Glem alt om Easy Peasy sweater-strikkeprøve, jeg gjorde i hvert fald, og er endnu ikke kommet i gang med den, for jeg fik lyst til at prøve at strikke grise.
Min mor strikkede jo dem jeg allerede har, men siden da er jeg også blevet en strikkedame, og kan selv strikke grise.
Jeg var også spændt på at se om det var så vanedannende, som jeg forestillede mig, for min mor var ikke længe om at strikke 12 grise til mig.
Og det er det!
Nærmest afhængighedskabende.
Og så er det nemt!
Derfor er hustandens grisebestand udvidet med yderligere 12 smågrise. I skrivende stund har alle grise fået ører og haler.
Det er smågrise. Mine er en smule mindre end min mors, som er 13,5 cm lange og 7,5 cm høje, mens mine er 10 cm lange og 6,5 cm høje.
Jeg har strikket på pind 3 i garnet som var tiltænkt bobleponchoen (som jeg aldrig rigtig kom i gang med på trods af perfekt strikkeprøve).
En gris består af krop, 2 øre og en hale, og mine er fyldt med pladevat.
Lad mig være ærlig og sige, at monteringen er den mest kedelig del af processen. Omvendt er det overraskende at opleve, hvordan at grisene "vækkes til live" og får personlighed lige så snart, at de får øre på.
Ørene gør det hele.
Da vi ikke mangler julegrise, lader jeg de nye smågrise pynte på julehilsener og gaver, og på den måde finder de nye hjem.
Det ser også ret fint ud, se selv...
/Bella
Ingen kommentarer:
Send en kommentar