Viser opslag med etiketten gris. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gris. Vis alle opslag

mandag den 21. december 2020

Hæklede chokoladekringler...


Prøv lige at se!!  Fine, delikate hæklede chokoladekringler som julepynt fra Louise.  Gårsdagens adventsgave.  Jeg synes, at de er super-fine 😊

Tak, Louise!

De kommer op på troldegrenene i entreen sammen med origamitraner og flettede stjerner.

Hvis det er noget for dig, så har Karan Klarbæk en fin opskrift, som du finder her. 

Jeg har også lige fundet Knud og hans venner frem -- husker du dem?


Hvis du har lyst til at strikke grise -- og grise kan jo ha' en hvilken som helst farve -- så finder du opskriften her hos Garnudsalg. 

/Bella

onsdag den 25. november 2020

Julepynt af Hama-perler...

Jeg er igennem tiden blevet kærligt forkælet med pynt af Hama-perler lavet på perleplader.  

Særligt Sille har været generøs, hun har bla. foræret mig en cupcake, julepynt, halloweenpynt og søde ugler.  

Derfor spurgte jeg Sille og hendes mor, Louise, om de ikke havde lyst til at forkæle mig med de søde lys som Gabriella Holm har designet (@gabriella.holm, tidligere bloggen Frkhansen.dk) samt de søde grise med røde hjerter som Alice Winther har (@alicewinther).

Selvfølgelig ville de det, og inden dagen var omme var mit ønske opfyldt :-) 

Nu mangler jeg bare at sætte tråd i, så de kan komme op at hænge :-)

/Bella

tirsdag den 20. december 2016

Flyvende julegrise...


Heidi med bloggen den kreative sky har begået de mest vidunderlige julegrise med vinger :-)

Dem kunne jeg selvfølgelig ikke modstå, og da mine troldegrene med julekugler havde plads til grise, var det var bare at gå i gang :-)


Tak for skabelonen, Heidi! :-)



Jeg tror ikke, at jeg når at blogge mere inden jul, derfor, kan du ha' en rigtig dejlig jul! :-)

Kh. Bella

onsdag den 16. december 2015

Knud og hans venner -- en parade af grise...


Jeg læser med hos Liselotte, og for ikke så længe siden viste hun, hvordan Knud og flere af hans ligesindede gør sig i en en flot hængende udstilling i Garnudsalgs lokaler.

Knud bor jo også herhjemme hos os -- det sørgede min mor for sidste år (på venlig opfordring :-)).

Først havde jeg 2 små grise, som lynhurtigt blev til 12 små grise .-)

Lad mig derfor vise hvordan Knud og hans venner i år har indtaget den lille sofa, som vi har stående i vores køkkenalrum.  Det er en sofa, som jeg har arvet fra min mormor, og ligesom at vi er glade for den, så er Knud og hans venner det også -- de hygger sig :-)
 


Ja, det er jo nærmest en hel parade af grise :-)


Mine grise er strikket i Blackhill Højlandsuld i farven konkylie.  Du finder opskriften lige her.
 
/Bella

onsdag den 17. december 2014

Alle Knuds venner...


Få dage efter at min mor havde strikket de to første grise, foreslog jeg, at hun strikkede med dobbelt garn, for at de kunne blive lidt mere tætte og robuste -- jeg har lige strikket 10, svarede hun!  

Ja, hun havde på ingen tid lige strikket 10 grise til mig.  Dermed lagde vi forslaget om dobbelt garn død.  (Men måske du kan bruge det?).

Men hæ, hvor er jeg heldig :-)
Nu har jeg 12 små grise -- alle Knuds venner :-)


Da jeg spurgte min mor om, hun ville strikke et par grise til mig, spurgte hun, hvor mange jeg skulle bruge.  Jeg mente, at yderligere 2-3-4 stykker ville være fint (for det skulle jo passes ind imellem strikkeriet til Amanda).  Jeg ville da aldrig ha' vovet at foreslå 10 :-) 

Men hun gik all in :-) 

Jeg tænker også, at man kan tage det som et udtryk for, at de små grise er sjove og hurtige at strikke. 

Nu skal min mor jo ikke have al æren, for jeg har monteret samtlige grise :-)  Men selvfølgelig kun takket være min mors strikkeindsats.  

Montering består i at hæfte ender, sy grisen sammen, fylde den med pladevat (hevet i små bløde totter), sy øre på, hækle grisehale af 6 luftmasker (ja, vi er nede i den størrelsesorden :-)) og sy halen på.  

Vupti, så har man en lille gris -- og fik jeg sagt, at jeg har 12 små grise :-)

Kh.
Bella

tirsdag den 2. december 2014

Knud og hans venner...


Min mor har strikket små grise til mig -- julegrise -- og de skal muligvis ha' bånd om maven :-)

Flere vil følge, når hun har dem klar.  

Hun strikker mest til pigerne (børnebørn har også i vores familie førsteprioritet), men grisene her er små og hurtige at lave, så hun var nem at overtale :-)

Opskriften er lave af Liselotte med bloggen "Slagt en hellig ko", efter at hun havde forelsket sig i Hannes grise.  Liselotte kalder sin gris for Knud, og hun plejer at have opskriften på bloggen, men da den udleveres i denne måned ved køb i Garnudsalg, er den taget af bloggen.  Så kig forbi Garnudsalget :-) 



Søde små julegrise, som gerne skal blive til mange flere -- ikk' sandt, mor :-)


Kh.
Bella

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...