Nyt origamipapir...

 

Jeg har købt nyt origamipapir, for jeg bruger en del, når jeg folder de mange brikker.  

Mit indkøb startede med at jeg ledte efter hvidt origamipapir.  Det er svært at finde pakker med origamipapir i samme ens farve eller mønster, for de er typisk blandet.  Det var derfor jeg fik hvidt papir skåret til.

Men så faldt jeg over Lavender Home, som har base i London, og som jeg kender fra YouTube.  Mange af de demovideoer med origamifoldning som jeg ser, er fra Lavender Home.  

Det viser sig at de har en webshop, og at de sælger pakker af origamipapir i samme farve og mønster.

Herudover sælger de også det meget smukke origamipapir "blue and white porcelain", som jeg naturligvis også måtte købe, selvom at det ikke var det jeg ledte efter.

Mit køb blev i første omgang afvist, fordi Lavender Home ikke længere sælger og sender til EU efter Storbritanniens udtrædelse af EU.  Men siden Norge heller ikke er med i EU, kunne handlen gennemføres ad den vej.  Jeg har derfor haft min debut med at få pakkepost leveret til adressen i Oslo.  

Papiret er lækkert.  Udover "porcelænspapiret" har jeg købt 5 pakker af hver 20 ark yuzen washi origamipapir.  Det er højkvalitets origamipapir af den lidt bløde slags, som betyder giver en stor fleksibilitet når der foldes.

Jeg er meget tilfreds.  

Jeg kunne også ha' købt meget, meget mere, men jeg holdt igen, fordi jeg ville teste levering, leveringssted og papirkvalitet.   

Jeg har ikke noget at udsætte på noget af det, jeg kan kun gentage, at jeg er meget tilfreds.

Jeg kan også anbefale en anden origamibutik på nettet, nemlig den franske butik Origami-shop.com, som Lavender Home i øvrigt anbefalede til mig, da vi ikke troede at det var muligt for mig at handle hos dem.

 /Bella

Hæklede hatte til hattedamer...

 

Jeg havde helt glemt, at jeg havde fundet hattedamerne frem og givet dem plads i vindueskarmen i stuen her i Oslo, inden jeg at jeg tog hjem før påske,

Så der stod de klar og bød velkommen, da jeg kom tilbage.  Det første og sidste billede er fra inden jeg rejste hjem, nu er der grønt.  Alle træer og buske er sprunget ud.  Lejligheden er skærmet, og det er udsigten udover byen også.  Hver årstid har sin charme.

Tilbage til damehattene.  De er lidt morsomme.  Det er min mor der har hæklet damehattene, som afløsere for nissehuerne, som jeg havde fremme hele december.  

Ja, faktisk sammen med den ene af de store julestjerner, som nu hænger på ribben i soveværelset, og Kristines fine strikkede julekugler.

Efter jul blev nissehuerne (og julekuglerne) pakket væk i juleskuffen.  Men da jeg inden påske skulle pakke en påskehilsen, måtte jeg i en anden skuffe for at finde gavebånd, og der lå alle damehattene.

Min mor har free-stylet damehattene, og opskriften på nissehuer fra Kreamania er ikke længere tilgængelig.  Men for ikke så længe siden faldt jeg over disse fine mini-sweatre som er superfine som julepynt (det er aldrig for tidligt at lave julepynt), og tjek også Vintagealfiens blog ud, for hun har mange gode tips og tricks til strikning af mini-sweatre.

Måske det er noget?

/Bella 

Nye origamibrikker i smukt mønstret papir...

 

Se lige her.  Den nye favorit-origamibrik foldet i lækkert, kraftigt origamipapir fra Norway Designs.  Papir med smukke mønstre, som gør hvert stykke papir til et kunstværk i sig selv.

En fryd for øje — og hænder.

Alle med knivskarpe hjørnespidser, hvilket også er en fryd for øjet.  Man skal heller ikke underkende det faktum at mindre papir går til spilde, når hver brik er en succes.

 

Jeg er klar til at se origamibrikkerne i potentielle billedformater.

Det rejser spørgsmålet om hvordan og hvad jeg skal lime brikkerne op på, og hvilken lim jeg skal bruge?  Jeg har så småt taget hul på det med varierende resultater, hvilket har fået mig til at tøve.

/Bella

Glimmerblusen er færdig…

 

Glimmerblusen er færdig, og den er en drøm!

Fin, blød, let, oversize og lige til at putte sig i.

Jeg er så til tilfreds, ikke mindst med slidserne…

 

Men dermed ikke sagt, at alt var lutter idyl.

