Viser opslag med etiketten kunstklods. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kunstklods. Vis alle opslag

søndag den 5. januar 2025

Kunstklods i julegave...

 

Nu er vi kommet ind i det nye år, og det er blevet hverdag igen.  Inden jeg går i gang med at forberede undervisning til i morgen, vil jeg vise den kunstklods som jeg gav min mor i julegave, sådan at hun nu har to, og de evt. kan pynte sammen som et par.

Igen valgte jeg en klods med cirkelmotiv, fordi jeg syntes at de klæder hinanden.

Den nye klods har samme størrelse som den første, og jeg købte dem begge ved kunsthåndværksmarkedet i Oslo i sensommeren.

Kunsthåndværkeren bag er Beate Lund Kristiansen fra Trondheim.

Hun har også en hjemmeside, som du finder her: goform.no


Godt nytår!

/Bella

onsdag den 18. september 2024

Kunstklods...


Min mor har fødselsdag i dag, og jeg har foræret hende en kunstklods af kunsthåndværkeren Beate Lund Kristiansen fra Trondheim, som deltog i kunsthåndværksmarkedet ved Domkirken i Oslo.

Kunstklodsen måler ca. 9 x 9 cm, og er 5 cm tyk.  Den er er forberedt til ophæng, men man kan også have den liggende eller stående.  

Det kan være svært at se, at de tværgående streger oven på den blå cirkel er i guld, men det er de.  

Klodsen er på en og samme tid rustik og elegant.

Og min mor blev glad. 


Besøg Beates hjemmeside (goFORM keramikk), for hun laver meget andet end klodser, og når det er sagt, så laver hun også mange forskellige typer klodser -- de er alle et kig værd

/Bella
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...