Poncho in progress...

Mange strikkeprøver, tips og tricks senere har jeg ramt strikkefastheden :-)  

Mest vigtigt var bevidstheden om hvor fast/løst jeg strikker, og at få strammet op på min løse strikning.  Nu strikker jeg med den anbefalede pind 6, og har næsten strikket det ene hulmønsterstykke  til ponchoen.

Det er godt at ha' ferie, og dermed tid :-) 

Fortsat god sommer!

/Bella

Garnet er kommet...

Da jeg kom hjem fra Oslo, var garnet til min poncho kommet.  Det har jeg glædet mig til :-)

Alligevel, gik jeg i ærefrygt om garnet et par dage, før jeg tog mod til mig og slog masker op til strikkeprøve.

Og det har jeg gjort lige siden.  Slået masker op og strikket prøve efter prøve.  Jeg har læst og nærlæst opskriften.  Jeg kan alt det tekniske i opskriften, på nær at ramme strikkefastheden.

Det er ret demotiverende.

Min mor har givet gode råd.  Lene har givet gode råd.  Men det står og falder med mig.  

Jeg strikker alt, alt for løst.  I hvert fald indtil videre. 

Men jeg har vilje, disciplin og ønsket om en smuk poncho, så det sidste er naturligvis ikke sagt eller strikket i den sag :-)

/Bella

Pæon-tid...

Vi nyder flotte buketter af pæoner, for det er jo den tid på året :-)

/Bella

Bella på tur...

Midt i eksamenstravlheden skulle vi også afsted på arbejdsseminar.  Vi skulle afslutte forårets arbejde med revision af bacheloruddannelsen.  Så for at sikre arbejdsro og koncentration dog vi afsted i samlet flok.  Men ikke til et kursuscenter eller lignende, men mod Olso havn og Colorline og færgen til Kiel.  

Her kunne man tilbyde flotte konferencefaciliteter, og vi fik i løber af turen revisionen af bacheloruddannelsen på plads.  Da færgen nåede Kiel skulle alle gå af borde, og Kiel kunne udforskes.

Jeg hægtede mig på et par kolleger som skulle shoppe tøj og sko, og i den forbindelse faldt jeg over disse sko.  

Ringer der en klokke for dig? :-)

Husker du, da jeg "opfandt" slingback-hjælperen?  Og så for mig, hvordan det kunne blive en ny trend :-)

OK, så er det hellere ikke sjovere, men som du fornemmer, så ser jeg en vis lighed :-)

/Bella

Det er virkelig eksamenstid...

Det er eksamenstid.  Jeg læser opgaver, holder mundtlige eksamener og møder med censorer, og har en konstant kø af studerende, som ønsker vejledning før deres deadlines bliver til virkelighed.  Det er med andre ord, den tid på året.

Jeg vil også gerne i gang med min strikkeeksamen -- eksamensponchoen.  Men garnet nåede ikke at komme inden jeg tog retur til Oslo, så med mig har jeg opskriften og Lenes poncho.  Jeg har nærlæst opskriften og øvet mig på mønsterrapporten.  Så jeg er klar :-)

Til gengæld er jeg blevet færdig med babytæppet.  Det er gået overraskende hurtigt denne gang.  Jeg kunne have været hurtigere færdig, hvis ikke kanten havde voldt mig problemer.  Ad flere omgange hænklede jeg to rækker stangmasker med fine skarpe hjørner, men var alligevel ikke tilfreds og trevlede op.  Til sidst besluttede jeg, at følge opskriftens forslag om at afslutte med krebsemasker.  Det giver et fint og let udtryk :-)

  

Jeg er også i gang med at strikke klude i det olivengrønne vintagegarn af jeans fra Garnudsalg.  Da jeg strikkede klude som del af strikkeskolen, blev jeg særligt glad for mønstret i afghansk perlestrik.  Jeg har strikket een klud i enkelt tråd garn, og er nu i gang med en klud i dobbelt tråd.  Jeg vil give kludene sammen behandling ved at lægge dem i blød, vaske og tørretumble dem, for så at vurdere det endelige resultat, og om hvorvidt mine klude skal strikkes i en eller dobbelt tråd.

I tillæg har jeg genoptaget hæklingen af tæppet til lejligheden i Oslo.  Det har ligget stillet siden maj sidste år, hvor Oslo blev ramt af hedebølge, og det derfor var alt for varmt til at jeg kunne hækle på tæppet.  

Det er virkelig hyggeligt at sidde med og ren sofa-tv-terapi som passer godt til et eksamenstræt hoved og rastløse hænder :-)

/Bella

Eksamenstid — Strikkeeksamen...

