Lille-Pelle...

 

Vi har desværre været nødt til at sige farvel til vores lille vildkat, Pelle.  

Lille-Pelle, som vi kaldte ham.  Jeg har vist ham frem før, han var så fin med sine smukke blå øjne (se ham her og her).  

Jeg nåede sågar, at forevige ham i fint papirklip, som del af sidste års adventskalenderjulepynt 😻

Lille-Pelle var en tilløben vildkat, som udfyldte tomrummet efter vores tidligere tilløbne gamle hankat, Pelle (haleløs).

Vi kunne ikke røre lille-Pelle, før til allersidst, men måtte blot finde os i at blive hvæst af og slået ud efter.  Men sød var han.

Han boede på den overdækkede terrasse, hvor han fik mad, og hvor han sov.  Han tog virkelig kattekassen til sig.  Den lånte vi af Anders' faster til den gamle Pelle, men han ville hellere indenfor at sove.  

 

Lille-Pelle ville også gerne ind, men han strintede af bare begejstring, så han fik forbud. 

Men Pelle blev syg kort tid før påske.  Han insisterede på at komme ind, og ville allerhelst være under spisebordet i køkkenet.  Så det fik han lov til.  Terrassedøren stod på klem, og han gik ind og ud efter behov, og strintede ikke inde.

 

 

Vi tog hans kasse fra havebordet ind, så han havde en seng han kendte.  

 

Stuen var forbudt område.  Men pludselig havde han sneget sig derind, og så tilpassede vi os 😺🧡

Bedst som vi troede, at han var han i bedring, gik det lynhurtigt den forkerte vej, og dyrlægen kunne ikke gøre andet end at hjælpe ham på vej. 

Nu har han fået fred.

Det er ikke altid, at der er meget at takke coronaen for, men jeg vil alligvel sige tak for, at jeg fik et år hjemme fra Oslo sammen med Pelle.

/Bella

Nissebørn og en julekat (Pelle) -- 3. advent...

Dagens adventsgave til min mor, svigermor, Louise og Christina denne 3. søndag i advent er nissebørn og julekatten Pelle.  

Jeg ved det, nu er ikke et øje tørt 😊😊😊

Begejstringen over særligt Pelle, vil ingen ende tage.  Men alt dette giver selvfølgelig kun mening, når man ved, at vi har en vildkat, vi kalder Pelle 😻

Det var derfor Pelle jeg klippede, da jeg i foråret klippede, hvad lignede forsinket fastelavnspynt 😊 

Når det er sagt, er katteskabelonen ideel til fastelavnspynt.

Jeg har skabelonerne fra et juletillæg i Hendes Verden nr. 47 (2016).

 

Nissebørn og Pelle har en fin størrelse at arbejde med, altså ikke alt for småt, og nissebørn og Pelle måler ca. 15,5 cm.

Som de forrige gange er det en større produktion som jeg har haft gang i, og mine fire modtagere har hver fået en nissedreng, en nissepige og Pelle.  Plus jeg har lavet et par sæt, som jeg kan bruge som gaver i december.

Ha' en vidunderlig 3. søndag i advent!

/Bella

Krukken ved hoveddøren er efterårsklar...

Jeg har gjort min krukke ved hoveddøren klar til efteråret.  Jeg har pyntet med gamle kendinge, som Louise har lavet til mig, nemlig græskar i beton og den fine fluesvamp i glas.  Genbrug er godt 😊

Ellers får jeg strikket på huen, og den bliver fin.  Instagram er også gået i orden.  Spørg mig ikke hvordan.  Det skete af sig selv.  Tak for det 😊

Jeg håber, at weekenden byder på tid til at lave smykker, for jeg har nogle idéer, jeg gerne vil prøve af.  Men lige nu nyder jeg en arbejdsuge, hvor jeg arbejder hjemmefra.

At være hjemme betyder også, at jeg kan glæde mig over Pelles selskab.  Han prøver at komme så tæt på som han kan, når han nu ikke må komme ind😻

/Bella

Pelle og mad-mor eller cat woman...

Forleden viste Susanne et sødt billede af en af sine røde katte som sov.  Det kalder på et gensyn med Pelle :-)

Pelle sover også en del, og den øvrige del af tiden bruger han på at holde øje med bryggersdøren, og hvor jeg er henne i huset, og om jeg evt. nærmer mig bryggersdøren.  For det er den jeg kommer ud af, når han skal ha' mad.  

Jeg kommer rent faktisk også ud af den dør i andre sammenhænge, men det er ikke gået op for Pelle, som kun tror det handler om ham og om mad, hver gang døren går op :-)

/Bella

Lille-Pelle...

Vi har fået en ny tilløbet kat.  Ham kalder vi også Pelle -- og mere formelt lille-Pelle.  

Han er med garanti søn af gammel-Pelle, og ligner ham til forveksling, men har hale, er knapt så stor og har fine blå øjne.  Så han kunne også have heddet "Mis med de blå øjne" taget i betragtning, at vi allerede har haft en "Pelle Haleløs", hvis vi skulle blive i børnebogsgenren :-)

Lille-Pelle er stadig en vildkat.  Så han kommer ikke inden døre (endnu).  

Han er holdt op med at hvæse af os, når vi nærmer os ham, næsten.  Han kan stadig finde på at hvæse af Anders.  Men jeg kan komme helt tæt på ham.  Men man kan ikke røre ham, og hvis man prøver, er det på eget ansvar, for han er hurtigere end Lucky Lukes skygge til at lange ud efter en, og han er rimelig træfsikker :-)

Han har taget katte-huset til sig, og bor ude på terrassen.  Gammel-Pelle viste aldrig nogen interesse for kattehuset.  Han ville hellere indenfor :-)   

/Bella

Endnu en GW'er har fået nyt hjem...

