Et babytæppe er på pindene…

Det er ingen hemmelighed at jeg elsker at lave babytæpper.  Det er så enkelt og ligetil.  Så da vores naboer delte nyheden om, at deres første barnebarn er på vej, meldte jeg mig straks som strikker af babytæppe.

Jeg strikker i en tråd Blackhill CottonWool fra Garnudsalg, som er en blød blanding af merino og bomuld.  Garnet er i farven “lys sand” og er afstemt med den vordende mor.

Jeg har tidligere strikket babytæpper i relief med trekanter (se det her og her), denne gang strikker jeg tern.

Jeg har slået 196 masker op som udgør 8 masker i hver side som kantbort samt 18 tern af hver 10 masker.  Borten i bunden består af 7 retriller og en tern er også 7 retriller høj i kantborten.  Jeg strikker på pind 2,5.

/Bella

Ps. “Opskriften” er min egen.  Men hvis du leder efter en lignende opskrift, så finder du en hos Tante Grøn, som også har strikkekit.

Færdig perlekæde og strik…

Både perlekæden med de smukke glansfulde ferskvandsperler og Ingen Dikkedarer-sweateren tiltænkt at matche mine yndlingsfløjsbukser, er blevet færdige

.

Blusen er vasket og klar til brug, når de køligere dage kommer.

Perlekæden er monteret med dupsko, her med lås som stjerne i børstet sølv, og måler 96 cm uden lås. 

/Bella

Roser fra min svigermors have…

Min svigermor er som altid generøs med blomsterne fra sin have, og jeg har netop fået en blandet omgang roser, som er blevet arrangeret på denne måde, og fået plads rundt om i huset.

Her dufter af roser i tillæg til duften af hybenroser og saltvand fra stranden.  Det er sommer, når det er bedst.

/Bella

Lang perlekæde og status på Ingen Dikkedarer-sweateren…

 

Jeg har strenget en ny perlekæde op.  Det vil sige, jeg har gjort den klar til at blive syet med knude mellem hver perle.

Det bliver også en lang perlekæde og den skal monteres med dupsko, så jeg kan skifte lås.

Jeg har lavet den af restperler fra skufferne.  Jeg har kombineret tre forskellige perlestrenge, som changere i blå, mørkegrå og lilla nuancer.  Mindre runde perler, store runde perler samt en perle med flad bund i en mellemstørrelse.  

Jeg har kombineret dem så der kommer en lille perle, en fladrund perle, en lille perle, en fladrund perle og en stor perle.  Jeg nævner det, fordi du muligvis tænker, at jeg allerede har sådan en perlekæde.  Men nej, det er en helt anden farve, de er blå-grå-grønne, mindre samt kombineret på en anden måde, og kun med to forskellige størrelse perler.  

Dog har de det tilfælles af kombinationen med blanding af perler i forskellige størrelser giver en levende og spændende perlekæde.

Perlekæden vil være flot til min Ingen Dikkedarer-sweater, som det derfor er oplagt at give en status på.  Jeg mangler blot at strikke ribben på det sidste ærme.  Den er med andre ord, så godt som færdig.

De næste håndarbejdsprojekter bliver et babytæppe til naboerne som venter barnebarn, og en sommerbluse i pima bomuldsgarn med bittesmå pailletter fra Garnudsalg.  Garnet er allerede bestilt og modtaget, og venter kun på at komme på pindene.

/Bella

Perlekæden med de rustikke mabéperler...

Jeg har syet perlekæden med de rustikke mabéperler om, og den er i al beskedenhed ret vellykket.

Men det er også afhængigt af hvad jeg sætter den sammen med.  Den er fremragende til en lys hørkjole, hvor den kommer til sin ret, og nærmest er et lille kunstværk.  Hvor imod den slet ikke træder i karakter sammen med en mørkeblå denimkjole, som jeg har.

Den er også vellykket pga. stavperlerne, som balancerer perlekæden, og får perlekæden til at lægge pænt om halsen.

Denne gang strengede jeg perlekæden op i modsat rækkefølge, sådan at jeg startede med stavperlerne og afsluttede med mabéperlerne, det er sy-mæssigt meget nemmere.  Som sidst har jeg også denne gang monteret dupsko, så låsen kan skiftes ud.

