Jeg har passet Idefix...

 

Jeg har passet nabokatten, Idefix, mens hans forældre var på ferie. 

Vi har således nydt 8 dage i hinandens selskab on/off, for han er kommet og gået og har ikke nødvendigvis været hjemme, når jeg kom for at gi' mad og frisk vand.

Det har også været 8 dage med varierende vejr – alt fra sommersolskin, hedebølge, regn og blæst.

 

Lørdag aften, da hedebølgen buldrede derudad, lå han og svalede sig på den overdækkede terrasse. 

Næste morgen holdt han mig med selskab på terrassen, mens jeg spiste ærter.

Det har også været 8 dage, hvor Idefix har været meget kælen og kontaktsøgende lige indtil i går, hvor hans forældre kom hjem.  

Da han kom på besøg i går aftes, gik han forbi mig og direkte ind på gæsteværelset.  

Han er ikke gået på gæsteværelset en eneste gang, mens jeg passede ham, og nu er det pludselig interessant igen.  

Der sov han i knap to timer, før han forsvandt ud i nattelivet, og jeg gik i seng.

/Bella 

Det her med at være hjemme...

 

Der er noget særligt ved det, når jeg er hjemme i en længere periode, og især om sommeren.  

F.eks. jeg vågnede op til en buket blomster fra Lilly, som hun havde sat på trappen ved hoveddøren.  Blomster fra haven og en sød, sød gestus fra Lilly.

Buketten kom naturligvis straks i vand og med mig på arbejdsværelset. 

Idefix, naboens kat, kigger også forbi.  Det gode sommervejr betyder, at han kommer oftere, for han kan selv komme ind, nu hvor havedørene står åbne.  Han miaver højlydt, når han kommer, og det betyder at vi hører at han er på vej.   

På torsdag og en uge frem skal vi passe ham, og det betyder med garanti, at han kommer endnu oftere, når han opdager, at han er alene hjemme.  Det bliver hyggeligt.

/Bella 

Så er det sommer…

Så er det sommer.  Solskin og varmen har ramt Danmark.

Jeg er hjemme fra Oslo, og det er tid for pæoner.  Det er ren sommer-vibe.

På mandag bliver to niecer studenter, og fejring og festligheder venter forude.

Det kan godt være, at det ikke er sommeferie endnu, men følelsen af sommer har indfundet sig.

/Bella

Lang perlekæde med hvide og blå runde perler…

Det er efterhånden flere uger siden at jeg strengede denne perlekæde op, som jeg så for mig, jeg skulle ha’ på til et vigtigt møde.  

Jeg er ved at arrangere et seminar om brug af kunstig intelligens i universitetsundervisning, og har kontakt til en stor kapacitet på området, og jeg ville derfor gerne overbevise ham om, at der også er noget i det for ham, når han bruger en dag sammen med mit institut i Oslo.  

Til at booste min selvtillid til det møde, var det tanken at denne perlekæde var løsningen.

Men nu mange uger senere, er perlekæden fortsat ikke syet, mødet er veloverstået og en aftale om heldagsseminar er på plads til afholdelse sidst i efterårssemestret.

Til mødet havde jeg i stedet min dronning Margrethe-perlekæde på, og alt gik fint.

Jeg tager perlekæden med hjem, og så kan jeg sy den engang i løbet af sommeren, når jeg har taget tilløb, for det er et stort og krævende arbejde pga. den syteknik jeg anvender. Det er sikkert også derfor at jeg ikke fik syet den tidligere 

Bare vendt, den skal nok blive syet.

/Bella

Hvide, rustikke mabéperler og grønne skalperler…

Jeg har syet mig en ny perlekæde med store, hvide rustikke ferskvandsperler af typen mabéperler som er kendetegnet ved deres flade bund og halvkugleformede top samt dybe glans.  

Men kæden var ikke lang nok, så jeg måtte tænke kreativt.  Jeg har derfor forlænget med grønne ferskvandsperler af typen skalperler.

