Igen i år har jeg lavet adventskalender til min mor, svigermor, svigerinde Louise og min veninde Christina, og i dag 1. advent, har de fået snefnug i filt. Enkle og ikke for julede, hvis man hører til dem, der lige skal varmes op til al julehalløjet :-)
Snefnuggene er klippet i 2 mm tyk filt og pyntet med glimmerkant lavet med glimmerlim (på begge sider) -- som også stiver dem af. De måler ca. 8,5 cm i diameter og skabelonen er fra STOF & STIL -- find den her.
Inspirationen til at lave pynt i filt har jeg fra Simone med bloggen Linden Grove. Hun har i flere måneder lavet mange forskellige ting, hun kunne have med på julemarked, som blev afholdt sidste lørdag. Hun har blandt andet lavet fine juleornamenter i filt. Dem var jeg ret betaget af :-) Med dem i tankerne tog jeg med Louise til kreative dage-messen i Fredericia, og havde planer om finde alt hvad jeg skulle bruge, men jeg kom kun hjem med filten. Samt et par gratis mønstre fra STOF & STIL på juletræer og engel. Men de var for store til at jeg kunne få min filt til at række, for jeg skulle trods alt lave gaver til fire. Mønstret på snefnug opdagede jeg senere, og det passede perfekt til mit formål :-)
Jeg endte med at lave 50!
Jeg har klippet hul til ophæng med en almindelig hultang, og sat en lang sølvfarvet tråd i, så de damer selv kan regulere længden på deres ophæng afhængig af om fnuggene skal pynte i et vindue eller på grene :-)
De har hver fået fem, og resten skal jeg bruge som gaver, blandt andet til pakkelegen til julefrokosten på arbejdet på fredag :-)
/Bella
Søde snefnug.
SvarSletMange tak :-)
SletJeg er glad for jeg inspireret dig Bella! Du har foretaget smukke ornamenter og jeg er sikker modtagerne vil elske dem!
SvarSletSo am I, Simone, and you did indeed inspire me :-)
SletDe er sørme fine. Det med at smøre lim på kanterne, er en kanonidé. Det må jeg prøve.
SvarSletTak, Karin! :-) Ja, det er en god måde at afstive filten på, og selv om at limen trækker lidt i filten, så udligner det sig, når man giver begge sider lim.
SletTak for en dejlig 1. adventsgave😊 De er super flotte - tak Bella😊
SvarSletSelv tak, Louise :-) Jeg synes faktisk at snefnuggene er blevet ret fine, og så var de rigtig hyggelige at lave -- selv i store mængder :-)
Slet