Viser opslag med etiketten fyrfadslys. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fyrfadslys. Vis alle opslag

søndag den 26. januar 2025

Tegne på glasvaser...

Jeg havde egentlig planer om at dele dette indlæg i december, men december løb afsted, og jeg løb efter.  

Men det er stadig en mørk tid, og jeg tænder forsat lys, selvom man heldigvis også kan mærke, at lyset er på vej tilbage.

Det er efterhånden længe siden, at jeg tegnede på glas med poscatush og lod store fyrfadslyse oplyse de tegnede huse.

Af en eller anden grund fik jeg aldrig fået taget billeder af det færdige resultat, og de høje hyacintvaser som jeg brugte som lysestager er forlængst vasket af og stillet væk.  Hvilket i øvrigt også er det gode ved brugen af poscatusher, man kan vaske tushen af.

Det var også nyttigt i min proces for det tog et par forsøg, før jeg fik håndelaget på plads og var tilfreds med min tegning af de små huse. 


Jeg havde googlet mig frem til en tegning af "hollandske byhuse", som jeg klippede til, så den kunne placeres på indersiden af vasen, og jeg kunne tegne af efter.

Jeg lod en kant svarende til højden på fyrfadslysene være i bunden af tegningen, sådan af fyrfadslyset lyste hele tegningen op -- også bunden af tegningen.
 

Nemt og enkelt -- altså, da jeg først fik grebet på at tegne på glas.

Og måske vigtigst af alt, ret fin og dekorativ effekt når fyrfadslysene lyste husenes silhuetter op.

/Bella 

mandag den 13. oktober 2014

Fyrfadsstager...


Jeg har lavet fyrfadsstager :-)

Dvs. jeg har pyntet et par glas med en papirkrans med billeder af hollandske huse, som jeg har Googlet, printet, klippet ud og tapet sammen.  Her kan alle være med :-)


Idéen er ikke min -- den har jeg fra Boligcious' blog, som servicerer med fin trin-for-trin-vejledning.  Og det er en rigtig sød idé :-)

Kh.
Bella

søndag den 3. marts 2013

Fyrfadslys pyntet med maskingtape…


Som mange andre har jeg også forelsket mig i maskingtapens fine mønstre og farver.  Jeg er specielt glad for en bred blå med farvestrålende geometriske mønstre.  Den har jeg brugt til at hænge plakater på med på mit arbejde, og til at pynte gaver og kort ... og nu fyrfadslys :-)


Den brede tape passer helt perfekt på et fyrfadslys med 8 timers brændetid :-)



Da jeg først kom i gang, kom tre overskydende røde fyrfadslys også under kærlig behandling :-)


Jeg tror, at jeg vil bruge den kommende påske, som en kærkommen anledning til at tage flere fyrfadslys under kærlig maskingtape-behandling … :-)

Måske det også er noget for dig?  I så fald: God fornøjelse!

Kh.
Bella
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...