Jeg folder videre og arbejder på at perfektionere foldeteknikken, så brikkerne står skarpt.
Jeg har denne gang foldet i lækkert origamipapir fra Norway designs, som var en del af deres julekollektion.
Den næste serie har jeg planer om at folde modsat, så kernen bliver hvid og rammen grøn. Bare for at se hvad det gør ved udtrykket.
/Bella
Nemt og enkelt -- altså, da jeg først fik grebet på at tegne på glas.
Og måske vigtigst af alt, ret fin og dekorativ effekt når fyrfadslysene lyste husenes silhuetter op.
/Bella
På julemarkedet i Nordkraft tilbage i november, havde en af udstillerene et par billeder med denne slags origami tiles, eller origamibrikker. Dem nærstuderede jeg. Papiret, foldeteknikken og præcisionen, og deres udtryk som resultat af forskelligt slags papir.
Jeg har derfor foldet disse brikker for at afprøve forskellige papirkvaliteter blandt det origamipapir jeg har liggende.
Det har været en interessant øvelse, og jeg er langt fra færdig med denne type origamibrik. Ikke mindst fordi den har det tredimensionelle udtryk, og løfter sig i midten som pyramiden, der var mit udgangspunkt.
Da vi tømte postkassen juleaftensdag var der en pakke til mig — på en og samme tid uventet, og så alligevel så vel-timet.
Pakken var fra min gode veninde, og finske professorkollega, Jaana.
Hun sendte hjemmestrikkede sokker, som jeg straks tog i brug og har taget med til Oslo. De er et hit.
Og ikke nok med at hun har strikket dem, hun har også selv farvet garnet.
Wauw, ikke sandt?
Slå lige den!
Jeg er så imponeret, og taknemlig for at hun vil forkæle mig med sådan en omsorgsfuld gave.
Hjemmelavede gaver er hjertegaver.
/Bella
Jeg har syet mig en ny perlekæde, som er overdreven luksuriøs.
Den er også allerede en favorit, og den var selvsagt et klart valg i julen. Også første arbejdsdag i det nye år, for den sags skyld.
Det er en perlekæde der kan peppe en hvilken som helst vinterkjole op, eller strik eller skjorte, og få en arbejdsdag til at shine en smule mere. I hvert fald for mig.
Min nye perlekæde er kombineret af to vidt forskellige kæder, og er dels lavet at genbrug og dels nye perler, der ikke desto mindre har ligget og ventet i mere end 8 år på at komme i brug.
Det er de store, hvide keshi-lignende ferskvandsperler der har ligget længe i en skuffe og ventet på at komme til deres ret.
Jeg købte perlerne i North Carolina tilbage i 2016, hvor jeg købte to strenge, for at have perler til at kunne lave en lang nok perlekæde. Perlestrenge er ofte kun på ca. 36-38 cm.
Senere samme år anvendte jeg den ene perlestreng, da Louises mor skulle forkæles med en perlekæde i anledningen hendes 30 års brullypsdag.
Men det begrænsede også mine mulighed for at anvende den anden streng med perler, fordi den i sig selv ikke var lang nok til en perlekæde. Hertil kommer at perlerne er rimelige store, og at der derfor skal en vis modvægt til for at balancere perlernes tyngde og udtryk.
Jeg har kombineret de hvide perler med perler fra denne kæde med store runde perler, som jeg forkælede mig selv med i 2016, og senere syede om og forkortede i 2021. Det er de overskydende perler fra omsyningen, som jeg har brugt til min nye perlekæde.
Tja, hva' kan man sige, det er da en slags hverdagsluksus af format.
/Bella
Nu er vi kommet ind i det nye år, og det er blevet hverdag igen. Inden jeg går i gang med at forberede undervisning til i morgen, vil jeg vise den kunstklods som jeg gav min mor i julegave, sådan at hun nu har to, og de evt. kan pynte sammen som et par.
Igen valgte jeg en klods med cirkelmotiv, fordi jeg syntes at de klæder hinanden.
Den nye klods har samme størrelse som den første, og jeg købte dem begge ved kunsthåndværksmarkedet i Oslo i sensommeren.
Kunsthåndværkeren bag er Beate Lund Kristiansen fra Trondheim.
Hun har også en hjemmeside, som du finder her: goform.no