Jeg ville dels skabe kontrast og dels tilføje farve.  Og så ville jeg naturligvis ha’ de store glansfulde mabéperler i brug.  Men jeg er ikke tilfreds, så jeg syer perlekæden om.

For det første begik jeg den fejl, at lade skalperlerne være den afsluttende del af perlekæden, hvilket er helt håbløst ud fra et “sy-perlekæde-perspektiv”.  Det er meget vanskeligt at afslutte en perlekæde med en sådan typer perler, fordi der afslutningsvis ikke er plads til at slå knuder og få nålen igennem de sidste tre perler uden stor risiko for at kæden bliver slap.  Af samme årsag er der også meget lidt plads til at lave den sidste og afgørende knude, som gerne må blive så pæn som mulig.

Når det er sagt, så lykkedes det rimelig godt, men det tog en evighed og mange, mange forsøg, før jeg var tilfreds.

Men perlekæden lægger ikke pænt om halsen, når man har den på.  De grønne perler er for små og lette og giver en ubalance.

Nu har jeg i mellemtiden fundet en rest med tværborede stavperler, som har mere tyngde, og i hvert fald bredde til at balancere mabéperlene (tror jeg).  Det må komme an på en prøve.

/Bella

Nyt forsøg af Ingen Dikkedarer i viol-farvet højlandsuld…

Jeg har slået op påny i den smukke viol-farvede højlandsuld, som jeg drømmer om skal blive en smuk enkel og let strik i modellen Ingen Dikkedarer af PetiteKnit, og som skal matche mine yndlingsfløjsbukser fra Rom.

Jeg slog op til blusen i begyndelsen af året, men jeg havde ikke lyset med mig.  Nu er det lyst når jeg går i seng og lyst når jeg står op, så lyset er i hvert fald ikke en undskyldning.  

Men hvor jeg i januar slog op i str. XL, har jeg nu slået op i str. L, for jeg er så tilfreds med den salviefarvede udgave af Ingen Dikkedarer, som jeg strikkede i str. L.

Jeg strikker i en tråd højlandsuld fra Garnudsalg på pind 4.

/Bella

Grønne Frank er færdig…

Den græsgrønne Frankie-sweater er blevet færdig, og den passer perfekt.  Jeg strikkede den et nr. mindre end den stribede udgave, dvs. jeg har strikket en str. L.

Jeg hæftede ender i weekenden, og har stadig til gode at vaske den.

Jeg har nydt at strikke den, og på en eller anden måde føles det som om, at den har strikket sig selv.  

Den er enkel at strikke, og har været min “ven” i sofaen om aftenen efter lange og krævende dage med læsning og vurdering af eksamensopgaver, censurmøder, vejledning af specialestuderende med kommentering af udkast til specialekapitler, specialeseminar med 26 studerende  deres vejleder og eksterne gæster, vejledning af ph.d.-studerende og planlægning af næste semester.  Der er med andre ord fuld drøn på.

Fordi jeg har afholdt specialeseminar har jeg også igen en smuk genbrugsbuket stående.  Smukke blomster bidrager, ligesom strik, også til det mentale helbred.

For lige at vende tilbage til Frankie-sweateren, er garnet (Edy Angola i alpaca og merino) også en stærkt medvirkende faktor til at strikkeoplevelsen har været god.  Garnet er af samme slags, som jeg strikkede den stribede Frankie-sweater i, og kan anbefales.

/Bella

Keramik-kat-fuglekassen har fået beboere…

Min mor sendte mig en SMS den anden dag, hvor hun med stor glæde fortalte, at der er flyttet fugle ind keramik-kat-fuglekassen.

Endelig.

Fuglene i mine forældres nabolag har haft mulighed for at flytte ind de seneste 10 år, så ja, endelig.

Når det er sagt, så er det selvfølgelig ikke alle fugle kan flytte ind.  For i mines forældres nabolag bor også et havørnepar med 2 unger, som har en rede der nærmest er på størrelse med en dobbeltseng.  

