Fin, spinkel perlekæde som konfirmationsgave…

Vi var til konfirmation i går, og jeg havde derfor syet en fin, spinkel perlekæde med tre forskellige slags små hvide ferskvandsperler til min niece.

Perlekæden består af: små, runde perler, lidt større, ujævnt runde perler og de særligt smukke og (lidt kostbare) risperler.   De er kombineret i fri fantasi og monteret med en lille fin karabinehagelås i sølv.

Jeg har syet knude mellem hver perle.  Men jeg overvejede at lade være, fordi perlerne er så små, og knuderne bliver derfor mere tydelige.  Men også fordi det er en svær type perlekæde at sy, når det er så småt og der nærmest ikke er noget at holde på, og ikke mindst når knuden skal lægges præcist. Men knude mellem hver perle signalerer kvalitet og luksus og giver en flottere kæde ved brug, så selvfølgelig skulle der knude mellem hver perle.

Det er et omstændeligt stykke arbejde.  Du husker måske, at jeg for lang tid siden syede en lang nøglesnor til Lene?  Da den så trængte til omsyningen pga. slidtage, må jeg tilstå at det meget store arbejde, med små perler, ovenikøbet større end dem jeg har syet perlekæden til Althea i, var meget lidt tiltrækkende.

Det er nemlig et meget større arbejde at sy med små perler end man skulle tro.  Men når det bliver flot, som her, er tilfredsstillelsen også stor.

Perlekæden måler 43 cm inkl. lås.

/Bella

En gammel kending er blevet en ny favorit-perlekæde…

 

I jagten på en turkis emaljebroche, som jeg engang har fået af min lillebror, dukkede flere perlekæder op i diverse skuffer.  Perlekæder der har ligget gemt og glemt, og ikke har været i rotation i flere år. 

Det strider mod mit princip om, at smykker skal bruges.  Samtidig må jeg også sige, at jeg qua min perlekædehobby har rigtig mange perlekæder, og har rigtig mange i brug.

Blandt de mange perlekæder fandt jeg straks en ny favorit, som jeg tog på med det samme og har haft på lige siden.  Nemlig perlekæden med store runde forskelligfarvede perler i turkis, peacock, lyseblå, lyserød og hvid, som jeg syede tilbage i 2013.

Måske afkorter jeg kæden med to perler, men den fungerer også fint som den er.  Det er mig en gåde, at den har fået lov til at ligge ubrugt i så mange år.  

Måske genkender du også perlekæden med de petroleumsgrønne perler, som heller ikke fortjener at ligge gemt af vejen.   Det samme gælder mixkæden med de turkis perler, som er en oplagt sommerperlekæde.

Det gælder også for mange af de andre perlekæder.  Når jeg får tid, vil jeg gå dem igennem og se, om de skal frem i lyset som de er, eller om jeg skal sy dem om og lave helt andre perlekæder ud af de mange vidunderlige smukke perler.

Jeg fandt ikke brochen, som ville være smuk på den kjole jeg skal ha' på på lørdag, når vi skal til konfirmation, hvor jeg i øvrigt skal ha' denne perlekæde på.

/Bella

Den sidste af kusine Dorthes perlekæder...

 

Den sidste af kusines Dorthes perlekæder er syet om — en elegant mixkæde med forskellige ferskvandsperler.  Den skulle også ha' ny lås.  Igen fordi den var slidt uden på, men overraskende stærk i selve magnetlåsen.  

Men her havde jeg ikke en lås magen til, så jeg har monteret en anden aflang magnetlås til at matche de lange stavperler samt sikre at længden på perlekæden passer.

I lighed med de andre perlekæder (den her, denne, samt denne og den seneste) er alle perler også tørret grundigt af, inden jeg strengede perlekæden op og gjorde den klar til syning.

Jeg har syet en knude mellem hver perle. 

Siden denne perlekæde, som de øvrige af Dorthes perlekæder, har magnetlås, har jeg også her syet dobbeltknuder mellem de tre perler på hver side af låsen, så perlekæden kan holde til at blive trukket i, når den skal åbnes. 

