Viser opslag med etiketten lampeskærme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lampeskærme. Vis alle opslag

søndag den 10. april 2016

Nye origami-lampeskærme til lyskæden...


Jeg har foldet nye origami-skærme til lyskæden.  Denne gang i papir str. 15x15 cm, og det giver en fin, lille skærm som ca. måler 5x5 cm.

Og det er en meget bedre størrelse end de første skærme.


Det viste sig at jeg allerede have papiret i gemmerne.  Det havde jeg bare glemt.  Eller det vil sige, at jeg havde glemt, at netop dette papir, havde den mere transparente kvalitet, som jeg efterlyste.  

Havde det ikke være fordi, at jeg skulle finde papir frem til lidt folderi sammen med Louise og Sille, så var papiret nok forblevet i gemmerne en tid endnu :-)

Jeg købte papiret for nogle år siden i Finland, hvor Jaana og jeg havde en skøn dag sammen, og hvor Jaana viste mig en gennemført, velassorteret butik i nærheden af hvor hun bor.  Der var ikke den slags papir som den butik ikke havde, samt al tænkeligt (og utænkeligt) udstyr og dimser  til scrapping-folket.

Papiret er såkaldt vandafvisende "out-door" origami-papir af mærket Heyda.  Det er mat og sprødt lidt á la madpakkepapir.  Det er rigtig fint til skærmene, så det kan anbefales :-)




Du finder foldevejledninger her (scroll lidt ned) samt her :-)

/Bella

søndag den 3. april 2016

Lyskæde med origami-skærme...


Inspireret af en lyskæde som jeg så på Pinterest, som var fra Etsy, søgte jeg på nettet efter en vejledning til selv at folde de små 'lampeskærme'.  

Jeg fandt en fin vejledning her (scroll lidt ned).



Jeg har foldet mine lampeskærme i samme papir som de små kuverter fra forleden.  Det papir er dog med dobbelt print og ret kraftigt, så jeg vil lede efter noget papir som dels er mere transparent og dels en smule mindre.  Lampeskærmene her blev lidt voldsomme og overdimensionerede, men det er ok som et første forsøg :-)  

Når jeg forleden dag skrev, at de små kuverter var lette at lave, så skylder jeg at sige, at de her er om muligt endnu lettere :-) 

I tillæg er det meget forløsende, når man puster ind i det lille hul og skærmen folder sig ud -- ret fint :-)

Det er selvsamme lille hul, som jeg putter lyskæde-pæren ind i :-)


/Bella

Ps. Jeg har netop hos CC Hobby fundet denne vejledning på lampeskærmene, hvor de her fungerer som "jule-bombe-pynt"
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...