/Bella

Lang perlekæde med hvide og blå ferskvandsperler…

 

Så fik jeg taget tilløb og syet den lange perlekæde med de runde blå, lyseblå og hvide ferskvandsperler. 

Jeg er motiveret af, at jeg har en kommende anledning til at bruge perlekæden, nemlig mine svigerforældres diamantbryllup.

Den vil passe til den kjole, jeg skal ha’ på.

Da vi fejrede deres guldbryllup for 10 år siden, var jeg også i blåt, og havde denne perlekæde på, som jeg syede om kort tid inden guldbrylluppet, og stort set ikke har gået med siden.  Det er en tung perlekæde, som jeg burde klippe op og lave om til en kortere perlekæde, så den bliver lettere at bære.

Måske husker du også, hvordan Louise og jeg overraskede med bordpynt i form af 50'er med et billede af brudeparret i nullet?  Det er stadig en god idé.

Perlekæden er syet på almindelig perletråd slået af tre tråde med knude mellem hver perle.  Perlekæden er monteret med dupsko i sølv, og den måler uden lås 110 cm.

/Bella 

Flere sommerblomster…

 

Jeg nyder sommerblomster, fine lyserøde buketroser fra Idefix' forældres have.

Samt en buket med hvide hortensia og løvefod fra Lillys have.

/Bella 

Fødselsdagsperlekæde til kusine Dorthe…

 

Jeg har syet en perlekæde med ferskvandsperler af typen kartoffelperler.  De har en god mellemstørrelse og en flot glans.  

Perlekæden er en fødselsdagsgave til kusine Dorthe, som har fødselsdag i dag.

Jeg syede den for et stykke tid siden, nemlig den gang hvor jeg syede perlekæden til Althea, som hun fik til sin konfirmation.  Men det kunne jeg dårligt fortælle om før tid.

Nedenfor kan du se Dorthe og Altheas perlekæder sammen.  Dorthes perlekæde har magnetlås og måler 42,5 cm, inkl. lås.   

Som altid når jeg syer perlekæder med magnetlåse, har jeg syet dobbelte knuder mellem de tre perler på hver sin side af låsen, så perlekæden kan holde til at blive trukket i, når låsen åbnes.

I modsætning til Altheas perlekæde var Dorthes perlekæde let at sy, og tog nærmest ingen tid.

Selvom Dorthe allerede har mange perlekæder, er jeg sikker på, at hun kan bruge en ny.

/Bella

Jeg har passet Idefix...

 

Jeg har passet nabokatten, Idefix, mens hans forældre var på ferie. 

Vi har således nydt 8 dage i hinandens selskab on/off, for han er kommet og gået og har ikke nødvendigvis været hjemme, når jeg kom for at gi' mad og frisk vand.

Det har også været 8 dage med varierende vejr – alt fra sommersolskin, hedebølge, regn og blæst.

 

Lørdag aften, da hedebølgen buldrede derudad, lå han og svalede sig på den overdækkede terrasse. 

Næste morgen holdt han mig med selskab på terrassen, mens jeg spiste ærter.

Det har også været 8 dage, hvor Idefix har været meget kælen og kontaktsøgende lige indtil i går, hvor hans forældre kom hjem.  

Da han kom på besøg i går aftes, gik han forbi mig og direkte ind på gæsteværelset.  

Han er ikke gået på gæsteværelset en eneste gang, mens jeg passede ham, og nu er det pludselig interessant igen.  

Der sov han i knap to timer, før han forsvandt ud i nattelivet, og jeg gik i seng.

/Bella 

Det her med at være hjemme...

 

Der er noget særligt ved det, når jeg er hjemme i en længere periode, og især om sommeren.  

F.eks. jeg vågnede op til en buket blomster fra Lilly, som hun havde sat på trappen ved hoveddøren.  Blomster fra haven og en sød, sød gestus fra Lilly.

Buketten kom naturligvis straks i vand og med mig på arbejdsværelset. 

Idefix, naboens kat, kigger også forbi.  Det gode sommervejr betyder, at han kommer oftere, for han kan selv komme ind, nu hvor havedørene står åbne.  Han miaver højlydt, når han kommer, og det betyder at vi hører at han er på vej.   

På torsdag og en uge frem skal vi passe ham, og det betyder med garanti, at han kommer endnu oftere, når han opdager, at han er alene hjemme.  Det bliver hyggeligt.