Jeg glæder mig til at kunne gi' Dorthe hendes perlekæder tilbage, for selvom hun har mange andre hun kan bruge, så er der en grund til, at særligt disse trængte at blive syet om, nemlig at de er hendes yndlingsperlekæder.

/Bella   

Foundation cardigan af Lene Holme Samsøe...

 

Jeg startede påsken med at slå masker op til en cardigan, som er mit påskeprojekt.  Det er noget helt andet end jeg plejer, hvad angår garn og størrelse på strikkepindene.

Jeg strikker Foundation cardigan af Lene Holme Samsøe. 

Det kom sig af, at jeg før påske modtog et nyhedsbrev fra Garnudsalg, som i en begrænset periode solgte Alpaca soft til under 20 kr. nøglet.  Garnet er i forvejen et af butikkens særtilbud og dermed ikke en fast vare. 

Sammen med garntilbuddet blev der listet en række forslag til modeller, der kunne strikkes af garnet.  På den måde var det meget nemt at blive inspireret og forført. 

Men det er også et projekt, der ikke vælter budgettet, når garn og opskrift er købt for under 200 kr.

 /Bella

Påskepynt på grene...

 

Påskeæggene er kommet på grene og pynter i køkkenet og i entréen.

Jeg har klippet kirsebærgrene, som endnu står med fine sprøde knopper.  Det bliver festligt, når de står i grønt og med blomster.  Hvis jeg havde haft tid, så havde jeg klippet dem noget tidligere, så de kunne have nået at springe lidt mere ud.  Men når det er sagt, så er de også flotte i denne udgave, hvor knopperne er fine og sprøde.

Filtæggene og de forskelligfarvede kartonæg med pålimede prikker har fået plads på spisebordet og vil udgøre et farverigt påskebidrag til aftenens middag med vores tidligere naboer Dan og Betina.

Spejlæggene og de blødkogte æg byder velkommen i entréen.

De afklippede kirsebærgrene fra grenene i vaserne har jeg brugt i et arrangement med sovende påskeliljer, hvor de hjælper med at stabilisere påskeliljerne i vasen, så de ikke "sejler" rundt indtil de er sprunget ud og fylder lidt mere.

De pynter som forårsbebudere på sofabordet i stuen.  Du kan faktisk ane dem på det første billede.

/Bella 

Spejlæg som påskeklip...

 

Æg er på mange måder synonymt med påske, og det er derfor oplagt med en nyfortolkning af påskeægget.

Således spejlæg som påskepynt.

Jeg synes i hvert fald at spejlægget er en moderne og æstetisk udgave, som i sin enkelhed har visuel gennemslagskraft.

Jeg har tegnet tre grundformer på spejlæg, hvor æggeblommen er stanset med stansejern.

Hvert spejlæg består af en æggehvide og to blommer i karton.  Med andre ord, jeg har limet en gul cirkel (æggeblomme) på hver side af det hvide spejlæg.

Til sidst har jeg stanset et lille hul til ophæng og sat en orange snor i af den slags, som jeg også bruger til de spinkle sommerarmbånd (tynd knyttesnor).

Jeg har planer om at mine spejlæg skal pynte på grene sammen med de blødkogte æg i æggebægere, som jeg lavede for et par år siden.

/Bella

Omsyning af perlekæde med rondeller med bjergkrystal...

 

Endnu en af kusines Dorthes perlekæder er blevet syet om.  Den består af blå-grå runde ferskvandsperler med rondeller med bjergkrystal intervalvis mellem perlerne.

Rondellerne er blevet udskiftet, de var anløbne (se nedenfor), og perlerne er blevet tørret grundigt af med en blød klud opvredet i varmt vand.

Her ses perlekæden strenget op og klar til at blive syet.

Den børstede kuglelåsen er en magnetlås, og jeg har derfor syet dobbelte knuder mellem de tre perler på hver sin side af låsen, så perlekæden kan holde til at man åbner låsen ved at trække i perlekæden.  Mellem de øvrige perler har jeg blot syet en enkelt knude.  Perlekæden er syet på almindelig tråd, slået af tre tråde.

