Sophie scarf...

Jeg melder mig i flokken af begejstrede strikkere af Sophie scarf fra PetiteKnit.  Det er et fint lille og enkelt tørklæde, som er særdeles velegnet som TV-strik -- eller rejse-strik, for den sags skyld.

Det minder til forveksling om Langelinje-sjalet af Liselotte fra Garnudsalg, men der er et par forskelle, udover at Langelinje-sjalet er større.  Jeg har strikket flere Langelinje-sjaler i rester af Blackhill Højlandsuld, (se dem her), og kan også varmt anbefale det.

Sophie-tørklædet har en enklere åbning og begyndelse på i-cord-kanten end Langelinje-sjalet, og udtagning er også en smule mere raffineret og elegant.  Men ellers, ja, same-same, retriller og i-cord-kant, hvor man jo reelt selv bestemmer størrelsen på tørklædet.

Jeg slog først masker op i Blackhill Højlandsuld i mørk rosa, og fortrød så.  Det har jeg siden fortrudt igen, for højlandsulden er vidunderlig og blød efter vask.  Så jeg har planer om igen at slå masker op i højlandsulden.

Jeg slog dog i stedet op i en anden rest jeg havde liggende.  Det er et garn jeg har købt på Kreative dage-messe sammen med Louise i 2019.  Jeg er næsten sikker på, at det er fra det schweiziske garn-firma Lang.  Uanset, det er et flot garn med et smukt farveskift, og nu får det chancen som et Sophie-tørklæde.

Men så blev jeg også inspireret af en kunde hos Garncafe Madsine (som jeg så på Instagram), der havde strikket Sophie-tørklædet i en kombination med alpakkasilk og silkmohair.  Derfor har jeg fundet garn frem fra lageret til en luksusudgave i alpaca og silkmohair.

For det ikke skal være løgn overvejer jeg også en fjerde udgave, som nok ville få Mette fra PetiteKnit til at ryste opgivende på hovedet, men, men, men...

Jeg har en cone med kollektionsgarn i bordeaux og sølv som er en slags båndgarn.  Jeg har købt garnet hos Garnudsalg for en slik.  Kender du det lille rum de har med alle mulige mærkelige garner i alle mulige tænkelige og utænkelige kvaliteter?  Conen stod på hylden der for et stykke tid siden og glimtede med sit garn, og jeg kunne ikke modstå den.

Så jeg tænker, at et Sophie-tørklæde -- eller sjal -- i en grovere udgave med glimmer også kunne være flot.  

Vi får se.  

I første omgang gælder det den farveskiftende udgave. 

/Bella

Historien om en reol og hvad den indeholder...

Da jeg viste, hvor fint fiskestimen pynter her i lejligheden i Oslo, kunne man på det ene billede se denne reol.  

 

Den vil jeg gerne vise frem, og ikke mindst vise hvad den indeholder.  Du kender allerede det meste, så det er egentlig mest for at vise, at det strikkede guld bliver brugt.

 

Tilbage til reolen, som har fulgt mig i mange år.  

Den har været en del af mit umage møbelment lige siden siden jeg var studerende, og fik min første egen lejlighed.

 

Reolen er i massiv egetræ, og jeg har fået den af min mormor.  Hun havde den stående i sit bryggers, og brugte den til at stille potteplanter, som trængte til et hvil.  

 

Efter slibning, grunder og maling fik den et nyt liv hos mig, hvor den siden har lagt hylder til alt fra studiebøger, hobbyting og nu huer og halstørklæder.

Hvis du synes, at du har set reolen før, så er det rigtigt.  Jeg viste den, da det store skab kom med hjem og erstattede reolen, som dermed blev tilovers, og derfor meget passende kom med til Oslo.

Og i Oslo har reolen funktion af entrémøbel.

Derfor er den også fyldt med primært huer og halstørklæder.  

Det første jeg vil pege på er dog de flotte pulsvarmere, som Kristine har strikket til mig.  De fylder ikke meget, er dejlige at ha' på, og har reddet mig flere gange på en kølig dag på kontoret.

Nr. 2 er "kontur-huen" som jeg har strikket efter opskrift af Ditte Larsen.

Nr. 3 er den rust-røde hue, som jeg strikkede efter gratis opskrift fra Drops. 

Nr. 4 indeholder en hel stak af huer og andet godt, som min mor har strikket til mig.

Nr. 5 ligner måske noget du har set før, og så alligevel ikke.  For ja, det er det florlette tørklædesjal efter opskrift af Ditte Larsen.  Men det er ikke mig der har strikket det her, men der imod Lene.  Selvsamme Lene, som introducerede mig til opskriften.  Hun strikkede dette smukke eksemplar i silk mohair og alpaca i denne skønne grønne farve til sig selv, for så at konstatere, at det ville hun aldrig få brugt, og så forærede hun mig det.  Ja, jeg er som sædvanlig heldig og i tillæg netop særlig glad for tørklædet af Ditte Larsen.  Så glad, at jeg selv har strikke flere tørklæder -- det støvede blå, et råhvidt, et bordeauxfarvet (som jeg ikke kan finde på bloggen, hrmmm?), og det koks-grå som jeg gav væk som gave. 

På samme hylde, under Lenes grønne tørklædesjal, ligger farvetrappetørklædet som nr. 6, og som også er efter opskrift af Ditte Larsen.  Det er faktisk det halstørklæde, som jeg har på i dag🍁🍂

Dernæst kommer nr. 7, Oslo-capen, som jeg har strikket efter egen opskrift.  Den bruger jeg også hele tiden, og særligt nu, hvor det igen bliver køligere.

