Huen "Glasur" af Ditte Larsen er færdig...

 

Huen med det fine navn "Glasur", som Ditte Larsen har skrevet opskriften til og har med i bogen "Hammershøi på pindene", er blevet færdig.

Den har været hyggelig at strikke, og den er min nye hue til vinteren.  Det har været denne her, som har været min favorithue de sidste par vintre, og den nye må siges at være mere farverig.

Den nye hue, "Glasur" har dobbelt kant forneden bestående af glat retstrik på indersiden og riller af skiftevis to rækker ret og vrang på ydersiden.  Rillerne med ret og vrang fortsætter, men nu med tre rækker i hver rille indtil indtagning påbegyndes.

Jeg har strikket i én tråd tynd alpaca (fra Isager) og én tråd farveskiftende silk mohair (fra Garnudsalg).

/Bella 

Den stribede sommerstrik er færdig...

 

Så blev det showtime in no time, for den stribede sommerstrik er færdig og klar til at blive vist frem.

Den er blevet nøjagtig som jeg forestillede mig, og jeg er godt tilfreds.

Her ligger den inden vask.  Den er siden blevet vasket i hånden og centrifugeret i vaskemaskinen på 600 omdrejninger, og har ligget til tørre på et håndklæde.

Nu skal jeg slå op til Marie Tee🧶🥢

/Bella

Stribet strik...

 

Jeg strikker striber og bruger en masse silk mohair-rester.  Jeg strikker i en tråd tynd alpaca (grå-beige fra Isager) som er den gennemgående tråd, og free-styler striberne med silk mohair, som jeg hæfter ved at strikke dem sammen, så jeg undgår at hæfte med nål og tråd.

Jeg strikker efter opskrift fra Önling.  Opskriften hedder Chloé. 

Jeg strikker på pind 3,5 da mit garn afviger fra opskriften, så for at holde strikkefastheden er det pind 3,5.

Jeg afviger også fra opskriften ved at jeg laver udtag på hver 8. pind, to masker i hver side, dvs. i lænken mellem første og anden maske før og efter maskemarkøren i hver side.  Det er ikke en del af opskriften.  Men jeg vil gerne ha' lidt A-form til at understrege box-fit-looket, som jeg går efter.  

Blusen bliver med korte ærmer.  Det skal være en sommerstrik til de lidt køligere dage, som dem vi havde sidst i maj.

/Bella 

Nova scarf i silk mohair og tynd alpaca...

 

Ja, hvad kan jeg sige, endnu et Nova scarf er hoppet af mine strikkepinde.  

Dog ikke helt fornyeligt, for det var efter at jeg havde afsluttet Easy peasy basissweateren og inden jeg gik i gang med glimmerblusen. 

Tørklædet er en fin lille luksussag der måler 126 cm og vejer 36 g.

Jeg har strikket i én tråd silke mohair og én tråd tynd alpaca. 

Hvis du har lyst til at købe opskriften, så findes den her.  

Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen, det er en fin og enkel opskrift, som er meget nemmere end Sophie scarf-tørklædet, fordi man ikke behøver at sidde og tælle.  Blondekanten fortæller hele tiden én, hvor man er i strikkeriet.

/Bella

Ny glimmerstrik -- Cecilia-blusen fra Filcolana...

 

Jeg har slået masker op til en ny bluse.  Det er samme garnkombination som basissweateren (se evt. også her), dvs. Paia (glimmergarnet), Arwetta og Tilia, som alle er garner fra Filcolana.  Der strikkes med tre tråde -- én af hver -- gemmen hele arbejdet.

Denne gang strikker jeg Cecilia-blusen efter gratis opskrift fra Filcolana.

Det er den farve og garnkombination som foreslås i opskriften.  Dog syner blusen i opskriften mere rosa i udtrykket.  Vi får se, hvordan lyset ender med at fange farverne i glimmergarnet i min bluse, når den er færdig.  Uanset, så er jeg godt tilfreds.