Jeg synes ikke at opskriften til alle tider var indlysende, og der var øjeblikke hvor jeg virkelig måtte tænke mig om, mht. hvad det mon var at jeg skulle gøre.  Mit bedste råd i den forbindelse er at læse højt, og selv det var ikke nok.  Jeg måtte anstrenge mig for at forstå, hvad jeg skulle.  Det var ikke svært det jeg skulle, bare uklart beskrevet.

Men vendepinde og vendemasker var ikke noget problem.

Til gengæld gav jeg op på den faststrikkede halskant.  Jeg tror, at det skyldtes en kombi af at være træt og at jeg ville være færdig.  Jeg kunne ikke koncentrere mig om at strikke kanten fast, når maskerne var modsat og ribben var strikket *2 vrang, 1 ret, 1 vrang, 1 ret*.  Jeg syede derfor kanten fast.  Det var ikke denne gang, at det skulle være med faststrikket halskant, selvom at jeg synes at det er en elegant løsning.

Modellen hedder Cecilia, er fra Filcolana, og jeg har strikket i de anbefalede garner fra Filcolana, hvoraf et af dem er et glimmergarn — heraf glimmerblusen.

/Bella

Havekrukker og stensøjler…

 

Vi var i haven i lørdags, for det er på tide at indlede klargøring af terrassen til sommeren.  

Bevares, jeg er ikke det store havemenneske, og vores have er på ingen måde en prydhave.  Vi har græsplæne, græsser og havekrukker med diverse robuste planter som stort set kan passe sig selv, så længe vi får slået græsset og vandet krukkerne.  På den måde kan vi nyde terrasselivet.  Det er vi til gengæld vældig gode til.

Men dagen i haven startede faktisk et helt andet sted, nemlig ved hoveddøren.  Krukken ved hoveddøren havde meget længe trængt til en make-over.  Dvs. en nytilplantning af krukken.  

For den krukkekombi med buksbom, efeu og løgplanter, som jeg med glæde har holdt fast i siden min søster ønskede os tillykke med huset for snart 19 år siden, blev ramt af sygdom sidste sommer.  Den gik ud, og var hurtigt stendød.  

I mangel af bedre har oliven-busken haft plads ved hoveddøren, og der har den klaret sig overraskende godt.  Bedre, end når den normalt overvintre på den overdækkede terrasse. 

Men så inspirerende er den heller ikke ved hoveddøren, og derfor er den sædvanlige krukke tilbage med sin standardkombi af planter, som kan klare den barske blæst ved kysten.  Den kan i tillæg peppes op med lidt sæsonpynt, hvilket er lige mit niveau.  Derfor har Louises glaspindsvin også fået plads i krukken. 

Terrassens krukker var en sølle forsamling der i bund og grund trængte til at blive plantet om.  Det gav også mulighed for at samle krukkerne, så de står sammen med dem de hører sammen med.  

De eneste krukker der ikke blev plantet om var græsserne i de høje krukker og den omtalte oliven-busk.  

Græsserne i de høje krukker lægger vi arm med til næste år.  

Olivenbusken har ikke længere brug for stensøjler for at tage sig godt ud, og den står nu sammen med den seneste Skt. Hansurt-aflægger fra min svigermor.  

 Ved gavlen i indkørslen pynter det eneste med lidt farve. 

De oprindelig to krukker med græsser er blevet til fire, hvor af tre står sammen og den sidste står i ensom majestæt.

Katteurten har fået ny jord, og græssen, som naboens kat, Idefix, også elsker, er kommet i en større krukke.  

Bambussen blev delt, og gør hinanden selskab i blanke krukker.  

Jeg sluttede af med at lave nye stensøjler i græsbedet.  Jeg havde forinden havde revet bedet, så det var nemt at kommet til bunden af bedet og bygge stensøjlerne ordentligt op.

Jeg satte stensøjler for nogle år siden og fortrød, fordi at græsserne blev så høje, at vi ikke kunen se dem.  Siden fortrød jeg, at jeg havde fjernet dem, og jeg har derfor sat nye.

Igen med en komination af hulsten og keramikmellemled.

 /Bella

Origamibrikker der ligner hinanden, men ikke er ens...

 

Det bliver muligvis lidt nørdet denne gang.  Så hvis du er træt af min begejstring for origamibrikker, så skip dette indlæg.

Når det er sagt, så har jeg fået en ny favoritbrik.  Brikken til venstre, og jeg skal forklare hvorfor.

Men inden vi når så langt, vil jeg minde om, hvad jeg vil med brikkerne, jeg vil nemlig lave billeder.  Billeder jeg kan hænge op.

Billeder i stil med dem som Camilla Bødker, Kaja Nymand og Kristina Krogh laver.  Bare mine egne, og til mig selv.

Som du måske husker startede det med origamipyramidekunstværket fra hotellet i London?  Jeg ville lave noget lignende.  Jeg fandt også vejledning til foldningen af pyramiderne fra London.  Men så var det alligvel ikke rigtig det jeg ville ha'.