/Bella 

Så er det sommer…

Så er det sommer.  Solskin og varmen har ramt Danmark.

Jeg er hjemme fra Oslo, og det er tid for pæoner.  Det er ren sommer-vibe.

På mandag bliver to niecer studenter, og fejring og festligheder venter forude.

Det kan godt være, at det ikke er sommeferie endnu, men følelsen af sommer har indfundet sig.

/Bella

Lang perlekæde med hvide og blå runde perler…

Det er efterhånden flere uger siden at jeg strengede denne perlekæde op, som jeg så for mig, jeg skulle ha’ på til et vigtigt møde.  

Jeg er ved at arrangere et seminar om brug af kunstig intelligens i universitetsundervisning, og har kontakt til en stor kapacitet på området, og jeg ville derfor gerne overbevise ham om, at der også er noget i det for ham, når han bruger en dag sammen med mit institut i Oslo.  

Til at booste min selvtillid til det møde, var det tanken at denne perlekæde var løsningen.

Men nu mange uger senere, er perlekæden fortsat ikke syet, mødet er veloverstået og en aftale om heldagsseminar er på plads til afholdelse sidst i efterårssemestret.

Til mødet havde jeg i stedet min dronning Margrethe-perlekæde på, og alt gik fint.

Jeg tager perlekæden med hjem, og så kan jeg sy den engang i løbet af sommeren, når jeg har taget tilløb, for det er et stort og krævende arbejde pga. den syteknik jeg anvender. Det er sikkert også derfor at jeg ikke fik syet den tidligere 

Bare vendt, den skal nok blive syet.

/Bella

Hvide, rustikke mabéperler og grønne skalperler…

Jeg har syet mig en ny perlekæde med store, hvide rustikke ferskvandsperler af typen mabéperler som er kendetegnet ved deres flade bund og halvkugleformede top samt dybe glans.  

Men kæden var ikke lang nok, så jeg måtte tænke kreativt.  Jeg har derfor forlænget med grønne ferskvandsperler af typen skalperler.

Jeg ville dels skabe kontrast og dels tilføje farve.  Og så ville jeg naturligvis ha’ de store glansfulde mabéperler i brug.  Men jeg er ikke tilfreds, så jeg syer perlekæden om.

For det første begik jeg den fejl, at lade skalperlerne være den afsluttende del af perlekæden, hvilket er helt håbløst ud fra et “sy-perlekæde-perspektiv”.  Det er meget vanskeligt at afslutte en perlekæde med en sådan typer perler, fordi der afslutningsvis ikke er plads til at slå knuder og få nålen igennem de sidste tre perler uden stor risiko for at kæden bliver slap.  Af samme årsag er der også meget lidt plads til at lave den sidste og afgørende knude, som gerne må blive så pæn som mulig.

Når det er sagt, så lykkedes det rimelig godt, men det tog en evighed og mange, mange forsøg, før jeg var tilfreds.

Men perlekæden lægger ikke pænt om halsen, når man har den på.  De grønne perler er for små og lette og giver en ubalance.

Nu har jeg i mellemtiden fundet en rest med tværborede stavperler, som har mere tyngde, og i hvert fald bredde til at balancere mabéperlene (tror jeg).  Det må komme an på en prøve.

/Bella

Nyt forsøg af Ingen Dikkedarer i viol-farvet højlandsuld…

Jeg har slået op påny i den smukke viol-farvede højlandsuld, som jeg drømmer om skal blive en smuk enkel og let strik i modellen Ingen Dikkedarer af PetiteKnit, og som skal matche mine yndlingsfløjsbukser fra Rom.

Jeg slog op til blusen i begyndelsen af året, men jeg havde ikke lyset med mig.  Nu er det lyst når jeg går i seng og lyst når jeg står op, så lyset er i hvert fald ikke en undskyldning.  

Men hvor jeg i januar slog op i str. XL, har jeg nu slået op i str. L, for jeg er så tilfreds med den salviefarvede udgave af Ingen Dikkedarer, som jeg strikkede i str. L.

Jeg strikker i en tråd højlandsuld fra Garnudsalg på pind 4.

/Bella

Grønne Frank er færdig…

Den græsgrønne Frankie-sweater er blevet færdig, og den passer perfekt.  Jeg strikkede den et nr. mindre end den stribede udgave, dvs. jeg har strikket en str. L.