Jeg købte garn inden jeg tog hjem fra Oslo, og jeg har igen handlet hos Fru Kvist i Oslo centrum.

 Sådan her ser det ud, når man kigger ned i en pose med garnlækkerier.

Hvor basissweateren strikkes oppefra og ned, så strikkes denne model nedefra og op.  

Man starter med at strikke to dele rib til henholdsvis forstykke og bagstykke, som samles med et overlap på 4 masker i hver side, og herefter strikkes der rundt op til ærmegabet.  

Det er det jeg er i gang med nu. 

/Bella

Ps. Ingen reklame, bare orientering fra mig til dig. 

Basissweateren er for længst færdig...

 

Basissweateren er færdig.  For længst.

Den tog ingen tid at strikke.  Det tog ca. 3 uger, og den var virkelig let at strikke.  Så let at strikke, at min kollega uden bævren kan gå i gang.

Efter den var blevet færdig, lå den også et par uger og ventede på at blive vasket.  Her hænger den på bøjlen inden den blev vasket.

Jeg ville ha' givet en status på strikkeriet, da jeg nærmede mig afslutningen.  

Billedet her nedenfor er fra en søndag formiddag i køkkenet i Oslo, hvor jeg hyggede med te, lydbog og strikning af kroppen af blusen.  Det kunne nemt have været sådan et statusbillede. 

Jeg tror, at jeg glemte alt om billedet.  Jeg var mere optaget af at strikke, og pludselig var blusen færdig.  

Jeg strikkede ærmerne med magic loop-teknik.  Det gik over al forventning, men det var ikke min oprindelige plan.  Det kom sig af, at da jeg skulle til at strikke ærmer manglede jeg pludselig de rigtige strikkepinde.  Tja, så må man bruge hvad man har, når man ikke kan vente.

Jeg vaskede blusen i hånden, og centrifugerede herefter blusen i vaskemaskinen på 600 omdrejninger.  På den måde var den nem at lægge til tørre på et par håndklæder, og dagen efter var den klar til brug.

Basissweateren er strikket efter begyndervenlig opskrift af Önling — du kan købe opskriften her.

Garnet er fra Filcolana, og blusen er strikket i tre tråde, én tråd Tilia (om Tilia, farver i Tilia), én tråd Arwetta (om Arwetta, farver i Arwetta) og én tråd Paia (om Paia, farver i Paia).

Jeg må bare endnu engang bemærke, at intet slår farven.  Den er en humørbombe 🩷

/Bella

Året rundt-blusen er færdig...

Året rundt-blusen efter opskrift af Isager har været færdig længe, og er også allerede blevet flittigt brugt.  

Jeg er meget glad for den.  

Den er let og lun at have på.  

Jeg tror også, at jeg strikker en mere, og at den skal være ensfarvet, så det fine reliefmønster kommer til sin fulde ret.

Jeg kunne sikkert ha' nået at bruge blusen endnu mere, hvis det ikke var fordi, at jeg måtte strikke halskanten om.

Efter at jeg havde blokket blusen, lå den et stykke tid, før jeg fik taget tilløb til at samle masker op til halskant.  

Halskanten var hurtigt strikket, men den blev ikke som jeg ville ha' den.  Jeg havde samlet for mange masker op, og halskanten fik et sådan lidt "flæse-agtigt" udtryk.  Se nedenfor, hvad jeg mener.

Så der var ikke andet at gøre end at trevle kanten op og strikke en ny halskant.  Det forsinkede selvfølglig blusen, men til gengæld blev den nøjagtig som den skulle være.

 /Bella

Status på Året rundt-blusen...

 

Jeg har strikket fra ærme til ærme på Året rundt-blusen af Isager -- så lang, så godt.  

Næste skridt er at spænde blusen op, og dække den med fugtige viskestykker, som først fjernes når de er tørre.

Siden det er et stort arbejde at spænde op, måtte jeg mentalt tage tilløb, før jeg fik det gjort.  Men siden blusen er så tæt på at være færdig, er det dumt at udsætte.