På Neu-julemarkedet så jeg Camillas billede med origami og syntes at det fungerede fint.

Siden har jeg foldet et utal af den type origamibrikker (brikken til højre) (se f.eks. her, her, her, her og her).  

Kaja laver også denne type billeder, bl.a. i flad udgave.  Mange af Kajas øvrige billeder er baseret på en variant af netop den origamibrik, hvor hun ikke folder den færdig, og lader den være en stor "blomst" (brikken i midten).  

Mit gæt er, at hun er inspireret af Krogh Andersens origamibilleder med lignende origamibrikker (brikken til venstre).  Lignende, men ikke magen til.

Hvilket bringer mig frem til min nye favoritbrik (brikken til venstre).  Den er min favorit fordi den er super-enkel at folde, og fordi den er idiotsikret og lykkes hver gang. 
Man kan ganske enkelt ikke folde forkert, og selv hvis man er lidt upræcis, så bliver den fin (nok).  

Med den anden brik, brikken i midten og til højre, skal der ikke gå meget galt for at hjørnespidserne ikke står knivskapt, og typen af papir kan gøre en stor forskel.  Med den nye favoritbrik, står hjørnespidserne knivskapt hver gang, uanset type papir!   

Gentager: hver gang! 

Hertil kommer at den nye favoritbrik er en lille smule mindre, og det gør heller ikke noget -- synes jeg.

Min nye favoritbrik er også særlig god til almindeligt hvidt papir, fordi der foldes mindre og kommer færre knæk, og man kommer derfor ikke til at lave utilsigtede skygger på brikken.  

Se f.eks. nedenfor hvor jeg har foldet i almindeligt papir og kalkerpapir.  Denne brik fungerer bedst i almindeligt papir, og hvor imod brikken i kalkerpapir bliver lidt kedelig og er meget bedre i den anden type brik (brikken til højre, øverst).

Jeg vil lade det være nok for nu.  Jeg er fortsat begejstret, og har fået en ny favoritbrik.

/Bella

Ps. Hvis du higer efter det lidt nørdede, så ses forskellen på de to typer brikker (se billedet i toppen) ved at folden i hjørnespidsen er smallere og bøjer opad, hvor imod folden på den nye brik er bredere og går indad.

Lad mig tilføje, at det var fordi jeg at jeg opdagede at brikkerne i Kaja og Kristinas billeder ikke var den samme type, at jeg opdagede den nye favoritbrik. 

Hvis du selv vil folde brikker, så finder du YouTube-vejledning til den første brik her. 

Foldevejledning til min nye favoritbrik finder du her (også YouTube).  God fornøjelse!

Status på glimmerstrikblusen (model Cecilia)...

 

Det skrider fremad med den smukke Ceciliabluse fra Filcolana.  Ikke mindst fordi påskeferien bød på strikketid, og fordi at blusen strikkes på pind 5,5.

Jeg er så langt, at jeg har samlet krop og ærmer, og nu strikker raglanærmer.  

Indtagningen til raglanærmerne har en smuk detalje, som fremkommer ved at lave centreret dobbeltindtag på hver 2. omgang, hvilket får masken til at lægge sig overpå strikken og danne en fin marking af raglanærmet.

Se bare her, den ene side og den anden side -- og selvsagt også på bagsiden, selvom at der ikke er billeder.

 

Jeg nærmer mig min debut med vendepinde i nakken.  Men du skal ikke være bekymret, for jeg er frygtløs.  

Min tidligere manglende strikkeselvtillid er pist væk, og mit strikkeego har fået et boost. 

Jeg ved ikke præcist hvornår, eller hvordan det er sket.  

Men som jeg har det nu, er jeg en fandens strikkekarl, og der findes ikke det jeg ikke kan strikke (hvis jeg har lyst, og formentlig også under forudsætning af, at opskriften er velskrevet).

Derfor, bare kom an, og det gælder også vendepinde.

/Bella

Ps.  Desuden, den største (strikke-)helt er den der beder om hjælp, og erkender egne mangler.  For hvis jeg når så langt med strikkeriet, at det er tid til vendepinde i morgen aften, kan jeg altid spørge Lene, når hun kommer til te.

At folde bøger...

 

Jeg folder bøger.

Jeg kalder det book art.  Jeg ved ikke hvad det hedder, og det er også lige meget.

Efter at jeg har slettet min instagramkonto har min Pinterestkonto fået fornyet opmærksomhed, og i mit feed dukkede bogfoldning/book art op.  Eller dvs. kunstværker af foldede bøger i form af skulpturer og som vægophæng.  Det er derfor jeg kalder det book art.  

Jeg blev inspireret, og måtte selvfølgelig prøve det af. 

