søndag den 18. januar 2026

Frankie-sweateren er færdig...

 

Frankie-sweateren af PetiteKnit, som jeg fik garn og opskrift til i adventsgave af Anders, er alt hvad jeg kunne ønske mig.  Den er bare god, og den er færdig.

Den var mit decemberstrikkeprojekt.  Jeg kom i gang en uge inde i december, og sluttede en måned senere på færgen på vej mod Norge.  Den har været med omkring: i sofaen i Oslo og hjemme, på fly, i bil og på færgen.  På den måde, fin og enkel strik der var nem at ha’ med, og nem at strikke.

Modellen er oversize og boxy, netop som jeg kan li’ det.  

Helt ærlig, den er perfekt.  

Jeg er vild med de vide ærmer, også selv om at jeg lige skal lære at manøvre dem.  Jeg fik f.eks. forleden en vandhane ind i det ene ærme, netop som jeg skulle til at åbne for vandet — og det går jo ikke🤣😂

Jeg har strikket i et garnalternativ fra Edy Angola i en blanding af alpaca og merino, og det har været et skønt garn at strikke med, og er dejligt at ha’ på.  Det fælder også meget mindre end silk mohair. 


Det ligner måske en kedelig sweater, men i mit tilfælde tilføjes en broche, en perlekæder, de blå fløjsbukser og støvler fra Chie Mihara, og så er man pludselig velklædt til at gå på arbejde.

/Bella 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...