I lighed med da Isabella blev døbt, ville Louise også gi' sin nye niece en perlekæde i dåbsgave. Derfor kiggede vi perler sammen den lørdag aften, vi havde været til messe i Fredericia.
Valget faldt på små sart-lyserøde kartoffelperler og en lille hjertelås i sølv.
Jeg havde strenget perlekæden op inden vi rejste til Rom, og syede den i lørdags, da vi kom hjem. Men jeg var stadig i ferie-mode, og glemte alt om kun at sy knude mellem hver 3. eller 4. perle, som jeg typisk gør ved en barnekæde, fordi jeg senere skal sy den om, når den skal forlænges. Men det er omvendt et udtryk for, at jeg hyggede mig, da jeg syede knude mellem hver perle på denne 35 cm lange perlekæde (inkl. lås). Som altid vedlægges de overskydende perler, så perlekæden kan "vokse" med pigen.
Det er netop tilfældet med én af Silles perlekæder, som jeg har liggende i opstrenget form, klar til at blive forlænget. Den får du snart at se :-)
/Bella
Det er netop tilfældet med én af Silles perlekæder, som jeg har liggende i opstrenget form, klar til at blive forlænget. Den får du snart at se :-)
/Bella
Hvor er den fin - og hvor er det en god ide at give perler med, så den kan bruges i mange år:-)
SvarSletJa, det er en ret god ide, som jeg har fra hende der for år tilbage lærte mig at sy perlekæder :-)
Slet