Jeg blev færdig med Plain Yoke Blouse af Lene Holme Samsøe lørdag inden første søndag i advent, sidste år. Jeg fik hæftet ender samme dag, og en uge senere blev den vasket.
Jeg vaskede blusen i hånden, og centrifugerede den i en vaskepose i vaskemaskinen på 600 omdrejninger.
Blusen er så let i garnet (100% blød uld), at den var tør på ingen tid, og dermed klar til brug.
Opskriften er virkelig velskrevet, og det kan jeg sige med stor overbevisning, for nu strikker jeg Frankie-sweater af PetiteKnit og jeg har netop gennemlæst Ingen Dikkedarer også af PetiteKnit, og de opskrifter ikke er gennemførte på sammen måde.
Ikke desto mindre endte jeg med at være træt af at strikke blusen, eller måske mere korrekt, træt af mig selv. Jeg lavede flere tåbelige småfejl, som jeg gerne opdagede for sent, og som derfor betød en del optrevling.
De fejl jeg lavede har ikke noget at gøre med de tilpasninger jeg også lavede. Jeg valgte en anden afslutningen på blusens nederste kant, og jeg tog ekstra masker ud i siden, da jeg strikkede kroppen.
Jeg føler, at jeg strikkede på denne bluse hele efteråret, hvilket også er sandt, for jeg trevlede op igen og igen.
Men jeg må også være ærlig og sige, at garnet også betyder noget. Garnet var lidt kedeligt og ucharmerende at strikke med. Men efter vask er det den skønneste bluse. Jeg har strikket i en tråd Blackhill softwool fra Garnudsalg i farven majs, og det bliver ikke sidste gang i det garn, det endelig resultat taget i betragtning.
/Bella
