fredag den 2. december 2022

Flettede julestjerner -- en klassiker...

Jeg kunne flette stjerner hele året, hvis det skulle være.  

Jeg elsker at flette stjerner -- det er virkeligt meditativt.

Jeg har det, med det at flette stjerner, som med chips.  Jeg bliver med til der ikke er flere.

De her stjerner i smukt papir er fra Søstrene Grene (af strimler der er 1,5 cm brede).

Men enhver kan jo se, at der er alt for få i en pakke.

Der er jo kun seks stjerner.  De er hurtigt flettet, og hvad skal man så lave?

Tja, man åbner en ny pakke😂


Andre vil tænke, hvad skal man med alle de stjerner⭐⭐⭐⭐⭐

Jeg har i et tidligere blogindlæg for år tilbage præsenteret en lang række af idéer til hvad man kan bruge flettede stjerner til -- læs indlægget her

Ellers, prøv at søg på "flettede stjerner" i søgefeltet her på bloggen, og du vil se at min begejstring for flettede stjerner ikke er overdrevet😉

/Bella

Ps. Dem her har jeg tænkt mig at forære til min kollega, Ann Karin.  Hun er småbørnsmor til 3 børn i alderen 4-9 år.  Hun og hendes mande købte "nyt" hus i sommer, som de nu renoverer på.  De har lige fået køkkenet nogenlunde på plads, og hun håber at det ene badeværelse er fuldstændig færdig inden jul.  Hun kan sikkert bruge lidt nem julepynt, hvor der bare skal en sytråd i, og så kan de komme op at hænge, for der skal jo pyntes op til jul. 

PPs. Et godt trick, når man skal transportere flettede julestjerner eller pakke dem væk er, at putte dem i en pose, som pustes op og der slås knude på.  Så bliver stjernerne ikke mast😉

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...