Jeg har derfor de sidste gange vi er mødtes til kreativt samvær på instituttet, foldet bøger.  Det er også forklaringen på kontorbillederne.

Nå, men til sagen, bogfoldning kræver bøger, og sådan et lager har jeg lige ved hånden på min arbejdsplads, ovenikøbet til gratis afhentning.

 

Jeg startede med at hente fire rygsyede bøger på hver ca. 300 sider.

Jeg var heldig at finde fire ens bøger i en serie med flot rød inderside.  Jeg ser for mig hvordan de har potentiale til at hænge side om side som imponerende flotte, foldede kunstværker.

Jeg gik straks gik i gang med at folde den første bog i stakken.  Hvilket også siger noget om hvor stor min selvtillid og tro på egne evner er.  Så stor, at jeg selvsagt mestrer foldeteknikken i første forsøg, og ikke behøver en bog at øve mig på.  Som om.

Jeg har nu tre røde bøger der potentielt kan komme op at hænge som imponerende flotte, foldede kunstværker.

Jeg vil tro, at jeg har begået alle de begynderfejl man kan.  Dog med undtagelse af, at jeg ikke har foldet en bog, hvor siderne er limet i ryggen, som betyder at der er fare for at man trække siderne ud.

Mht. foldning kan jeg anbefale, at man folder fra midten og ud, og at man husker at folde modsat, når man starter på den anden halvdel, samt at have et markeringsmærke at folde efter.  

Det knapt så perfekte resultat med bog 1 holdt mig ikke fra at gribe bog nr. 2 i stakken til 2. forsøg.

Her kan man se work in progress med bog 2, hvor jeg folder med tre spidser.  Jeg folder fra midten og ud, og har markeringsmærker til at pejle de tre spidser.

Derfor er bogfoldningsresultatet af bog 2 også meget bedre end første forsøg.  Men teknikken kan fortsat perfektioneres.

Jeg har heldigvis flere bøger i stakken samt et utømmeligt lager i baghånden, og derfor gode muligheder for at raffinere teknikken.

/Bella

Påsken i blomster...

 

Hvis jeg skal beskrive påsken i blomster, må jeg begynde med denne smukke buket, som vores naboer kom med.  

Den er et slags plaster på såret, efter at jeg var vidne til en chokerende påskeliljemassakre, da naboen fræsede lige igennem flere klynger af smukke påskeliljer med plæneklipperen.  Vel og og mærke på sin egen grund.  

Men som jeg sagde til ham, at hvis ikke han ville ha' dem, kunne han da i det mindste ha' ladet mig plukke dem.

Han hævder i øvrigt, at han ikke så dem.  Tænk, jeg vidste ikke, at man kan være påskeliljeblind.  

Prøv lige at se hvordan der i buketten gemmer sig et fint påskeæg -- yndigt, ikk' sandt? 

Der er ingen tvivl om at det er smuk og overdådig buket, og nu hvor de dobbelte tulipaner er sprunget ud er den som en blomsterskulptur.

Da Henrik var på besøg havde han en buket med 20 sprøde og knitrende tulipaner med, og de kan også noget.

Jeg satte dem i vand i min smukke Hay-vase af Anne Black.  Men tulipanerne voksede nærmest ud af vasen, og jeg måtte skifte vase efter par dage.

Lad mig slutte af med at vise at grenene med påskepynt også er sprunget ud, og nu står med de fineste små hvide blomster.

/Bella

Ny glimmerstrik -- Cecilia-blusen fra Filcolana...

 

Jeg har slået masker op til en ny bluse.  Det er samme garnkombination som basissweateren (se evt. også her), dvs. Paia (glimmergarnet), Arwetta og Tilia, som alle er garner fra Filcolana.  Der strikkes med tre tråde -- én af hver -- gemmen hele arbejdet.

Denne gang strikker jeg Cecilia-blusen efter gratis opskrift fra Filcolana.

Det er den farve og garnkombination som foreslås i opskriften.  Dog syner blusen i opskriften mere rosa i udtrykket.  Vi får se, hvordan lyset ender med at fange farverne i glimmergarnet i min bluse, når den er færdig.  Uanset, så er jeg godt tilfreds.

Jeg købte garn inden jeg tog hjem fra Oslo, og jeg har igen handlet hos Fru Kvist i Oslo centrum.

 Sådan her ser det ud, når man kigger ned i en pose med garnlækkerier.

Hvor basissweateren strikkes oppefra og ned, så strikkes denne model nedefra og op.  

Man starter med at strikke to dele rib til henholdsvis forstykke og bagstykke, som samles med et overlap på 4 masker i hver side, og herefter strikkes der rundt op til ærmegabet.  

Det er det jeg er i gang med nu. 

/Bella

Ps. Ingen reklame, bare orientering fra mig til dig.