Jeg hæftede ender i weekenden, og har stadig til gode at vaske den.

Jeg har nydt at strikke den, og på en eller anden måde føles det som om, at den har strikket sig selv.  

Den er enkel at strikke, og har været min “ven” i sofaen om aftenen efter lange og krævende dage med læsning og vurdering af eksamensopgaver, censurmøder, vejledning af specialestuderende med kommentering af udkast til specialekapitler, specialeseminar med 26 studerende  deres vejleder og eksterne gæster, vejledning af ph.d.-studerende og planlægning af næste semester.  Der er med andre ord fuld drøn på.

Fordi jeg har afholdt specialeseminar har jeg også igen en smuk genbrugsbuket stående.  Smukke blomster bidrager, ligesom strik, også til det mentale helbred.

For lige at vende tilbage til Frankie-sweateren, er garnet (Edy Angola i alpaca og merino) også en stærkt medvirkende faktor til at strikkeoplevelsen har været god.  Garnet er af samme slags, som jeg strikkede den stribede Frankie-sweater i, og kan anbefales.

/Bella

Keramik-kat-fuglekassen har fået beboere…

Min mor sendte mig en SMS den anden dag, hvor hun med stor glæde fortalte, at der er flyttet fugle ind keramik-kat-fuglekassen.

Endelig.

Fuglene i mine forældres nabolag har haft mulighed for at flytte ind de seneste 10 år, så ja, endelig.

Når det er sagt, så er det selvfølgelig ikke alle fugle kan flytte ind.  For i mines forældres nabolag bor også et havørnepar med 2 unger, som har en rede der nærmest er på størrelse med en dobbeltseng.  

Hvis du har lyst, kan havørnefamilien følges her på ØrneTV.  Havørnene bor i et reservat og overvåges af Dansk Ornitologisk Forening. Den anden dag fik ungerne GPS på med solcelle, så de kan bidrage til forskningen.

/Bella

Dronning Sonjas kjoler på Nationalmuseet i Oslo…

Jeg var på Nationalmuseet i Oslo med en kollega, Louise, i torsdags.  (Louise, er hende jeg syede denne perlekæde til).

Det er eksamenstid, og der er supertravlt, så det føltes lidt som at pjække, da vi efter arbejde tog på Nationalmuseet, som ligger ved Aker Brygge.

Vi var ikke længe om at beslutte at udstillingen vi ville starte med var den med dronning Sonja og dronning Mauds haute couture-kjoler.  Smukke, smukke kjoler i fantastiske design, stor skrædderkunst og veludført håndværk.

Den første kjole som fascinerede mig var den som modeskaber Erik Mortensen designede til dronning Sonja i forbindelse med at kong Harald og dronning Sonja i 1991 overtog tronen i Norge.  Det er en klassisk Erik Mortensen.

Men vi havde ikke været der længe, før der over højtaleren lød: “Nationalmuseet lukker om 15 minutter”.

Vi troede det var løgn, for vi var lige kommet.  Men det viste sig at museet var gået over til sommeråbningstid og lukkede kl. 17:00.  Det havde vi ikke tænkt på at tjekke.

Jeg nåede lige at beundre et par kjoler mere, før vi måtte gå til garderoben og findes vores ting.

Vi fortrak til Aker Brygge, som er en promenade ved Oslo havnefront, hvor vi købte en is, som vi spiste mens vi kiggede på folk og færger.

Mens vi opdaterede hinanden på stort og småt og drøfte nylige tiltag på universitet, eller mangel på samme, nød vi også den flotte udsigt til Akershus slot og fæstning på Akersnæs.

/Bella

Foundation-cardiganen er forlængst blevet færdig...

 

Foundation-cardiganen er som sagt strikket færdig for længst.  Jeg har taget den med til Oslo, hvor jeg kan vaske den og centrifugere den i maskinen her, som er bedre til det end den jeg har hjemme.

Jeg har planer om at den skal ha’ store trykknapper som knapper og jeg har derfor ikke strikket knappehuller.

Cardiganen er også et eksempel på hvordan strik kan blive, når man strikker i andet garn end det der bliver foreslået i opskriften.  Denne cardigan er i hvert fald markant anderledes end strikkeopskriftens.  