Det holdt hårdt at få Louise til at holde ord... Nej, jeg driller :-)

Hun var ikke svær at overtale.  Hun ville gerne adoptere en GW'er.  Det var mere logistikken mht. at få kæmpe-planten fragtet hjem, som var udfordringen.

Det er sket nu, og vi har fået lidt mere plads :-)

Her er et billede af Pelle, som boede i "skoven" af GW'ere.  Her sidder han ved sin tallerken med vand ved den GW'er som Louise har adopteret :-)  

Den ukuelige GW'er har nu overtaget pladsen :-)
Som så igen, har givet plads et andet sted :-)

Jeg er fristet til at sætte dem ud, og lade naturen trimme dem, som tidligere.

/Bella

Pelles tæppe -- her til og ikke længere...

Her til og ikke længere... Det er status på tæppet til Pelle.  

For Pelle blev syg, og der var ikke andet at gøre, end at tage ham til dyrlægen.

Og jeg har mistet al lyst til at hækle på tæppet, som han skulle have haft.

/Bella

Pelles tæppe lever endnu...

Da jeg var hjemme i sidste uge genoptog jeg hæklingen af Pelles tæppe.  Så det lever endnu :-)

Jeg startede på det i sommer (omtalt her), men jeg har ikke hæklet på det hele efteråret, fordi jeg har haft ondt i min ene skulder.  Det eneste jeg hæklede i efteråret var julestjernerne til adventsgave, ikke engang plaiden, som jeg er i gang med, er blevet motioneret.

Jeg hæklede bl.a. på tæppet til Pelle, mens jeg passede naboens kat.  

Hvor Pelle er mere reserveret, er hende her meget selskabelig, og hun har på sin vis allerede taget tæppet i brug før det er færdigt, for hun lå hos mig under tæppet, mens jeg hæklede, og vi så håndbold :-)    

Sådan her foretrækker Pelle det :-)  

Og kom ikke og sig, at en plaid ikke kan tjene forskellige formål -- her som Pelles hule :-)

/Bella

Arbejdsro...

Jeg arbejder hjemme i denne uge -- kæmpe luksus! :-)  

Dels er det dejligt at være hjemme, og jeg nyder som altid mit arbejdsværelse.  Dels har jeg selskab af Pelle, som hjælper mig med at opretholde arbejdsroen, så jeg får noget fra hånden, og kan være kreativ om aftenen :-)

Han ligger ved døren til mit arbejdsværelse og holder vagt og sikrer arbejdsro 😻 

Og den arbejdsro må jeg heller udnytte :-)

Ha' en fin dag -- som man siger på norsk :-)

/Bella

Lidt har også ret...

Jeg skal være den første til at beklage, at der er stille på bloggen.  Arbejdslivet fylder og studiestart på universitet er tidligere i Norge end i Danmark.  Det er en del af forklaringen.  

Hertil kommer, at jeg har haft gæsteforskere på besøg, og det kræver altid lidt ekstra både på og udenfor arbejdet.  

Desuden er min iPad gået død.  Død, som i fuldstændig død!

Det er på den, at jeg læser blogs, så nu jeg får slet ikke fulgt med :-(

Men inden dette bliver en klagesang, så lad os tune ind på det rekreative jeg trods alt hygger med :-)

Jeg er i gang med et tæppe til katten.  Det hækler jeg på, når jeg hjemme fra Oslo.  Det har Anders bestilt :-)

Jeg hækler tæppet i halve stangmasker i bomuldsgarnrester, dobbelt tråd (8/4) på nål 4.

Og hvilken kat, tænker du med rette, for jeg har aldrig tidligere nævnt en kat.  Jo, det er såmænd Pelle, som er flyttet ind her i løbet af sommeren 😻 

En stor hankat som mangler noget af halen.  Derfor Pelle!

Han deler tæsk ud og tager imod tæsk, og ser ud derefter.  Han styrer nabolaget.  Men jeg tror, at han er på vej på pension.  Vi har set ham i mange år og har fodret ham siden december, da han så virkelig ussel ud.  Fra at være enorm sky og man ikke kunne nærme sig ham, er han tryg ved os.  Og han er meget mindre ude og patruljere nabolaget -- derfor måske på vej på pension? 

I Oslo har jeg igen taget fat på havmågetørklædet.  Det var længe for varmt til at jeg kunne hækle på det, da garnet er hør og uld, men nu får det et forsøg igen.  

Jeg skriver forsøg, fordi jeg rent faktisk er nået længere end på billedet, men formentlig er nødt til at trævle op til omtrent det viste, da jeg har mistet masker.  Jeg skal tage henholdsvis ud og ind i hver side, men jeg må tage for mange masker ind, for hækleriet er skrumpet.  Hrmm!?  Nå, men op på hæklehesten igen :-)

I Oslo har jeg også været til kunsthåndværksmarked i kirkeristen ved domkirken -- det var et meget flot, stort og velassorteret marked.  Det skal jeg helt klart besøge igen til næste år.

Hjemme i DK var Lene og jeg, som ved tidligere lejligheder (f.eks. i 2015), til Uge 33-udstilling i det røde pakhus, og det var også meget inspirerende.

I Oslo har jeg også været ude at samle sten, som jeg kan tegne på.  Det her der dem jeg tegnede i foråret.

Så kort sagt, alt er vel -- og intet nyt, er godt nyt, som man siger :-) 

/Bella