Viser opslag med etiketten landkort. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten landkort. Vis alle opslag

søndag den 14. juli 2024

Lene kom med landkort til papirkreativitet…

 

Jeg har nylig fået gamle landkort af Lene, som stammer fra hendes skole, hvor der er blevet ryddet op i gemmerne.

Jeg foldede for nogle år siden en æske til hende af netop et gammelt landkort.  Og landkort er gode at folde æsker af, fordi papiret er lidt kraftigt og kan tåle at blive arbejdet med.  Jeg har også foldet stjerner af kortsider, som også er ret fine.

Pinterest byder også på idéer med landkort, nemlig collager, prøv at søg på maps collage, og se hvor mange spændende muligheder der er.

/Bella 

onsdag den 15. april 2020

Origamiæske af landkort...


Lene kom med et gammelt landkort, som hun ville høre om jeg kunne folde en æske af.  Mere præcist en æske, hvor der ikke er foldemærker på låget.  

Sådanne æsker har jeg tidligere foldet og beskrevet i dette indlæg.  

Du kan undgå foldemærker på låget ved at folde efter diagonale streger, som du tegner op med blyant på det kvadratiske ark papir, som æsken foldes af.

Jeg foldede først en del æsker for lige at genopfriske teknikken, før jeg satte mig til at regne på hvor stor en æske Lene kunne få, og hvor på kortet jeg skulle klippe.  Jeg foldede også en "prøveæske" af landkortet, for at teste om papiret overhovedet egnede sig til at folde af.


Æskens bund er også lavet af landkortet og er 2 mm mindre på hver af kvadratens sider (eller 4 mm mindre, hvis man klipper i forhold til låget og kun klipper af på 2 af kvadratens sider).

/Bella  
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...