Her ligger blusen spændt op, og klar til at blive dækket med viskestykker.

Indtil videre er blusen vellykket med det boxy-fit-udtryk som jeg ønsker.

Herefter skal blusen syes sammen langs ærmerne og i siderne, og der skal samles masker op i halsen til en kort rullekant.

Den er som sagt, meget tæt på at være færdig.

/Bella

Nyt forsøg på "Året rundt"-blusen…

Jeg strikker nu på en ny udgave af “Året rundt”-blusen af Isager. Denne gang i silk mohair og en tråd tynd alpaca.  (Glemt er den håbløse udgave, som jeg måtte trevle op).

Blusen strikkes fra ærme til ærme, og jeg har strikket første ærme og er i gang med det der bliver til skuldren og side-for-og-bagstykke.

I modsætning til sidste år, hvor bundfarven i alpaca var lys-grå, er den denne gang lyseblå.  Det virker overraskende godt, og blusen får en fin smuk blå glød — hvilket er højt værdsat, når man som jeg elsker blåt.

Men det er også lidt af et tilfælde.  For da vi besøgte Isager garnbutikken i Tversted i sommer købte jeg ikke noget garn — som i OVERHOVEDET IKKE NOGET GARN.

Hvilket er en ret disciplineret bedrift, for butikken i Tversted har nok at friste med, og den frister virkelig.  Men jeg havde besluttet, at siden jeg ikke havde noget konkret projekt/opskrift skulle jeg ikke købe garn.

Hvilket viste sig at være meget godt, for kort efter annoncerede min lokale garnbutik at den lukkede, og at den derfor inviterede til ophørsudsalg med bl.a. hyldevis af Isagergarner.  

Der røg princippet om ikke at købe garn, når man ikke har et projekt…

For jeg handlede gladeligt ind af de mange lækre garner til ualmindelige gode priser (omend på en trist baggrund, for jeg ville hellere have beholdt min garnbutik i lokalområdet).

Således blev der også købt garn som indgår i denne udgave af “Året rundt”-blusen.  Herudover indgår diverse silk mohair-rester.

/Bella

To Nova scarfs i alpaca...

 

Yderligere to Nova scarf-tørklæder er røget af mine strikkepinde.  Jeg har strikket dem begge i to tråde tynd alpaca.  

De er ikke lige lange.  Tørklædet til venstre er “standard”-længde, mens tørklædet til højre er længere, det måler 135 cm.  

Jeg strikkede det korte tørklæde først, og strikkede det på pind 3,5, fordi det var den pind jeg var i gang med fra det forrige tørklæde.  Da jeg var i Oslo, og var løbet tør for silk mohair, brugte jeg i stedet to tråde alpaca.  Tørklæde er fint, men til den lidt løse side i strikket, og derfor strikkede jeg tørklæde nr. 2 på pind 3.

Det er til gengæld helt perfekt, og allerede i brug.  Det er let og lunt, og fint i denne overgangsperiode. 

Jeg er ved at tage tilløb til et nyt forsøg på “Året rundt”-blusen af Isager.  Jeg strikkede den første bluse i alpaca og silk mohair sidste sommer — i øvrigt en stor del af tiden i selskab med gæstemissen.

Men blusen blev til den lidt tætte side (læs stramme side), og om det skyldes blusen eller mig, skal jeg lade være usagt.  Under alle omstændigheder, min mor har fået blusen, og jeg håber, at hun har fundet den frem, nu hvor vejret bliver køligere.

Men jeg var ret glad for den bluse, pga. dels blusens lethed, og dels konstruktionen af blusen.  Den var sjov at strikke.  Det var også derfor jeg gav mig i kast med en udgave af blusen i alpaca og merino fra Garnudsalg, men som du måske husker endte det projekt helt håbløst, fordi strikkefastheden ikke passede (suk!).