Nu mangler jeg bare den sidste perlekæde, og Dorthe kan få sine perlekæder tilbage og tage dem i brug igen. 

/Bella 

Påskeæg med prikker...

Da Christina var på besøg i Oslo, fik jeg fine påskeæg i filt med prikker, som jeg har taget med hjem.

De er inspirationskilden til mit nye påskeklip: påskeæg i karton med prikker.

Jeg klippede et æg som skabelon og tegnede herefter en lang række æg på karton og klippede dem ud.  

Bagefter stansede jeg prikker, som jeg har limet på æggene på forsiden og bagsiden.  

Afslutningsvis har jeg tilføjet en snor til ophæng.

Nu mangler jeg bare at finde nogle kirsebærgrene, som påskepynten kan pynte på, og så er jeg klar til påsken og påskeferien.

/Bella

Salvie-grøn Ingen Dikkedarer-strik...

  

Min salviegrønne bluse i modellen Ingen Dikkedarer af PetiteKnit er blevet færdig, og jeg er så tilfreds.

Jeg har strikket i én tråd Blackhill Softwool fra Garnudsalg.  Den er på én og samme tid let og lun. 

Jeg har strikket str. L. og gjort enkelte tilpasninger i forhold til opskriften.  Jeg har ikke taget helt så mange masker ind i ærmerne som angivet i opskriften for at give ærmet lidt vidde.  Jeg også ændret den afsluttende rib på både ærmer og krop.  Opskriften lyder på 7 cm rib, og jeg har strikket 7 omgange rib.  Jeg har også taget 2 masker ud i hver side på kroppen på hver 9. omgang. 

Den er model-mæssigt blevet som en strikket sweatshirt, nøjagtigt som jeg ville ha' det.  

Jeg er også meget glad for halsåbningen og den 4 cm. brede rib.  Det jeg særligt godt kan li', er at halsåbningen ikke er så stram, eller tæt, som jeg synes at PetiteKnits modeller ofte er.

Jeg ved allerede, at denne model må jeg strikke igen.  En favorit er født.

/Bella

Munch Museet...

Forrige weekend havde jeg besøg af Christina i Oslo, og det var en god anledning til sammen at besøge det nye Munch Museum.  

Det er fire år siden det nye museum åbnede, men det var mit første besøg.  

Hvor det gamle Munch Museum lå på Tøyen ved Botanisk have i Oslo, så ligger det nye museum super centralt bag ved Centralstasjonen ned til vandet ved det nye Operahus.  

Der er ingen undskyldning for ikke at besøge museet.

Faktisk kan det kun varmt anbefales.  Det var en stor oplevelse.  

Et besøg på Munch Museet må naturligvis inkludere Skriget, som udstilles i tre udgaver: et maleri, en tegning og et tryk.   Jeg fik et billede af både maleriet og trykket.  De tre billeder er arrangeret sammen, men fremvises ikke samtidig.  Det ene af de tre udstilles en halv time ad gangen, for så at skifte til det næste.  Det er for at skåne værkerne.

Vi var lige imponeret over bygningens indretning og funktionalitet såvel som de mange forskellige udstillinger.  Der var f.eks. rigtig mange besøgende, da vi var der, men man mærkede det ikke, for der var plads til alle, og det betød, at vi kunne komme omkring i bygningen og havde mulighed for at se malerierne uden at man skulle vente på at folk flyttede sig.

I forbindelse med en udstilling af Munchs tryk var der lavet et bord, hvor man selv kunne lave tryk ved at tegne med farvekridt på papir lagt over ridsede Munch-motiver i bordpladen.  

 

 

Det forsøgte vi os naturligvis også med, og vi gik derfra med overbevisningen om, at vores Munch-værker fortjener indramning.

 

Munch er også andet end Skriget, og et af udstillingslokalerne var lavet særligt til at kunne rumme de meget store malerier fra Munchs hånd.  Både rum og malerier var meget imponerende.

 

Som sagt, et besøg kan varmt anbefales.

 

/Bella 

Tulipaner på snor, inspiration til påskepynt...

