Æg er på mange måder synonymt med påske, og det er derfor oplagt med en nyfortolkning af påskeægget.
Således spejlæg som påskepynt.
Jeg synes i hvert fald at spejlægget er en moderne og æstetisk udgave, som i sin enkelhed har visuel gennemslagskraft.
Jeg har tegnet tre grundformer på spejlæg, hvor æggeblommen er stanset med stansejern.
Hvert spejlæg består af en æggehvide og to blommer i karton. Med andre ord, jeg har limet en gul cirkel (æggeblomme) på hver side af det hvide spejlæg.
Til sidst har jeg stanset et lille hul til ophæng og sat en orange snor i af den slags, som jeg også bruger til de spinkle sommerarmbånd (tynd knyttesnor).
Jeg har planer om at mine spejlæg skal pynte på grene sammen med de blødkogte æg i æggebægere, som jeg lavede for et par år siden.
/Bella


Ingen kommentarer:
Send en kommentar