Viser opslag med etiketten metaltråd. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten metaltråd. Vis alle opslag

onsdag den 18. december 2013

Engle af metaltråd...

Jeg har lavet disse fine, spinkle engle – og de er nemme at gøre efter.

Find metaltråd, bidtang, fladnæsetang og tråd/snor frem:

 
  1. Lav en krans af metaltråd ved at vikle metaltråd 6-8 gange om tre fingre (pege-, lange og ringefingerne). Du skal bruge 2 kranse til én engel.
  2. Sno den ene krans som et 8-tal – den lille del bliver englens hoved og den store del, englens kjole. Den anden krans snos midt på, og bliver til englens vinger.
  3. Saml de to dele – vingerne placeres bagerst – med en krydsbinding.
  4. Klem krydsbindingen flad med fladnæsetangen.
  5. Spred metaltråden på vingerne og kjolen.
  6. Bind tråd i til ophæng.
…og det var det :- )




God fornøjelse -- og ha' en dejlig dag!

Kh.
Bella

DIY – materialer: metaltråd, bidtang, fladnæstang og tråd/snor til ophæng.

tirsdag den 23. april 2013

Blomsterpinde med strandskaller og sten…


Jeg viste romantiske blomsterpinde den anden dag, men dem her i en enklere stil (og meget nemmere at lave :-)), passer faktisk bedre i stilen herhjemme hos os.  Da vi bor tæt ved havet, er det oplagt med sten og strandskaller. 

Mine strandskaller havde allerede hul slebet af vandet, og den lille sten er også fundet med hul i.  Til stenen har jeg brugt tynd lædersnor, og skallerne har jeg bundet op med kobbertråd.  Jeg synes selv, at de er ret vellykkede :-)


Du kan måske bruge idéen med blomsterpinde som pynt i sommerhuset, eller lave dem som et skønt minde om ferie ved vandet?

God fornøjelse!

Kh.
Bella


Materialer: metaltråd, strandskaller, sten, lædersnor og tænger (bidtang, rundnæsetænger, fladnæsetang).

søndag den 21. april 2013

Romantiske blomsterpinde…


Hvis du har en blomst der er afblomstret eller en potteplante med et enkelt udtryk, f.eks. kaktus, husfred og lignende, som du synes trænger til lidt ekstra spræl, så kan du pimpe den med hjemmelavede blomsterpinde :-)  

 
Jeg har brugt metaltråd, som jeg havde liggende, men tidligere har købt hos blomsterhandleren samt forskellige glasperler.  Dertil de tænger jeg normalt bruger til smykkefremstilling.
 


Det er nemt at lave disse romantiske blomsterpinde, det tager næsten ingen tid, og det kan gøres for ganske få midler.  Så hvorfor ikk’? 

 


God fornøjelse!

Kh.
Bella

Materialer: metaltråd, glasperler og tænger (bidtang, rundnæsetænger, fladnæsetang).
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...