Åh nej, for jeg er jo kun halvvejs med plaiden, og jeg kommer til at løbe tør for garn engang i julen. Hertil kommer at næste sending, er en ny indfarvning. Det gik meget godt sidst med det ulla-røde garn. Men denne gang er det bundfarven i tæppet, vi taler om. Altså, hvor er det træls. Men det er min egen skyld. Jeg har købt for lidt til at starte med.
Jeg er en garn-amatør. Intet mindre.
Der findes mange andre ting jeg mestrer, nogle til perfektion, men ikke garn. Tricket med at regne ud, hvor meget garn jeg skal bruge, har jeg ikke gennemskuet. Eller det er faktisk endnu mere pinligt, for jeg har ikke interesseret mig for det. Jeg gør det på slump, uden at ha' det mindste begreb om, hvad jeg gør.
Nu vover jeg ikke at bruge det garn færdig, som jeg har, for hvis indfarvningen ikke matcher 100%, bliver jeg nødt til at lave en meleret overgang til det nye garn, hvor jeg skiftevis bruger det gamle og nye rullestens-farvede garn.
Det betyder samtidig, at jeg ikke kan hækle på plaiden i julen.
Så var der jo ikke andet at gøre, end at købe garn til en ny plaid -- åh jo :-)
Åh jo, for hæklingen er ren terapi. Mit mentale velbefindende afhænger af hækling -- på både kort og langt sigt -- og det skal man ikke gamble med i disse tider :-)
Desuden, når vi i morgen har pakket bilen og kører hjem til mine forældre for at holde jul, er det planen, at jeg skal hækle på turen.
Med indkøbet af det nye garn har jeg været snu -- altså, i min egen optik -- for jeg planlægger nu at hækle i et mønster uden fast systematik, hvor jeg bare kan tilføje en ny stribe, hvis jeg løber tør. Hæ, det er da smart, når man nu ikke kan regne garnlængder ud (eller vil).
Det nye tæppe hækles også i Blackhill højlandsuld, og er en julegave til næste år -- altså julen 2016. På den måde er planlægning lige mig :-)
Glædelig jul!
/Bella