 

Jeg viste forleden dag garnbutikken Pickles' udstillingsvindue. I dag er det et andet udstillingsvindue på Grünerløkka i Oslo, nemlig butikken Små Spor i Nordre gate, der sælger bæredygtigt legetøj. 

Butikken har netop nu et vindue fyldt med fine tulipaner i papir på snor, hvilket er oplagt som påskepynt.  

Bemærk også, hvordan tulipanernes blade er lavet af hele ark af papir, som i et let vrid er drejet om snoren. 

En god idé til påskepynt er hermed givet videre.

/Bella

Pickles, garnbutik i Oslo...

 

Pickles er en spændende garnbutik, som ligger på Markveien i Oslo.  

Netop nu er butikkens udstillingsvinduer pyntet med strikdesign af den kendte norske strikkedesigner Ingunn Birkeland. 

Ingunn Birkeland er særligt kendt for strik og mønstre i tern og flet, og de viste modeller er ingen undtagelse.  

Hendes farvevalg, form og facon er også inspirerende. 

Pickles sælger naturligvis strikkekit til de viste modeller (trøje, hue og vanter).

Jeg kan afsluttende nævne, at Ingunn Birkeland sidste år designede en striktrøje til Dansens Hus, som ligger på Vulkan ved Mathallen, også på Grünerløkka i lighed med Pickles.  

Dansens Hus er Norges nationalscene for moderne dans.  Trøjen er klassisk Ingunn Birkeland i farvevalget og dynamisk i udtrykket, som passer til Dansens Hus.  Opskriften til trøjen er gratis og du finder den her.

/Bella 

Omsyning af kusines Dorthes mixkæde...

Som jeg nævnte for nylig er det her den eneste af kusine Dorthes perlekæder, som jeg tidligere har vist på bloggen, og det var tilbage i 2014.

Det er med andre ord rimeligt at perlekæden trænger til at blive syet om.  Så det er den blevet.  Perlerne er også blevet tørret af, naturligvis.   

Det her er en mixkæde med en blanding af skønne designperler, dvs. perler, som muslingen er blevet “provokeret” til at lave.  Der er derfor et kunstigt element inde i hver af disse perler, som har formet perlens endelige udseende, det være sig blomst eller knap-/mønt-form i de her tilfælde, eller stjerne, hjerte, firkant mv.

Perlerne har en flot glans og har ikke skygger eller pletter, men flere har ujævnheder.  Jeg kan godt lide når perlerne har ujævnheder, fordi man derved kan se at det er ægte ferskvandsperle, og ikke formstøbte perler.  

Perlerne er indfarvet i brune og grønne nuancer.  Desværre kan man ikke særlig tydeligt se, at de små mellemperler er rosa-farvede og dermed hvor flot de klæder de brune og grønne perler.  Men tag et kig på dengang perlekæden havde debut på bloggen, for da kan man se det — særligt det sidste billede.

Perlekæden er syet på almindelig perletråd slået af tre tråde og med knude mellem hver perle, dog med dobbelte knuder mellem de tre knuder på hver sin side af magnetlåsen.

/Bella

Pink poncho...

Opdatering: Louise SMS’ede link til ponchoen (som jeg ikke selv kunne finde).  Den kan købes som strikkekit eller færdigstrikket, men opskriften ser ikke ud til at kunne købes i løssalg.  Jeg lægger ud med Pinterest.

Da Louise og jeg var til kreative dage-messe i Fredericia sidste år, så vi denne poncho, som har luret i mit baghovedet siden. 

Nu mens jeg strikke på Ingen dikkedarer-blusen, og den nærmer sig sin afslutning, begynder jeg at tænke på næste mulige projekt.  Det kunne være en poncho, som denne.

Ponchoen er fra Brogaard isheste og strik, men jeg kan ikke finde opskriften eller modellen på hjemmesiden.  Jeg kan enten tage kontakt, eller starte med at se hvad Pinterest kan diske op med.

/Bella

Kusine Dorthes sart laksefarvede perlekæde med ovale ferskvandsperler...

 

Jeg er overbevidst om, at denne perlekæde er en af kusine Dorthes favoritperlekæder.  For det første har jeg set hende med den mange gange, og for det andet viste den tegn på at være brugt ofte.  

