På kreative dage-messen i Fredericia købte jeg tre skønne raku-keramikperler. De er fra Perlefest, og perlerne kan også købes i deres webshop. Jeg bruger mine perler som halskædevedhæng :-)
Jeg er specielt glad for huset, som jeg har trukket på en orange 1 mm tyk lædersnor og afsluttet med justerbare knuder.
Til de to andre perler bruger jeg den samme snor og skifter bare perle -- det er en sort 2 mm tyk lædersnor.
Noget helt andet: hvis du er interesseret, kan jeg fortælle, at jeg for tiden lever et dobbeltliv!
Jeg har gang i en mindre (okay, faktisk ret stor) adventsgavefabrik. Men det kan jeg ikke rigtig vise endnu :-)
Jeg fylder, og er i gang i nærmest hele huset. (Hvis du ser en glad kvinde med glimmer på kinden og lim på trøjen, så er det sikkert mig :-) Jeg skriver "sikkert", fordi jeg tror, at der findes flere af min slags :-))
Når al julehalløjet er over, vil jeg prøve at huske, at vise billeder af det selvskabte kaos som hersker her hos os, for det er lidt morsomt :-)
...Og som hersker her bare fordi, at jeg er sent ude, og advent falder tidligt, og fordi jeg halser efter mig selv på mit arbejde... Men det skal nok blive godt :-)
/Bella


