. Det er en tung perlekæde, som jeg burde klippe op og lave om til en kortere perlekæde, så den bliver lettere at bære.
Måske husker du også, hvordan Louise og jeg overraskede med bordpynt i form af 50'er med et billede af brudeparret i nullet? Det er stadig en god idé.
Perlekæden er syet på almindelig perletråd slået af tre tråde med knude mellem hver perle. Perlekæden er monteret med dupsko i sølv, og den måler uden lås 110 cm.
/Bella
Det er efterhånden flere uger siden at jeg strengede denne perlekæde op, som jeg så for mig, jeg skulle ha’ på til et vigtigt møde.
Jeg er ved at arrangere et seminar om brug af kunstig intelligens i universitetsundervisning, og har kontakt til en stor kapacitet på området, og jeg ville derfor gerne overbevise ham om, at der også er noget i det for ham, når han bruger en dag sammen med mit institut i Oslo.
Til at booste min selvtillid til det møde, var det tanken at denne perlekæde var løsningen.
Men nu mange uger senere, er perlekæden fortsat ikke syet, mødet er veloverstået og en aftale om heldagsseminar er på plads til afholdelse sidst i efterårssemestret.
Til mødet havde jeg i stedet min dronning Margrethe-perlekæde på, og alt gik fint.
Jeg tager perlekæden med hjem, og så kan jeg sy den engang i løbet af sommeren, når jeg har taget tilløb, for det er et stort og krævende arbejde pga. den syteknik jeg anvender. Det er sikkert også derfor at jeg ikke fik syet den tidligere
Bare vendt, den skal nok blive syet.
/Bella
Jeg havde denne perlekæde på den anden dag. For at være helt ærlig, så har jeg ikke haft den på i mange, mange år. Ikke i al den tid jeg har arbejdet i Oslo, og det er 9 år til sommer.
Det er en perlekæde, som jeg har syet efter inspiration fra en Ole Lynggaard-kæde.
Den er 95 cm lang uden lås.
Låsen er en stor smykkelås i sølv, der kan skiftes til andre kæder, men den har siddet på denne kæde i alle disse år. Den lås bør jeg også bruge mere.
Den er stor. Måske det er derfor, at jeg ikke har brugt den? Men det er også sjovt, for jeg husker låsen som større.
Det er min erfaring, at det er svært at tage gode billeder af hvide ferskvandsperler, som viser hvor glansfulde perlerne er. Bare kig på perlekæden jeg viste forleden. Det er svært at se hvor flotte perlerne er.
Jeg må tilstå, at jeg ikke er 100% sikker på hvilke gode forudsætninger som må være til stede for at det lykkes. Derfor ved jeg heller ikke hvad der gjorde udslaget med dette billede.
Billedet er taget på mit kontor på universitet, sidst på eftermiddagen en varm sommerdag sidste år på denne tid.
Jeg kan huske, at jeg tog perlekæde af og lagde den på skrivebordet, fordi jeg skulle koncentrere mig om det jeg skulle lave. Der var ikke noget der skulle "klirre og rasle".
På et tidspunkt kigger jeg op, og ser at perlerne ligger og stråler.
Det måtte jeg tage et billede af ... og her er det.
/Bella
Jeg har syet mig en ny perlekæde, som er overdreven luksuriøs.
Den er også allerede en favorit, og den var selvsagt et klart valg i julen. Også første arbejdsdag i det nye år, for den sags skyld.
Det er en perlekæde der kan peppe en hvilken som helst vinterkjole op, eller strik eller skjorte, og få en arbejdsdag til at shine en smule mere. I hvert fald for mig.
Min nye perlekæde er kombineret af to vidt forskellige kæder, og er dels lavet at genbrug og dels nye perler, der ikke desto mindre har ligget og ventet i mere end 8 år på at komme i brug.
Det er de store, hvide keshi-lignende ferskvandsperler der har ligget længe i en skuffe og ventet på at komme til deres ret.
Jeg købte perlerne i North Carolina tilbage i 2016, hvor jeg købte to strenge, for at have perler til at kunne lave en lang nok perlekæde. Perlestrenge er ofte kun på ca. 36-38 cm.
Senere samme år anvendte jeg den ene perlestreng, da Louises mor skulle forkæles med en perlekæde i anledningen hendes 30 års brullypsdag.
Men det begrænsede også mine mulighed for at anvende den anden streng med perler, fordi den i sig selv ikke var lang nok til en perlekæde. Hertil kommer at perlerne er rimelige store, og at der derfor skal en vis modvægt til for at balancere perlernes tyngde og udtryk.
Jeg har kombineret de hvide perler med perler fra denne kæde med store runde perler, som jeg forkælede mig selv med i 2016, og senere syede om og forkortede i 2021. Det er de overskydende perler fra omsyningen, som jeg har brugt til min nye perlekæde.
Tja, hva' kan man sige, det er da en slags hverdagsluksus af format.
/Bella
Engang imellem sker det, at jeg får en tidligere perlekæde mellem hænderne igen, og det er altid et interessant gensyn. Det er altid spændende at se, hvordan perlekæden har klaret sig, og hvilken stand den er i.
Tilbage i december 2015 syede jeg denne nøglesnor til Lene. Husker du det?
Da vi spiste sammen sidst, havde Lene den med, og hun spurgte nonchalant, om jeg kunne sy den om. Og tilføjede, at det ikke haster.
Oj manner, den tygger jeg stadig på.
Og hvorfor det, tænker du sikkert? For nøglesnoren ser jo helt og aldeles uskyldig ud. Hvor svært kan det være at fikse den?
