Viser opslag med etiketten familieweekend. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten familieweekend. Vis alle opslag

tirsdag den 1. marts 2016

Weekend ved Vesterhavet...


Vi har været på familieweekend ved Vesterhavet -- ganske som sidste år.  Igen i år fik jeg hæklet en hel del -- super-dejligt og hyggeligt :-) 

Jeg nåede knapt 12 dobbelte rækker på julegaveplaiden, som er næsten 140 cm bred.  Det er da en sjat :-)

Jeg nåede også at strenge to perlekæder op.  Dels en perlekæde med meget store, blå kartoffelperler baseret på perlerne fra dette sæt samt denne perlekæde, hvor jeg brugte restperlerne fra det blå sæt.



Dels en perlekæde med perlerne, som jeg allerede "luftede", da jeg delte perlekædedrømme i januar.  


Perlekæden med de blå ferskvandsperler er strenget op på tyk perletråd, og bliver lige så vanskelig at sy, som den lange perlekæde med naturfarvede barokke perler, som jeg syede tidligere.  Og det var der ikke ro og koncentration til denne weekend.  Jeg "nøjedes" også med bare, at strenge den forskelligfarvede perlekæde op, da den skal monteres med dupsko, og det kræver også ro og koncentration -- herefter hæklede jeg glad og fro videre :-)

Vi var selvfølgelig også ude at kigge på omgivelserne og det smukke Vesterhav, som trods blæst, så roligt ud :-)


Vi var igen en tur til Nørlev Strand for at se, hvor galt det står til med de hårdt ramte sommerhuse -- altså dem der er tilbage!  

Vi så bl.a. disse to huse, som nærmest står på stranden, og derfor må formodes at eksisterer på lånt tid.


I Løkken knejsede den gamle mølle mod himlen og med havet i horisonten. 


I Nr. Lyngby stimlede vi sammen for at betragte et stort jordskred, (bemærk huset øverst til højre -- det sætter tingene i perspektiv), og vi så hvordan man allerede tog sig sine forholdsregler og nedbrød et eksisterende hus (se det sidste billede og det bagerste hus).



Vi fik en god kigger og masser af frisk luft :-)


/Bella

mandag den 2. marts 2015

Skøn, skøn weekend...


I denne weekend har vi fejret min svigerfars runde fødselsdag med en familieweekend i luksussommerhus på hans invitation.  

Vi har været i Nr. Lyngby ved Løkken -- med andre ord ved Vesterhavet i det nordjyske -- i et kæmpe sommerhus med aktivitetsrum, pool, spa og sauna, et stort køkkenalrum og et uendeligt antal soveværelser, badeværelser og hemse.  

Vi har ikke manglet noget som helst!!! 

Især fordi min svigermor er uovertruffen i et køkken!  Hun havde planlagt og forberedt alverdens god spise og bagværk.  Vi er derfor meget, meget mætte og forspiste :-) 

Når vi nu var på de kanter, måtte vi se de meget omtalte sommerhuse ved Nørlev Strand, som led en krank skæbne under Dagmag- og Egon-stormene i januar.  Dvs. de sommerhuser der var tilbage. 




Da vi gik ved Nørlev Strand, satte jeg familiens børn i sving med, at hjælpe mig med at samle sten :-)  Jeg forklarede, at jeg gerne ville have bløde, glatte sten (til at tegne på).  Jeg fik dog meget andet, og jeg tog gladelig og u-censureret i mod alle sten :-)  For hvem kan modstå en flot sten, også selv om at den ikke er babynumse-glat-og-blød?

Derfor er jeg kommet hjem med denne skat: 


...masser af skønne sten til at tegne på, plus sten til et flot stenfad på terrassen, som et skønt minde om weekenden :-)

Vi var også en kort tur til Lønstrup, hvor vi besigtigede havet neden for restaurant Villa Vest. 



Det har været en en rigtig god weekend med dejligt samvær, og for mit og Louises vedkomne også med masser af hækling :-)

Her er Louise med tæppet, som vi satte i gang her.


Og prøv lige at se, hvor langt hun er nået... 


Her er et kig ned i mit hækleskød, hvor det går fremad med det nye babytæppe :-)


Kære Lars & Jane, tak for en skøn, skøn weekend!

Kh.
Bella
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...