Hvis du har lyst, kan havørnefamilien følges her på ØrneTV.  Havørnene bor i et reservat og overvåges af Dansk Ornitologisk Forening. Den anden dag fik ungerne GPS på med solcelle, så de kan bidrage til forskningen.

/Bella

Dronning Sonjas kjoler på Nationalmuseet i Oslo…

Jeg var på Nationalmuseet i Oslo med en kollega, Louise, i torsdags.  (Louise, er hende jeg syede denne perlekæde til).

Det er eksamenstid, og der er supertravlt, så det føltes lidt som at pjække, da vi efter arbejde tog på Nationalmuseet, som ligger tæt ved Aker Brygge.

Vi var ikke længe om at beslutte at udstillingen vi ville starte med var den med dronning Sonja og dronning Mauds haute couture-kjoler.  Smukke, smukke kjoler i fantastiske design, stor skrædderkunst og veludført håndværk.

Den første kjole som fascinerede mig var den som modeskaber Erik Mortensen designede til dronning Sonja i forbindelse med at kong Harald og dronning Sonja i 1991 overtog tronen i Norge.  Det er en klassisk Erik Mortensen.

Men vi havde ikke været der længe, før der over højtaleren lød: “Nationalmuseet lukker om 15 minutter”.

Vi troede det var løgn, for vi var lige kommet.  Men det viste sig at museet var gået over til sommeråbningstid og lukkede kl. 17:00.  Det havde vi ikke tænkt på at tjekke.

Jeg nåede lige at beundre et par kjoler mere, før vi måtte gå til garderoben og findes vores ting.

Vi fortrak til Aker Brygge, som er en promenade ved Oslo havnefront, hvor vi købte en is, som vi spiste mens vi kiggede på folk og færger.

Mens vi opdaterede hinanden på stort og småt og drøfte nylige tiltag på universitet, eller mangel på samme, nød vi også den flotte udsigt til Akershus slot og fæstning på Akersnæs.

/Bella

Foundation-cardiganen er forlængst blevet færdig...

 

Foundation-cardiganen er som sagt strikket færdig for længst.  Jeg har taget den med til Oslo, hvor jeg kan vaske den og centrifugere den i maskinen her, som er bedre til det end den jeg har hjemme.

Jeg har planer om at den skal ha’ store trykknapper som knapper og jeg har derfor ikke strikket knappehuller.

Cardiganen er også et eksempel på hvordan strik kan blive, når man strikker i andet garn end det der bliver foreslået i opskriften.  Denne cardigan er i hvert fald markant anderledes end strikkeopskriftens.  

Og ja, jeg kan takke mig selv.  Jeg lavede ikke nogen strikkeprøve.  Jeg tjekkede bare at antal masker i bredden passede, og det gjorde det.  Men ikke i højden.  Dette garn resulterede i øget “højde” på anbefalet pind.  Det betyder at jeg har fået en cardigan med dybt ærmegab og brede ærmer.

Det er i tillæg en tyk og kompakt cardigan til de meget kolde dage, eller til kontoret hvis det offentlige igen skruer ned for varmen.

Selv om at jeg strikkede den længere end angivet i opskriften, ligner den en bomberjakke, men det er selvfølgelig også meget moderne for tiden.  Jeg skal bare ikke fortælle nogen at udgangspunktet er Foundation-cardiganen.

Den har været hyggelig at strikke, men jeg tvivler på, at jeg kommer til at slide den op. 

/Bella

Grønne Frank...

 

Grønne Frank eller Frankie-sweater i grøn, som der reelt er tale om.  

Som jeg nævnte den anden dag har jeg slået op til endnu en Frankie-sweater af PetiteKnit, denne gang i grøn (farven hedder "Green Grass").  

Garnet er det samme som den lækre version, jeg strikkede som min adventsgave fra Anders.  Nemlig garnet Edy Angola, der er en blanding af 26% alpaka, 66% merino og 8% polyamid.

Jeg er vældig glad for min stribede version, og jeg nød at strikke den.  Det var derfor ikke svært at beslutte at strikke endnu en Frankie-sweater.

