Viser opslag med etiketten garnbutik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten garnbutik. Vis alle opslag

onsdag den 18. marts 2026

Pickles, garnbutik i Oslo...

 

Pickles er en spændende garnbutik, som ligger på Markveien i Oslo.  

Netop nu er butikkens udstillingsvinduer pyntet med strikdesign af den kendte norske strikkedesigner Ingunn Birkeland

Ingunn Birkeland er særligt kendt for strik og mønstre i tern og flet, og de viste modeller er ingen undtagelse.  

Hendes farvevalg, form og facon er også inspirerende. 

Pickles sælger naturligvis strikkekit til de viste modeller (trøje, hue og vanter).

Jeg kan afsluttende nævne, at Ingunn Birkeland sidste år designede en striktrøje til Dansens Hus, som ligger på Vulkan ved Mathallen, også på Grünerløkka i lighed med Pickles.  

Dansens Hus er Norges nationalscene for moderne dans.  Trøjen er klassisk Ingunn Birkeland i farvevalget og dynamisk i udtrykket, som passer til Dansens Hus.  Opskriften til trøjen er gratis og du finder den her.

/Bella 

torsdag den 5. februar 2026

Rejsevenlig opbevaringsæske til strikketilbehør...

Jeg har fået en fin, lille opbevaringsæske med magnetluk til strikketilbehør, som er funktionel, kompakt og derfor enorm rejsevenlig.

 

Den måler 9,5 cm i længden (lukket), 2,5 cm i højden og 7 cm i bredden.

Jeg har har købt den i garnbutikken på Gardermoen (med indhold).


Men jeg havde ikke fundet den, hvis ikke det var fordi at jeg kendte til den og gik målrettet efter den.

En af mine kollegaer har nemlig lige købt en, og delte sin glæde og begejstring over dens funktionalitet, og fortalte i den forbindelse at den bl.a. forhandles i garnbutikken i lufthavnen.

/Bella

mandag den 2. februar 2026

Pop-up garnbutik i Oslo lufthavn...


I Oslo lufthavn, Gardermoen, er der kommet en fin lille pop-up garnbutik.

Butikken ligger lige over for sikkerhedskontrollen, til venstre for boghandlen inden man går ind i den del af lufthavnen, som er for udenlandsrejsende.

Butikken hedder "Yarn on the go" og er en mini-filial af Tjorven garn, som har butikker i Oslo og Sandefjord.  

Den er "kun" en pop-up-butik, der som udtrykket antyder er poppet op, for ikke at blive en permanent butik.

Butikken vil ligge i lufthavnen april måned med.  Jeg håber, nu at den bliver en permanent butik.

Den er velassorteret med garn, strikkepinde, hæklenåle, maskemarkører og alt muligt andet strikke- og garntilbehør.

Den kan varmt anbefales, så slå et smut fordi, hvis du er på de kanter.

/Bella 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...