Sidste stykke strik er halstørklædet (nr. 8) af garn som jeg fik i julegave af mine forældre, og som jeg har strikket i halvpatent efter opskrift af Garncafé Madsine. 

Den allersidste ting jeg vil nævne, nr. 9, er billedet på reolen.  Ikke at jeg er kunstneren bag.  Men billedet har jeg købt på en "Bella på tur"-rejse.  Jeg var inspireret af en kollega, som altid køber kunst med hjem, når hun er ude at rejse.  Da jeg på denne rejse til Tampere boede ved et gallari for samtidig finsk kunst, købte jeg to billeder med hjem.  Men Anders kan ikke li' dem, og de kom aldrig op at hænge hjemme, og derfor kom de med til Oslo, hvor jeg er meget glade for -- også selvom at ingen af endnu er kommet op at hænge her.  Men det er en helt anden historie.

OK, det var en historie om en reol, og hvad den indeholder...

/Bella

Langelinje-sjal -- flere stk., faktisk...

  

Mine strikkepinde ligger stille for tiden.  Jeg klemte min venstre pegefinger i en dør for mere end en måned siden.  

Mens jeg venter på at fingeren bliver strikkeklar, kan jeg vise, hvad jeg strikkede tidligere på året.  Jeg hoppede nemlig med på forårets “Langelinje-bølge” på Instagram baseret på strikkeopskriften fra Garnudsalg, og jeg strikkede faktisk hele tre sjaler i Blackhill Højlandsuld udelukkende af restegarn, fra de mange tæpper jeg tidligere har hæklet.

 

 

Det første tørklæde forærede jeg til min gode veninde og professorkollega i Finland, Jaana.

Hun blev glad😊

De resterende to sjaler venter på at blive vasket og blokket, og på at blive taget i brug.  

Jeg tænker, at jeg skal ha' et med på kontoret i Oslo.

At jeg har strikket tre sjaler taler vel for sig selv?  Altså, med andre ord, at opskriften kan anbefales.  Sjalet er et symmetrisk sjal, strikket udelukkende i ret (retriller) og med i-cord-kant.  Jeg strikkede på pind 3,5 og nød at strikke hver og et.

Hvis du er interesseret, kan du købe opskriften her.

/Bella

Et nyt florlet tørklædesjal...

Da jeg havde strikket den råhvide ribhue i silk mohair og højlandsuld, fik jeg lyst til at ha' et matchende tørklæde.  Valget faldt endnu engang på det florlette tørklædesjal fra Ditte Larsens vidunderlige strikkebog "Anna Ancher på pindene: Malerisk strik".  

Og inden den store december-corona-nedlukning ramte os alle, var jeg i den lokale garnbutik og handle garn.  Jeg købte den samme silk mohair fra Sandnes Garn, som jeg havde brugt til huen, og kombinerede med råhvid alpaca fra Isager.  Ren luksus!

Tørklædesjalet var mit juleferiestrikkeprojekt og rakte ind i januar.  Det kom også til at lægge lidt tid inden jeg fik det vasket og blokket.  Og det har selvfølgelig været en tur i fryseren inden brug, for at minimere at det fælder.

For at det ikke skal være løgn, er jeg nu i gang med et tredje tørklædesjal.  Det er dog ikke fordi jeg manglede et nyt sjal, men snarere fordi jeg havde brug for et strikketerapiprojekt'.

/Bella

Det florlette tørklædesjal...

Mit florlette tørklædesjal er blevet færdigt.  Jeg har brugt ca. en måned på at strikke det.  Og jeg er svært tilfreds.  Faktisk pavestolt!  Det har været en forelskelse at strikke, og resultatet er flot.  Aldrig har jeg siddet med så lækkert et garn på pindene.  Hvis jeg havde brug for et tørklæde mere, så strikkede jeg gerne et til, for det har været så lækkert at sidde med.

Tørklædet måler 240 x 58 cm -- helt efter bogen -- og vejer 195 gram.  Bogen med opskrifter er af Ditte Larsen, og hedder Anna Ancher på pindene: Malerisk strik, og er i sig selv en skøn oplevelse. 

Jeg har strikket i Blackhill silk mohair (farve: Subtle Blue 76) og Blackhill Superfine Alpaca (farve: Havregrød, sfn64).  Sammen giver de to farver dette fine støvede blå udtryk. 

/Bella

Tørklædesjalet tager form...

Her har været lidt stille på bloggen, men livet leves i kulissen :-)

Jeg er kommet godt i gang med tørklædesjalet, som er hyggeligt at strikke, og som bliver rigtig, rigtig fint -- og florlet.

Jeg er også meget begejstret for blandingen af de to garner, som jeg farvemæssigt aldrig ville have sat sammen, men det fungerer virkelig godt.

Og tja, hvad laver jeg ellers?  Jeg vejleder speciale- og ph.d.-studerende, og afventer let trippende besked om hvordan efterårets undervisning kan/skal afholdes så den del af planlægningen, meget forsinket, kan komme på plads.  Jeg har også lavet lidt julepynt -- det vil jeg vise ved juletid :-)  Jeg har syet perler og lavet maskemarkører med perler -- dem vil jeg se at få vist frem, snart :-)

/Bella