Og ja, jeg kan takke mig selv.  Jeg lavede ikke nogen strikkeprøve.  Jeg tjekkede bare at antal masker i bredden passede, og det gjorde det.  Men ikke i højden.  Dette garn resulterede i øget “højde” på anbefalet pind.  Det betyder at jeg har fået en cardigan med dybt ærmegab og brede ærmer.

Det er i tillæg en tyk og kompakt cardigan til de meget kolde dage, eller til kontoret hvis det offentlige igen skruer ned for varmen.

Selv om at jeg strikkede den længere end angivet i opskriften, ligner den en bomberjakke, men det er selvfølgelig også meget moderne for tiden.  Jeg skal bare ikke fortælle nogen at udgangspunktet er Foundation-cardiganen.

Den har været hyggelig at strikke, men jeg tvivler på, at jeg kommer til at slide den op. 

/Bella

Grønne Frank...

 

Grønne Frank eller Frankie-sweater i grøn, som der reelt er tale om.  

Som jeg nævnte den anden dag har jeg slået op til endnu en Frankie-sweater af PetiteKnit, denne gang i grøn (farven hedder "Green Grass").  

Garnet er det samme som den lækre version, jeg strikkede som min adventsgave fra Anders.  Nemlig garnet Edy Angola, der er en blanding af 26% alpaka, 66% merino og 8% polyamid.

Jeg er vældig glad for min stribede version, og jeg nød at strikke den.  Det var derfor ikke svært at beslutte at strikke endnu en Frankie-sweater.

Jeg har slået masker op til sweateren et nummer mindre end den første.  Det kan den godt bære på trods af, at jeg er stor fan af boxy-fit-udtrykket.

/Bella 

Min mors havekrokodille...

 

Det er lidt hektisk her hos mig.  Det er eksamenstid, og jeg læser eksamensopgaver i lange baner.  De kommende uger står den på censurmøder og forberedelse af specialeslutseminar i juni.  

Jeg har også været ramt af en del tekniske problemer med min computer.  Jeg håber, at jeg er kommet dem til livs med rensning og reinstallation af min harddisk.

Jeg får strikket lidt.  Foundationen-cardiganen er for længst blevet færdig, men ikke vasket og fortsat uden knapper.  Den må jeg se at få vist.  

Mit nye strikketøj er en “gammel kending”, jeg har nemlig slået op til en ny Frankie-sweater.

Siden jeg ikke selv er så kreativ for tiden, så lad mig dele en idé fra min mors hånd.

Hvis du trænger til et vittigt indlæg i haven eller på terrassen, kan du gøre som min mor og lave en havekrokodille.

Hun så naturligvis krokodillen længe før du og jeg, og for at være sikker på, at vi også så den, har hun givet den øjne.  

Tja, det er sådan set det hele, et par øjne på et stykke bark, træ eller drivtømmer, og du er i mål.

Den er da sød😍

/Bella 

Idefix...

 

Idefix, naboens kat, kiggede forbi i går.  

Jeg gik og ryddede op i køkkenet efter aftensmaden, da jeg pludselig opdagede, at han sad og ventede ved terrassedøren.

Jeg ved ikke, hvor længe han har siddet der.

Han kom ind og gik direkte på gæsteværelset.  Eller dvs. det viste sig at døren til gæsteværelset var lukket, så han miavede højt og utilfreds, så jeg måtte spæne ud og åbne ind til værelset.

Måske er det derfor, han muligvis ser lidt misfornøjet ud.

Men det var ikke værre end at han tog sig 1½ times lur.

/Bella 

Huen "Glasur" af Ditte Larsen er færdig...

 

Huen med det fine navn "Glasur", som Ditte Larsen har skrevet opskriften til og har med i bogen "Hammershøi på pindene", er blevet færdig.

Den har været hyggelig at strikke, og den er min nye hue til vinteren.  Det har været denne her, som har været min favorithue de sidste par vintre, og den nye må siges at være mere farverig.

Den nye hue, "Glasur" har dobbelt kant forneden bestående af glat retstrik på indersiden og riller af skiftevis to rækker ret og vrang på ydersiden.  Rillerne med ret og vrang fortsætter, men nu med tre rækker i hver rille indtil indtagning påbegyndes.

Jeg har strikket i én tråd tynd alpaca (fra Isager) og én tråd farveskiftende silk mohair (fra Garnudsalg).

/Bella