fredag den 10. september 2021

Omsyning af lang perlekæde med store rosa perler...

 

Tilbage i februar 2016 syede jeg denne lange og overdrevne luksuriøse perlekæde til migselv -- bare fordi at jeg kunne.  Det kan du læse om her.  

Men for at være helt ærlig, så jeg har stort set ikke gået med den.  Og slet ikke det sidste år, for der har den ligget i lejligheden i Oslo (og kedet sig).  Min holdning er, at smykker skal bruges, og da det her er særligt smukke perler, store, og med en vidunderlig glans, skal de ikke bare ligge og kukkelure. 

Så da jeg var i Oslo til semesterstart, tog jeg den med hjem.  Nu har jeg syet den om, forkortet den, og har allerede brugt den mere end i hele dens liv som lang perlekæde.  

Jeg har, ganske som sidst, syet perlekæden på perletråd slået af tre tråde og med knude mellem hver perle. Også denne gang er perlekæden monteret med dupsko til smykkelåse.  Men denne gang har jeg som del af det at afkorte perlekæden sorteret alle de "kølig-farvede" perler fra, for at skabe en perlekæde med varme og glød. 

Jeg har ydermere sammensat perlerne så de fader ud midt på kæden, hvilket betyder at farveindtrykket er stærkest omkring smykkelåsen foran på kæden.  Måske man kan fornemme det på billedet nedenfor(?).


/Bella

2 kommentarer:

  1. Uhhh den er smuk!! Hvor finder du låse og dupsko?
    De låse jeg kan finde, koster en hel del mere end mit gavebudget.
    Tak for en masse inspiration :-)
    Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne,
      Tak for din kommentar, og jeg er glad for at du bliver inspireret af bloggen. Kan du ikke sende mig en email (mail.til.bella@gmail.com), så skal jeg prøve at give dig et mere uddybende svar på låse og dupsko.
      Kh. Bella

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...