Jeg ved at strikkefastheden passer med silk mohair og alpaca.  Jeg så for øvrigt Isagers opstrikkede udgave af blusen, da vi i sommerferien besøgte strikkebutikken ved Tversted skole.  Den bluse var også flot.  Butikken var flot, og det imponerende udvalg af alle Isager-garnerne var flot.

/Bella

Det grå nova scarf er blevet færdigt...

Det grå Nova scarf er blevet færdigt.  Endnu et i rækken.

Det er blødt og let.  Strikket i én tråd silk mohair og én tråd tynd alpaca.  Jeg har strikket på pind 3,5.

Jeg har ikke et kæmpe garnlager her i Oslo, og må kigge igennem hvad jeg har af garn til et nyt projekt. 

Vi får se.  Men jeg tror ikke at jeg er færdig med denne opskrift.

/Bella

Jeg strikker på endnu et Nova scarf...

Som jeg nævnte i fredagens indlæg strikker jeg på endnu et Nova scarf.  

Det er blødt som smør.

 

 Jeg strikker i én tråd silk mohair og én tråd alpaca, på pind 3,5.

Det gode ved Nova scarf-opskriften er, at man skal ikke sidde og tælle, for man kan hele tiden se på "blondekanten", hvor langt man er, og hvad man skal strikke.

Desuden er det et rejsevenligt strikketøj, for det fylder ingenting.

 

/Bella

Det tredje Nova scarf er færdigt...

 

Det tredje Nova scarf-tørklæde er blevet færdigt

Jeg har strikket i en tråd silk mohair og en tråd tynd alpaca på pind 3.  

Tørklædet vejer 38 g. og måler 118 cm fra spids til spids.

Jeg gentager min anbefaling, det er let og hyggeligt at strikke, og jeg har med sikkerhed ikke strikket mit det sidste.

/Bella

Sophie scarf-fabrikken...

Det første af de nye Sophie Scarf-tørklæder efter opskrift af PetiteKnit er blevet færdigt, og det blev hurtigt fulgt op med endnu et, hvor den sarte støvede blå silk mohair slap op, og jeg fortsatte derfor med blå alpaca og silk mohair fra divadrømmer-huen.

Jeg forlænger midterstykke med et stykke hvor der ikke tages ud eller ind, for at få lidt mere længde på tørklædet, så de smukke ender kommer til deres ret, når det bindes dobbelt om halsen.

Et 3. tørklæde er allerede på pindende, for det er så enkelt og beroligende at strikke, og nøjagtig det jeg har brug for om aftenen, når jeg lander i sofaen og skal koble af.

Det 3. tørklæde er viderestrik i blåt, men også her slap garnet op. 

Da var gode råd dyre, for jeg køber helst ikke garn i Oslo (for det er så dyrt), og jeg blev lidt panisk over ikke at ha' et afstresningsstrikketøj.

Den midlertidige løsning på strikkeproblemet blev påskekyllingerne, som blev strikket af strømpegarn, som jeg havde liggende i Oslo.  

Tilbage i Oslo har jeg sørget for nye forsyninger af blåt silk mohair fra hjemmelageret.  Dog i en let blå-grønlig tone, for det andet havde jeg selvfølgelig ikke mere at det andet.  Men det er fint, og Sophie scarf-tørklæder er oplagte som restestrik.  

Tørklædefabrikken strikker videre.

/Bella

Trøjen i det råhvide garn skrider fremad...

Det er tid til lidt strikkestatus, og taget i betragtning at der var snestorm her i Oslo i går, er det stadig aktuelt med lun strik.  

Jeg ser nu også for mig, at trøjen kan bruges en kølig sommeraften på terrassen.  For trods snevejr er jeg nu mest i forårshumør og meget klar til påskeferie.

Men trøjen skal selvfølgelig først strikkes færdig før den kan tages i brug, og jeg er godt på vej.

Første ærme er næsten færdigt, og det er gået tjept.  Så der er faktisk ikke langt igen.

/Bella

Gang i det råhvide garn...

Hvis du tænker, "hvad blev der egentlig af det råhvide garn?", så kan jeg fortælle, at det er der gang i.