Det er fuldstændigt vanvittigt at jeg syede nøglesnoren i første omgang. Jeg kan også huske, at jeg tænkte, at det gør jeg aldrig igen. Det er jo heller ikke fordi at bloggen har været druknet i en overproduktion af nøglesnore. Som om.
Det er rigtigt, at jeg fra tid til anden syer lange perlekæder. Men det er med meget større perler, hvilket betyder kortere tråd pga. færre knuder, hvilet igen betyder mindre slidtage på perletråden, og selvfølgelig er meget hurtigere at lave. Om end det stadig tager tid.
Når alt det er sagt, så er det som nævnt indledningsvis, altid interessant med sådan et gensyn. Jeg er særligt imponeret over hvor flotte afslutningerne med trådforstærker stadig er. Det første jeg tjekkede var også, om det er den afsluttede knude der er bristet, og har ledt til at nøglesnoren er ved at knække, men det er det ikke. Den afsluttende knude er forsat hel og stærk. Det er også usandsynligt at det skyldes en brist i perletråden i forbindelse med syningen, for det er i begyndelsen af arbejdet med nøglesnoren at den nu er ved at knække, med andre ord der, hvor perletråden er absolut stærkest.
Jeg har endnu ikke besluttet om jeg syer nøglesnoren om, eller om Lene må leve med mindet om, engang at have haft en særlig ekstravagant nøglesnor med ferskvandsperler.
/Bella
Hvis man spørger Lene, vil hun sige, at jeg altid har hvide runde perler på. Det har jeg også tit, men ikke hele tiden.
Det her er de perlekæder jeg går mest med lige for tiden.
Ikke overraskende er min nye perlekæde med keshiperler blandt favoritterne.
Den lange multifarvede perlekæde med de store kartoffelperler, som jeg syede i april sidste år da vi skulle til min svogers 50 års fødselsdag, er også ofte om halsen på mig. Efter festen brugte jeg den et par gange, og det var det. Men dette forår har jeg virkelig taget den i brug. På billedet ligger den med stjernelås, men jeg bruger næsten altid den aflange Lynggaard-blondelås til denne kæde.
Min trutti-futti-perlekæde med store runde forskellig-farvede ferskvandsperler har jeg også på mindst en gang om ugen. Den ligger meget smukt i åbningen på en skjorte, og så overrasker den med farverne. Til den bruger stort jeg set altid Lynggard-blomsterlåsen, alternativt stjernelåsen, og en sjælden gang en af mine mindre kuglelåse.
Den lange perlekæde med grå-grønne ferskvandsperler er jeg særligt glad for sammen strik -- uldstrik i vinterhalvåret, og nu er det let hørstrik. Jeg har også en "lillesøster" til denne perlekæde, hvor jeg sandt må sige, at den går jeg stort set aldrig med. Den burde jeg lave om til noget andet.
Men man skal aldrig sige aldrig, for den sidste perlerkæde har haft en meget lang pause på ca. 14 år, hvor jeg ikke har brugt den. I den periode har jeg flere gange tænkt, at jeg kunne klippe den op og bruge perlerne til noget andet. Men dette forår har jeg haft den på igen og igen. Jeg må også korrigere, for der er ikke tale om en, men to lange ens perlekæder, som jeg bruger enten lagt dobbelt som snokæde eller to lange kæder der bæres løst sammen.
Jeg har aldrig vist dem på bloggen før, for jeg syede dem længe inden jeg startede på bloggen. De fortjener egentlig et selvstændigt blogindlæg.
Begge kæder er monteret med dupsko og jeg låser lukker dem gerne med henholdsvis lille kugle-blondelås og lille guld-kuglelås (smilet) fra Lynggaard. Når jeg har dem på sammen som snokæde samler jeg dem i tillæg med en kædeforkorter i sølv.
/Bella
Tidligere på sommeren syede jeg denne perlekæde med store multifarvede ferskvandsperler, dem man kalder kartoffelperler.
Perlekæden er en luksuriøs en af slagsen, idet perlene er store, gennemsnitlig 1,2 cm, og perlekæden er lang, som i meget lang.
Jeg har syet den af tre perlestrenge, og den måler alt i alt 125 cm uden lås.
Jeg har syet perlekæden på tyk perletråd slået af fire tråde, for at perlekæden kan bære vægten af perlerne, og naturligvis med knude mellem hver perle.
Kæden er monteret med dupsko, så jeg kan skifte Lynggaardlås alt efter humør.
Nævnte jeg, at jeg har syet perlekæden til migselv? 😂😂
God weekend,
Bella
Tilbage i februar 2016 syede jeg denne lange og overdrevne luksuriøse perlekæde til migselv -- bare fordi at jeg kunne. Det kan du læse om her.
Men for at være helt ærlig, så jeg har stort set ikke gået med den. Og slet ikke det sidste år, for der har den ligget i lejligheden i Oslo (og kedet sig). Min
holdning er, at smykker skal bruges, og da det her er særligt smukke
perler, store, og med en vidunderlig glans, skal de ikke bare ligge og
kukkelure.
Så da jeg var i Oslo til semesterstart, tog jeg den med hjem. Nu har jeg syet den om, forkortet den, og har allerede brugt den mere end i hele dens liv som lang perlekæde.
Jeg har, ganske som sidst, syet perlekæden på perletråd slået af tre tråde og med knude mellem hver perle. Også denne gang er perlekæden monteret med dupsko til smykkelåse. Men denne gang har jeg som del af det at afkorte perlekæden sorteret alle de "kølig-farvede" perler fra, for at skabe en perlekæde med varme og glød.
Jeg har ydermere sammensat perlerne så de fader ud midt på kæden, hvilket betyder at farveindtrykket er stærkest omkring smykkelåsen foran på kæden. Måske man kan fornemme det på billedet nedenfor(?).