Jeg har slået masker op til sweateren et nummer mindre end den første.  Det kan den godt bære på trods af, at jeg er stor fan af boxy-fit-udtrykket.

/Bella 

Min mors havekrokodille...

 

Det er lidt hektisk her hos mig.  Det er eksamenstid, og jeg læser eksamensopgaver i lange baner.  De kommende uger står den på censurmøder og forberedelse af specialeslutseminar i juni.  

Jeg har også været ramt af en del tekniske problemer med min computer.  Jeg håber, at jeg er kommet dem til livs med rensning og reinstallation af min harddisk.

Jeg får strikket lidt.  Foundationen-cardiganen er for længst blevet færdig, men ikke vasket og fortsat uden knapper.  Den må jeg se at få vist.  

Mit nye strikketøj er en “gammel kending”, jeg har nemlig slået op til en ny Frankie-sweater.

Siden jeg ikke selv er så kreativ for tiden, så lad mig dele en idé fra min mors hånd.

Hvis du trænger til et vittigt indlæg i haven eller på terrassen, kan du gøre som min mor og lave en havekrokodille.

Hun så naturligvis krokodillen længe før du og jeg, og for at være sikker på, at vi også så den, har hun givet den øjne.  

Tja, det er sådan set det hele, et par øjne på et stykke bark, træ eller drivtømmer, og du er i mål.

Den er da sød😍

/Bella 

Idefix...

 

Idefix, naboens kat, kiggede forbi i går.  

Jeg gik og ryddede op i køkkenet efter aftensmaden, da jeg pludselig opdagede, at han sad og ventede ved terrassedøren.

Jeg ved ikke, hvor længe han har siddet der.

Han kom ind og gik direkte på gæsteværelset.  Eller dvs. det viste sig at døren til gæsteværelset var lukket, så han miavede højt og utilfreds, så jeg måtte spæne ud og åbne ind til værelset.

Måske er det derfor, han muligvis ser lidt misfornøjet ud.

Men det var ikke værre end at han tog sig 1½ times lur.

/Bella 

Huen "Glasur" af Ditte Larsen er færdig...

 

Huen med det fine navn "Glasur", som Ditte Larsen har skrevet opskriften til og har med i bogen "Hammershøi på pindene", er blevet færdig.

Den har været hyggelig at strikke, og den er min nye hue til vinteren.  Det har været denne her, som har været min favorithue de sidste par vintre, og den nye må siges at være mere farverig.

Den nye hue, "Glasur" har dobbelt kant forneden bestående af glat retstrik på indersiden og riller af skiftevis to rækker ret og vrang på ydersiden.  Rillerne med ret og vrang fortsætter, men nu med tre rækker i hver rille indtil indtagning påbegyndes.

Jeg har strikket i én tråd tynd alpaca (fra Isager) og én tråd farveskiftende silk mohair (fra Garnudsalg).

/Bella 

Fødselsdagsbuket…

Jeg har fået en fantastisk flot fødselsdagsbuket, som nydes i fulde drag.

/Bella

Det der med garnet til Foundation-cardiganen...

Da jeg bestilte garn til Foundation-cardiganen af Lene Holme Samsøe, tog jeg udgangspunkt i den grå udgave af cardiganen i opskriften, fordi løbelængden svarede nogenlunde til Alpaca Soft-garnet fra Garnudsalg.  

Derfor er det også meget mærkeligt, at jeg på en eller anden måde kom til at købe 5 nøgler for lidt!

For det første betød det, at jeg løb tør for garn i påsken, og for det andet, at hvor jeg tidligere kunne ha’ fået 5 nøgler for knapt 100 kr., måtte jeg nu betale det dobbelte.

Derfor må jeg også korrigere mit tidligere indlæg om, hvor godt et køb det var.  Bevares, det er stadig et godt køb.

Men tænk, at der ikke engang var en klokke der ringede, da jeg bestilte garn eller bloggede om det.  Jeg må virkelig ha’ trængt til påskeferie.

Heldigvis kan jeg sige, at påskeferien var god (på trods af at jeg løb tør for garn).