Jeg havde oprindelig tænkt, at jeg skulle strikke Easy Peasy sweateren, blev jeg endte med at slå op til raglanblusen (den gratis opskrift fra Garnudsalg).

Garnet er fint, let og blødt, og en drøm at strikke med.

...og bemærk også at jeg bruger mine maskemarkører, som jeg har lavet med ferskvandsperler.

/Bella

Nyt sophie scarf på pindene...

Jeg har slået op til et nyt Sophie scarf.  Dels fordi vinteren bliver ved og ved (i hvert fald her i Oslo), og dels fordi at man ikke kan ha' for mange af disse fine, enkle tørklæder.

Jeg strikker i restegarn fra bla. det florlette tørklæde i råhvid silk mohair og alpaca, hvor jeg havde alpaca tilovers.  Samt et nøgle silk mohair fra Året rundt-blusen, som igen var baseret på rester.

Glimmergarnet er for sjov, og er fra Garnudsalg.  Du finder tråden i deres sortiment under følgetråd.  De kalder den på en og samme tid "Spas og bling" og "Bling og kulør" -- lidt forvirrende.

Never mind, følgetråden fungerer fint, og tilføjer et strej af lidt perlemorsagtigt.

Jeg har slået op på pind 4, og tørklædet blivet let og blødt.

Det er i tillæg strik, som man ikke skal tænke så meget over, men bare strikke og slappe af med, mens man flytter masker fra den ene pind til den anden.

/Bella

Diva-drømmer-huen...

 

Jeg ved det, jeg ved det, jeg ved det ... 

... der er frygtelig stille her på bloggen.

Sandheden er, at jeg har travlt (alt for travlt), men hvem gider høre om det.

Lad mig heller vise diva-drømmer-huen frem, som har været færdig siden en uge inde i det nye år.  Den har derfor fulgt mig gennem snestorme og meget kolde dage her i Oslo.  Selv nu hvor der er mindre koldt, men stadig en del sne, tager jeg den på når jeg går ud. 

Huen er en hydrid af kontur-huen af Ditte Larsen og Året rundt-blusen af Marianne Isager.

Hvis jeg skulle strikke en ny, ville jeg nøjes med at slå 130 masker op (og ikke 140 som her), og strikke ribben på pind 2,5.  Jeg ville ikke tage yderligere ud efter ribben, for den er rummelig nok, og maser ikke ens hår.  Jeg ville blot skifte til pind 3, evt. 3,5, efter ribben. 

Striberne i ret/vrang på skiftevis inder- og ydersiden, inspireret af Året rundt-blusen fungerer som tænkt.

/Bella

Cone med Multi-Alpaca fra Garnudsalg

Før jul var der i Nyhedsbrevet fra Garnudsalg en fristelse jeg ikke kunne modstå, nemlig coner med Multi-Alpaca (alpaca og merinould) spundet med et rustikt udtryk i tre forskellige farve-kombi.

Garnet svarer til ca. 20 masker på pind 4, eller 18 masker på pind 4,5.

Jeg kan desværre ikke linke til garnet, for det er for længst revet ned af hylderne.  

På en cone er der ca, 500 g. med en løbelængde af ca. 350 m. pr. 100 g. til den rørende pris af kr. 250,-.

Det krævede ikke lang betænkningstid, før jeg slog til.  

Nu glæder jeg mig til at se garnet og dets struktur folde sig ud i strikningen af denne enkle raglansweater, som er en gratis opskrift også fra Garnudsalg.

/Bella

Huestrik til divadrømmeren...

 

Det er mig der er divadrømmeren, og her står den på huestrik.

Det er en opskrift sat sammen af elementer fra diverse Ditte Larsen-hue-opskrifter fra Hammershøj-strikkebogen, bl.a. kontur-huen, og med et indslag fra "Året rundt-blusen" af Isager.

Det er nem strik, og lige hvad jeg har brug for.  

Mine hænder er beskræftiget, og mit hoved holder fri.

/Bella