Viser opslag med etiketten bonderoser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bonderoser. Vis alle opslag

fredag den 13. juni 2025

Bonderoser fra haven...

 

Nu er sommeren for mit vedkommende i gang, nemlig med bonderoser eller pæoner fra haven -- min svigermors have.  

Anders kom hjem i går med en favnfuld langstilkede bonderoser, nok til to vaser.

Som nu pynter og lader sin duft fylde huset.  Den ene buket står i køkkenet, og den anden er kommet med mig på arbejdsværelset, hvor den gør mig selskab i dag.

Der er muligvis et stykke tid til sommerferie, men sommerblomster, lunt vejr og åbne terrassedøre kan også noget.

God weekend,
Bella

torsdag den 20. juni 2024

Sommerblomster og hjertesten...

 

Jeg er hjemme for sommeren, men er endnu ikke i gang med sommerferie.  

Det er dejligt at være hjemme, og at kunne arbejde hjemmefra.  Jeg læser eksamensopgaver og holder censurmøder.  Jeg forbereder efterårets undervisning, læser forskningslitteratur, og samler op på alle hængepartier og løse ender.  

Jeg har fået sommerblomster af Lilly, som jeg har taget med på arbejdsværelset.  

Bemærk også, hvordan at jeg er ved at få en fin lille samling af hjertesten med hul.

Den store hjertehulsten fik jeg af min mor til min fødselsdag under corona i 2021.  De to nye fik jeg til min fødselsdag i år.


De er fine begge to, men særligt den lille, hvor hullet har hjerteform.

Jeg har også planer om nye stensøjler med hulsten ved hoveddøren, men hjertestenene kommer ikke til at indgå i det projekt, de har fået fast plads i vindueskarmen ved mit skrivebord.

/Bella

mandag den 15. juni 2020

Det er tid for pæoner...


Siden jeg nu ikke rigtig får vist nogle af mine seneste kreative bedrifter, så kan jeg i det mindste prale af min svigermor :-)

Hun er som altid generøs med blomsterne fra sin have, og i dag kom hun med pæoner.  Hvilket betyder, at jeg i det ene køkkenvindue har denne smukke og velduftende blomst stående.


Og at jeg på arbejdsværelset forkæles med duft og udsigt til disse to langstilkede pæoner, som står i vinduet lige ved mit skrivebord. 

Hvilke kreative bedrifter, vil du sikkert vide?  Ja, jeg mangler at vise mine maskemarkører samt hvor langt jeg er nået på det flortlette tørklæde-sjal.  Hvilket er ret langt.  Jeg har også lavet uroer ef hulsten -- inspireret af min mor -- som hænger i træerne lige uden for køkkenvinduet.  Men meget af min opmærksomhed kredser omkring planlægningen af det kommende semesters undervisning, som er voldsomt forsinket og vanskeliggjort pga. corona-tiltag.  Men sådan er det, og det skal også nok ordne sig, som sådan noget altid gør :-)

/Bella
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...