torsdag den 2. april 2026

Påskepynt på grene...

 

Påskeæggene er kommet på grene og pynter i køkkenet og i entréen.

Jeg har klippet kirsebærgrene, som endnu står med fine sprøde knopper.  Det bliver festligt, når de står i grønt og med blomster.  Hvis jeg havde haft tid, så havde jeg klippet dem noget tidligere, så de kunne have nået at springe lidt mere ud.  Men når det er sagt, så er de også flotte i denne udgave, hvor knopperne er fine og sprøde.

Filtæggene og de forskelligfarvede kartonæg med pålimede prikker har fået plads på spisebordet og vil udgøre et farverigt påskebidrag til aftenens middag med vores tidligere naboer Dan og Betina.

Spejlæggene og de blødkogte æg byder velkommen i entréen.

De afklippede kirsebærgrene fra grenene i vaserne har jeg brugt i et arrangement med sovende påskeliljer, hvor de hjælper med at stabilisere påskeliljerne i vasen, så de ikke "sejler" rundt indtil de er sprunget ud og fylder lidt mere.

De pynter som forårsbebudere på sofabordet i stuen.  Du kan faktisk ane dem på det første billede.

/Bella 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...