/Bella

En hue i Ditte Larsen-design er på pindene...

Af uforklarlige årsager løb jeg tør for garn til Foundation-cardiganen i påsken.  Altså udover den indlysende forklaring, at jeg havde købt for lidt garn.  Mere om det en anden gang.

Jeg slog derfor op til en hue, “glasur” af Ditte Larsen fra bogen "Hammershøi på pindene".  

Det er en fin, let sag i én tråd tynd alpaca og én tråd silk mohair.

Nu hvor jeg igen har fået garn til cardiganen, er det den jeg strikker på, og huen er i venteposition, men jeg har ikke planer om at den skal vente i al evighed.

/Bella

Idefix, naboens kat...

Idefix, naboens kat, kiggede forbi i går. 

Vi sad i køkkenet og drak en kop te, da vi så ham komme målrettet mod terrassedøren for at se, om vi var hjemme. 

Han endte på det store gæsteværelse sammen med alt vasketøjet, og her tog han sig en god lur. 

Forinden var han blevet kælet og inviteret til at lege med bold, men det gad han ikke.   

Til gengæld var han meget optaget af at holde øje med genboens golden retriever, Alvin, som han kunne betragte på sikker afstand.

 

Se ham lige sidde der ved kassen med vores nye havegrill, som han også nysgerrigt tjekkede ud.

Han har sikkert også undret sig over, hvorfor den gamle havegrill og havebordet stod ude på græsset.

Hele terrassen er ryddet, fordi den netop er blevet renset, og nu skal den fejes over med fugesand.  Sommerklargøringen er i gang.

Efter en rum tid i stuen gik han i gæsteværelset og tog sig en lur i fred og ro

/Bella

Fin, spinkel perlekæde som konfirmationsgave…

Vi var til konfirmation i går, og jeg havde derfor syet en fin, spinkel perlekæde med tre forskellige slags små hvide ferskvandsperler til min niece.

Perlekæden består af: små, runde perler, lidt større, ujævnt runde perler og de særligt smukke og (lidt kostbare) risperler.   De er kombineret i fri fantasi og monteret med en lille fin karabinehagelås i sølv.

Jeg har syet knude mellem hver perle.  Men jeg overvejede at lade være, fordi perlerne er så små, og knuderne bliver derfor mere tydelige.  Men også fordi det er en svær type perlekæde at sy, når det er så småt og der nærmest ikke er noget at holde på, og ikke mindst når knuden skal lægges præcist. Men knude mellem hver perle signalerer kvalitet og luksus og giver en flottere kæde ved brug, så selvfølgelig skulle der knude mellem hver perle.

Det er et omstændeligt stykke arbejde.  Du husker måske, at jeg for lang tid siden syede en lang nøglesnor til Lene?  Da den så trængte til omsyningen pga. slidtage, må jeg tilstå at det meget store arbejde, med små perler, ovenikøbet større end dem jeg har syet perlekæden til Althea i, var meget lidt tiltrækkende.

Det er nemlig et meget større arbejde at sy med små perler end man skulle tro.  Men når det bliver flot, som her, er tilfredsstillelsen også stor.

Perlekæden måler 43 cm inkl. lås.

/Bella

En gammel kending er blevet en ny favorit-perlekæde…

 

I jagten på en turkis emaljebroche, som jeg engang har fået af min lillebror, dukkede flere perlekæder op i diverse skuffer.  Perlekæder der har ligget gemt og glemt, og ikke har været i rotation i flere år. 

Det strider mod mit princip om, at smykker skal bruges.  Samtidig må jeg også sige, at jeg qua min perlekædehobby har rigtig mange perlekæder, og har rigtig mange i brug.

Blandt de mange perlekæder fandt jeg straks en ny favorit, som jeg tog på med det samme og har haft på lige siden.  Nemlig perlekæden med store runde forskelligfarvede perler i turkis, peacock, lyseblå, lyserød og hvid, som jeg syede tilbage i 2013.

Måske afkorter jeg kæden med to perler, men den fungerer også fint som den er.  Det er mig en gåde, at den har fået lov til at ligge ubrugt i så mange år.  

