tirsdag den 24. juni 2025

Marie Tee skal snart på pindene...

 

Her er mit næste strikkeprojekt, Marie Tee fra Tante Grøn i Odense.

Jeg har handlet garn og opskrift som strikkekit, og derfor er denne pakkeløsning landet med posten hos mig.  Det er ren sommerforkælelse.  

Det er meget længe siden jeg har strikket eller hæklet i bomuld, og jeg glæder mig til det.  Lige som at det er et sommervenligt garn at bære, er det også sommervenligt at arbejde med.

Jeg har valgt den klassiske farvekombination med sort og natur.  Det er Tante Grøns bomuldsgarner i henholdsvis serien Bio Blomsterfrø og Marble.

Hvis du modtager nyhedsbrev fra Tante Grøn vil du vide, at de har sendt inspirationsforslag til en lang række farvekombinationer udover de viste på hjemmesiden.  Jeg synes også at kombinationen fløde-farvet og grøn samt chokoladebrun og lyseblå er flotte.  Men nu blev det sort og natur, fordi mønstret minder mig tekst i en avis. 

/Bella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...