Tidligere på året kunne en af mine ph.d.-studerende fortælle den glædelige nyhed, at hun ventede sig.
For første gang nogen siden, gik jeg ikke direkte babytæppe-mode, for jeg vidste, at jeg allerede havde det perfekte tæppe liggende til netop denne kommende mors barn.
Husker du tæppet jeg hæklede i rester af højlandsuld efter opskrift fra Lise Frank, som jeg havde fået af Lene? En drøm af bæredygtighed.
Dengang troede jeg, at den første og bedste baby der meldte sin ankomst, skulle ha' tæppet, men sådan gik det ikke. For da Jennifer (en anden ph.d.-studerende) skulle ha' sin lille pige, strikkede jeg dette tæppe til hende. Lise Frank-tæppet føltes bare ikke rigtigt.
Men det gjorde, da Karoline kom med sin nyhed.
Og det kan der ikke herske nogen tvivl om.
Da jeg pakkede tæppet til Karoline og baby-Hilde, så jeg kunne have det med til Oslo efter sommerferien, syntes jeg pludselig, at det koralfarvede Nova scarf, som jeg egentlig havde strikket til mig selv og min blå Barbour-frakke her til efteråret, ville være meget bedre til Karoline end mig. Og sådan blev det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar