Denne uges adventsgave til min mor, svigermor, Christina og Louise er istapper lavet af glasperler.
Så nu skal de finde grene frem, som de kan hænge på :-)
Det skal jeg også selv, for jeg skal ha' de flotte og enkle istapper i glas, som Louise lavede til mig i adventsgave sidste år, op at hænge :-) Sidste år pyntede de i entreen, i år bliver det i køkkenet eller på arbejdsværelset.
Jeg har brugt glasperler fra Grafical i klart glas i tre størrelser (3 mm, 4 mm og 6 mm) til at lave istapperne.
Jeg
starter med at klippe et stykke metaltråd (40 cm), bøjer det på midten,
sætter én 3 mm. perle på tråden og drejer tråden om perlen. Men ikke
for stramt, for perlen skal kunne dingle og fange lyset. Herefter
sætter jeg henholdsvis 15 stk. 3 mm perler på, efterfulgt af 11 stk. 4 mm perler og herefter igen 10 stk. 6 mm perler på, og tilsvarende på det andet "tråd-ben". Når det er gjort samles de to ender, de snoes sammen et par gange og øjet til ophæng snoes, bøjes og låses fast om "øje-halsen". Enderne klippes af med en bidtang og "øje-halsen" klemmes med en fladtang, så der ikke er noget der stritter og river. Til sidst snoes istappen om sig selv. Hold fast i ophængsøjet og drej i spidsen, så istappen tager form.
Tråden jeg bruger er en 0,4 mm forsølvet kobbertråd fra hobbybutikken.
Herefter er de klar til tråd til ophæng, og til at blive pakket og foræret bort :-)
Ha' en glædelig anden søndag i advent!
/Bella
Ingen kommentarer:
Send en kommentar