Måske genkender du også perlekæden med de petroleumsgrønne perler, som heller ikke fortjener at ligge gemt af vejen.   Det samme gælder mixkæden med de turkis perler, som er en oplagt sommerperlekæde.

Det gælder også for mange af de andre perlekæder.  Når jeg får tid, vil jeg gå dem igennem og se, om de skal frem i lyset som de er, eller om jeg skal sy dem om og lave helt andre perlekæder ud af de mange vidunderlige smukke perler.

Jeg fandt ikke brochen, som ville være smuk på den kjole jeg skal ha' på på lørdag, når vi skal til konfirmation, hvor jeg i øvrigt skal ha' denne perlekæde på.

/Bella

Den sidste af kusine Dorthes perlekæder...

 

Den sidste af kusines Dorthes perlekæder er syet om — en elegant mixkæde med forskellige ferskvandsperler.  Den skulle også ha' ny lås.  Igen fordi den var slidt uden på, men overraskende stærk i selve magnetlåsen.  

Men her havde jeg ikke en lås magen til, så jeg har monteret en anden aflang magnetlås til at matche de lange stavperler samt sikre at længden på perlekæden passer.

I lighed med de andre perlekæder (den her, denne, samt denne og den seneste) er alle perler også tørret grundigt af, inden jeg strengede perlekæden op og gjorde den klar til syning.

Jeg har syet en knude mellem hver perle. 

Siden denne perlekæde, som de øvrige af Dorthes perlekæder, har magnetlås, har jeg også her syet dobbeltknuder mellem de tre perler på hver side af låsen, så perlekæden kan holde til at blive trukket i, når den skal åbnes. 

Jeg glæder mig til at kunne gi' Dorthe hendes perlekæder tilbage, for selvom hun har mange andre hun kan bruge, så er der en grund til, at særligt disse trængte at blive syet om, nemlig at de er hendes yndlingsperlekæder.

/Bella   

Foundation cardigan af Lene Holme Samsøe...

 

Jeg startede påsken med at slå masker op til en cardigan, som er mit påskeprojekt.  Det er noget helt andet end jeg plejer, hvad angår garn og størrelse på strikkepindene.

Jeg strikker Foundation cardigan af Lene Holme Samsøe. 

Det kom sig af, at jeg før påske modtog et nyhedsbrev fra Garnudsalg, som i en begrænset periode solgte Alpaca soft til under 20 kr. nøglet.  Garnet er i forvejen et af butikkens særtilbud og dermed ikke en fast vare. 

Sammen med garntilbuddet blev der listet en række forslag til modeller, der kunne strikkes af garnet.  På den måde var det meget nemt at blive inspireret og forført. 

Men det er også et projekt, der ikke vælter budgettet, når garn og opskrift er købt for under 200 kr.

 /Bella

Påskepynt på grene...

 

Påskeæggene er kommet på grene og pynter i køkkenet og i entréen.

Jeg har klippet kirsebærgrene, som endnu står med fine sprøde knopper.  Det bliver festligt, når de står i grønt og med blomster.  Hvis jeg havde haft tid, så havde jeg klippet dem noget tidligere, så de kunne have nået at springe lidt mere ud.  Men når det er sagt, så er de også flotte i denne udgave, hvor knopperne er fine og sprøde.

Filtæggene og de forskelligfarvede kartonæg med pålimede prikker har fået plads på spisebordet og vil udgøre et farverigt påskebidrag til aftenens middag med vores tidligere naboer Dan og Betina.

Spejlæggene og de blødkogte æg byder velkommen i entréen.

De afklippede kirsebærgrene fra grenene i vaserne har jeg brugt i et arrangement med sovende påskeliljer, hvor de hjælper med at stabilisere påskeliljerne i vasen, så de ikke "sejler" rundt indtil de er sprunget ud og fylder lidt mere.

De pynter som forårsbebudere på sofabordet i stuen.  Du kan faktisk ane dem på det første billede.

/Bella