Det er blevet eksamenstid på strikkeskolen.  

Normalt strikker man en sweater som afslutningsprojekt.  Men efter at have fulgt skolens lektioner pligtfuldt og planmæssigt er det på tide at være lidt rebelsk (Ja, wauw, flot, Bella!).

Så jeg har besluttet, at jeg ikke vil strikke en sweater, men en poncho.  For jeg elsker ponchoer og bruger alle dem jeg har.   Jeg gider ikke strikke endnu en ting, som jeg ikke kommer til at bruge.  Det må også ha' en ende.  

Hvis det her lyder meget velovervejet, så lad mig tilstå, at det er det slet ikke.

Faktisk blev beslutningen nærmest taget for mig, og hvis af mig selv, da af mit hjerte :-)

Lene og jeg var på garncafe hos Madsine i Aalborg.  Det skulle prøves.  Lene havde været der før, og nu skulle jeg også have min debut.  Prøv det, prøv det, prøv det!  Hvor var det hyggeligt! 

Og der hang ponchoen.  Den nærmest talte til mig.  Og da vi gik hjem, havde jeg købt garn.  

Nu venter jeg på at modtage garnet, for de havde ikke nok garn hjemme i den farvekombination jeg gerne vil ha'.

I mellemtiden har Lene været forbi med opskrift og hendes udgave af ponchoen, som jeg må låne og kigge efter.

Som sagt, nu venter jeg på garnet. 


/Bella

Redesign af gammel kæde og armbånd med turkisperler...

Malene havde en lang perlekæde med turkisperler liggende, som hun ikke rigtig brugte.  Den kunne passende få nyt liv, hvilket er helt i min ånd, for smykker skal bruges :-)

Nu er den lange kæde blevet til to lange kæder (á hver 100 cm) og med matchende armbånd (20 cm), som har fået ny lås.  Låsene fra halskæde og armbånd er genbrugt i halskæderne.  Malenes perler af turkis har fået selskab af agatperler, ferskvandsperler og forgyldte perler.  Samt vedhæng af indfattet kehsiperle med perle.

Det er blevet et fint sæt med et nyt udtryk. Klar til at blive brugt.

/Bella

Work in progress...

Det ser muligvis ikke ud af meget.  Men her ligger i alt fire kæder strenget op, og klar til at blive syet -- to lange (som ligger dobbelt her) og to korte kæder.  Udgangspunktet var én lang kæde samt et dobbeltradet armbånd med turkisperler, som Malene havde liggende og ikke rigtig fik brugt.  

Smykker skal jo bruges, så det må vi gøre noget ved :-)

Det bliver nu til to lange halskæder og et dobbeltradet armbånd.  Låsene skal genbruges i halskæderne, og armbåndet skal ha' magnetlås, så Malene selv kan tage armbåndet af og på.

I tillæg til Malenes facetslebne perler af turkis (4 mm) har jeg tilføjet ligeledes facetslebne agatperler (4 mm) i alverdens farver samt hvide ferskvandsperler (3 mm) og guldperler (2 mm).

Jeg har strenget op på almindelig perletråd slået af tre tråde, og når jeg går i gang med at sy bliver det med knude på hver side af de hvide ferskvandsperler.

/Bella

Øreringe til Amanda...

Jeg har lavet øreringe til Amanda -- og et par til mig selv, bare fordi jeg kan :-)

Amanda er i gang med 9. klasses afgangseksamen.  Ja, denne unge dame (scroll ned), og hun fortjener lidt hverdagsluksus :-)

Amandas kædevedhæng måler 4,5 cm og mine måler 3,4 cm.  Begge par er lavet af sterlingsølv og med facetterede agater (2 mm) og hvide ferskvandsperler (2 mm).

Nu er vi klar til at vifte med ørerne :-) 

/Bella

Endnu en GW'er har fået nyt hjem...

Det holdt hårdt at få Louise til at holde ord... Nej, jeg driller :-)

Hun var ikke svær at overtale.  Hun ville gerne adoptere en GW'er.  Det var mere logistikken mht. at få kæmpe-planten fragtet hjem, som var udfordringen.

Det er sket nu, og vi har fået lidt mere plads :-)

Her er et billede af Pelle, som boede i "skoven" af GW'ere.  Her sidder han ved sin tallerken med vand ved den GW'er som Louise har adopteret :-)  

Den ukuelige GW'er har nu overtaget pladsen :-)
Som så igen, har givet plads et andet sted :-)

Jeg er fristet til at sætte dem ud, og lade naturen trimme dem, som tidligere.

/Bella