Perlekæden trængte til at blive syet om, for perletråden var slap. Låsen trængte til at blive skiftet, for den var slidt og grim (men stadig stærk i magneten).  Endelig trængte perlerne til at blive tørret af.

Det er en god idé at tørre ens perlekæde af fra tid til anden, fordi fedt fra huden og cremerester sætter sig på perlerne ved brug, som dels kan plette og misfarve perlerne og dels slører deres glans.  

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om pleje af perlekæder, som du kan læse her.

Jeg kan godt forstå, at Dorthe værdsætter denne perlekæde, for den er smuk.  Det er perler med en meget flot og klar glans og i en sart, delikat laksefarve.   

Perlekæden er syet på almindelig perletråd slået af tre tråde og med dobbelte knuder mellem de tre perler på hver side af låsen og enkeltknuder mellem de resterende perler. 

Således er endnu en af kusine Dorthes perlekæder syet.

/Bella

Status på Ingen dikkedarer-blusen...

 

Strikkeriet af Ingen dikkedarer-blusen skrider fremad.  Kroppen er strikket færdig og jeg er i gang med det ene ærme.  

Jeg har lavet et par tilpasninger.  Jeg har strikket den afsluttende rib kortere end de angivne 7 cm, og jeg har taget 2 masker ud i hver side på hver 8. pind, for at give den lidt A-form, som jeg godt kan lide. 

Jeg er til gengæld meget glad for at strikke i garnet.  Da jeg strikkede den majsgule Plain Yoke-bluse, var jeg ikke imponeret over garnet.  Jeg syntes ikke der var meget luksus over det.  Sådan har jeg det slet ikke denne gang, hvor jeg nyder at strikke i garnet.  Måske fordi jeg nu ved, hvor lækker den majsgule Softwool-bluse er at ha’ på?

Jeg må også tilføje, at hvad man ikke kan se på det øverste billede er, at amaryllissen stadig spreder glæde.  Den store blomst er blomstret af.  Den gjorde den sidste weekend, og ved siden af sad en lille knop, som nu er sprunget ud.  Det er rimelig imponerende at den bliver ved og ved🌸

  /Bella

Kusine Dorthes ceriserøde perlekæde med ferskvandsperler…

Sidste gang jeg talte med min mor, spurgte hun, om jeg havde syet kusine Dorthes perlekæder, til hvilke jeg måtte svare nej.  Der har ganske enkelt ikke været godt lys til det.  

Men sidste weekend, fik jeg både strenget den ceriserøde perlekæde op og syet den.  Jeg havde tidligere omhyggeligt tørret alle perlerne af.  For netop denne perlekæde, troede jeg optimistisk at jeg kunne nå at sy i juledagene, så Dorthe kunne få den med hjem.  Men heller ikke den gang var lyset med mig.

 

 

Nu er den syet med dobbelte knuder mellem de tre perler på hver side af magnetlåsen, og ellers bare én knude mellem de øvrige perler.

Det var således den første perlekæde af Dorthes fem perlekæder, der trængte til en kærlig opdatering.  

Jeg har kigget bloggen igennem for at se, hvornår kæden er syet, men jeg kan ikke finde den.  Faktisk kan jeg kun finde mixkæden i grønne og brune nuancer med små rosa-farvede mellemperler.  

Selvom jeg ikke altid får vist alt, tyder det på, at alle Dorthes øvrige perlekæder er fra langt tidligere og fra før bloggen blev startet (i 2013!), så i det lys har de holdt overraskende godt.  For der er ingen tvivl om, at Dorthe bruger perlekæderne, og det er jeg glad for.

/Bella

Nyt bogfoldningsprojekt…

 

Jeg er i gang med at folde en ny bog.  Den har været mit projekt de sidste par gange vi har mødtes til kreativt samvær på instituttet.

Den er nem at sidde med og ligger allerede på kontoret.  Den er også nem at lave, og nem at stoppe op midt i, hvilket tillader snak, og at jeg kan læne mig tilbage, tage en pause og beundre de andres kreative projekter.

Det er et enkelt mønster, hvor hver anden side skiftevis foldes.  Den ene side foldes horisontalt på midten ind mod bogryggen, og den anden som en trekant med spidsen midt på siden.

Jeg er startet fra midten og har arbejdet mig ud, og er sidenhen igen startet fra midten på den anden halvdel og arbejder mig ud mod bogens start (eller slutning?).

Jeg tror også, at jeg ved, hvordan den sidste bog i denne røde serie skal foldes.  Nemlig med en trekantskløft midt på bogsiden.

/Bella 

Perlekæde med stor hjertelås…

Jeg havde denne perlekæde på den anden dag.  For at være helt ærlig, så har jeg ikke haft den på i mange, mange år.  Ikke i al den tid jeg har arbejdet i Oslo, og det er 9 år til sommer.

Det er en perlekæde, som jeg har syet efter inspiration fra en Ole Lynggaard-kæde.

Den er 95 cm lang uden lås.  

Låsen er en stor smykkelås i sølv, der kan skiftes til andre kæder, men den har siddet på denne kæde i alle disse år.  Den lås bør jeg også bruge mere.

Den er stor.  Måske det er derfor, at jeg ikke har brugt den?  Men det er også sjovt, for jeg husker låsen som større.

Perlekæden består af en blanding af facetslebne halvædelsten (flouritter, 4 mm) og større og mindre grå ferskvandsperler, og den er syet på almindelig perletråd og med knude på hver side af ferskvandsperlerne.

/Bella

Ps. Jeg kan tilføje, at jeg i dag har de to perlekæder med store og små grå-grønne perler på.  Jeg har sat kæderne sammen til en lang kæde, som jeg har tre gange om halsen.

Smukt salvie-farvet garn er på pindene…

 

Siden det blå-violette garn til Ingen Dikkedarer-blusen var for mørkt at strikke i, har jeg i stedet slået op i det smukke salvie-farvede garn.  

Det er Softwool fra Garnudsalg.  Og opskriften er fortsat Ingen Dikkedarer af PetiteKnit.

Sofastrik om aftenen er sikret, og den mentale sundhed er i top.

/Bella 

Smukke perler på ny tråd…

 

Jeg har syet denne perlekæde om i weekenden.  Den trængte til ny tråd.  Den var blevet slap og flere af knuderne mellem perlerne var nussede.  Det er der en grund til, for det er min ubestridte mest brugte perlekæde.  Jeg har den på mindet én gang om ugen, og ofte flere gange.

Det var egentlig kusine Dorthes perlekæder der mindede mig om, og at jeg også selv havde en perlekæde (og sikkert flere) der trængte til at blive syet om. 

Denne perlekæde syede jeg til mig selv lige da jeg var startet i Oslo, men fik aldrig vist den frem, før jeg  til mig egen store forargelse opdagede at den havde en “Ketty”.  Det til trods, gik der mange måneder før jeg tog tilløb til at sy perlekæden om, og så kom corona, og perlekæden strandede utilsigtet i Oslo.  Der gik derfor rigtig lang tid før perlekæden blev syet om og “Ketty” blev fikset.

Nu trængte den så igen, denne gang pga. af brug.  Omsyningen var også en anledning til at få tørret alle perlerne grundigt af med en blød klud vredet hårdt op i rent, varmt vand.  Nu stråler perlerne igen i al deres glans.

I lørdags strenge jeg perlekæden op, og i søndags syede jeg den.

Denne gang syede jeg den på tyk perletråd slået af fire tråde, fordi det var erfaringen jeg gjorde, da jeg syede Susannes perlekæde med runde perler.  Men den afsluttede knude er en smule større end jeg synes om.  

Måske jeg syer den om igen, og det enten på en tyndere tråd, eller hvor jeg igen anvender tyk tråd og utraditionelt flytter den afsluttende knude længere ind midt på kæden.  På den måde får jeg knuden væk fra låsen, fordi som du kan se på sidste billede nedenfor, er kæden monteret med dupsko og lukkes med smykkelås som bæres foran. 

Vi får se, hvad jeg ender med at gøre, måske jeg også vænner mig til den afsluttende knude?

 /Bella