Lakridskonfekt som julepynt...

 

Jeg er allerede i gang med julepynt.  Jeg har malet store træklodser som lakridskonfekt, som skal pynte på min trappesten ved hoveddøren i december.

Jeg er meget tilfreds med resultatet, og giver derfor idéen videre.

Jeg har haft denne idé i flere år, men ikke rigtig haft adgang til træklodser.  Men i vinter byggede naboerne om (dem med påskeliljemassakren og den helt fantastiske påskebuket), og lige der i affaldsbunken med træ lå passende store stykker træ, som jeg spurgte om jeg måtte få.  Det måtte jeg gerne.  De ville selvfølgelig gerne vide, hvad jeg skulle bruge træklodserne til, og uden at blinke svarede jeg, at jeg skulle lave lakridskonfekt.  

Jeg tror, at de kort genovervejede naboskabet.

Til Anders' ros skal det siges, at han ikke fortrak en mine.  Han står altid last og brast.

Min nevø, Alexander, som er tømrer, tog klodserne med på arbejde, savede dem til, og pudsede dem af.  Jeg må tilføje, at han gjorde det lige inden han rejste til Australien for at arbejde et år.  Han havde nok om ørene med at blive klar, og ikke desto mindre tog han sig tid til at levere dør-til-dør-service, hvor han hentede klodserne, fik dem ordnet og leverede dem tilbage.

Sådan ser en træklodsleverance ud:

Jeg har malet med hobby-akrylmaling, træmaling og lak alt sammen fra det lokale malingsudsalg.  Jeg var nødt til at fortælle malermesteren, hvad jeg skulle male, for at hun kunne forstå, hvorfor jeg ikke skulle bruge store spande med maling.  Hun løftede ikke et øjenbryn.  Hun syntes det lød som en god idé, og glæder sig til at se det færdige resultat.  Hun fandt en rest lyserød, og tilpassede bøtter med hvid og sort, så jeg ikke skulle købe flere tuber af akrylmaling i de farver, som jeg skulle bruge mest af.

Jeg startede med at tegne striberne op med blyant, og malede først alle de hvide dele af lakridskonfekten.

Dernæst lyserød og orange, og herefter brun og sort.  Alle farver fik to gange. 

Da jeg skulle male sorte lakridsstriber, anvendte jeg malertape for at sikre mere skarpe kanter.  Jeg tog malertapen af mens maling var våd.

 

 

Man må indregne noget tørretid.  Jeg havde derfor gang i flere projekter.  Jeg malede klodser i bryggerset og strikkede i køkkenet.  Jeg gik frem og tilbage, og lod tekop og lydbog følge mig.

 

Jeg brugte to dage (men ikke to fulde dage), hvor jeg gik til og fra, fordi jeg havde tiden og pladsen, og det vil jeg anbefale.  Men det kan gøres mere effektivt.  Jeg startede lørdag efter frokost, og satte de sidste korrektionspenselsstrøg søndag eftermiddag.

Herefter ventede jeg til den følgende weekend med at give lak.  Men det var fordi jeg havde en travl uge, ikke fordi at klodserne ikke var klar.  

Til gengæld er arbejdet med lakken en mere langsommelig affære.  Jeg har brugt skibslak, hvor der arbejdes med en tørretid på 16 timer mellem hvert lag, og fuld hærdning efter 7 dage.  Jeg har givet to lag og brugte en lille uges tid på det.

Jeg kan næsten ikke vente med at sætte dem frem på trappen, og lade dem charmere folk der går forbi.

Som en sidste ting vil jeg lige nævne, hvad det har kostet at lave lakridskonfekt, bare fordi man nemt lader sig forføre til at tro, at alt hjemmelavet er billigt.

Jeg har fået træklodserne gratis.  Og ja, det er billigt.

Jeg gav Alexander 200 kr. for at ordne træklodserne for mig, inkl. dør-til-dør-service.  Det er en “tante-tak”, og ikke løn for arbejdet.

Malingen trak tænder.  Maling og en pensel til lakken kostede 616 kr.  Lakken alene kostede 380,-.  Det var den mindste bøtte, og jeg har nu lak til resten af mit liv, som jeg forventer bliver langt.

Med andre ord, 816 kr. 

Enhver rationel, ikke-krea-person vil sige 816 divideret med 5 giver en klodspris på -- og ja, jeg holder mig for øjnene -- 163 kr!!!

Enig, det er en dyr klods.  Nogle dyre klodser.

Ja, man kan få meget julepynt for de penge.  Men ikke denne unikke slags julepynt, som man i tillæg har boosted sit ego med selv at have lavet.

Derfor, her kommer mit sidste råd, for jeg ville gøre det hele om igen, og det er nemt sagt, for nu har jeg også alt hvad jeg skal bruge.  

Hvis du ikke allerede har maling, så spørg dine naboer, kollegaer, dine forældre, din omgangskreds og dem du dyrker sport med om de har nogle malingsrester, som du må få, for så er du allerede godt i gang med at gøre det billigt. 

God fornøjelse!

/Bella  

En ny klaseperlekæde...

 

Husker du proto-typen på denne type perlekæde, som jeg lavede i sensommeren 2019?  

Perlekæderne er inspireret af den århusianske smykkekunstner Mette Vivelsted.  Hun laver perlekæder, hvor hun gruppere perlerne i klaser ved at binde knude om hver enkelt perle (ikke mellem perlerne, men knude om hver perle), og får derved denne effektfulde type statementhalskæde.

Det er egentlig en overdrivelse af kalde min perlekæde for ny, for jeg syede den sidste år, og har bare aldrig fået vist den.  

Nu overvejer jeg at klippe den op, og bruge perlerne — store flotte dråbeformede, topborede perler — til en anden perlekæde, for jeg har ikke brugt halskæden.

Inden det sker, flasher jeg den lige her.

/Bella 

Billedværkstedet...

 

Som jeg nævnte tidligere, så har jeg kastet mig ud i hvordan origamibrikkerne kan samles, og hvordan og med hvad jeg skal gøre det.

Årsagen til den nævnte tøven i det tidligere indlæg er, at limningen af disse fine, grønne brikker ikke gik godt.

De grønne brikker er foldet i kraftigt origamipapir fra Norway Designs, og er, som du kan se en helt anden type end favorit-brikken.  Det er en brik som jeg har set på Pinterest monteret i stor skala, og som er visuel meget effektfuld.  Så den brik, har jeg naturligvis også måtte folde.

Jeg har limet brikkerne på et stykke karton, som jeg har gemt fra da Anders fornylig fik nye undertrøjer.  Det var karton som var for godt til at smide ud, og som jeg havde tænkt, at jeg ville ha' med til Oslo, til når jeg mangler karton til at lave skabeloner til papirklip.

Men det blev nu til underlag for origamibillede, og jeg ved nu, at det burde være forblevet "skabelonkarton".  For jeg limede med Dana papirlim, og ikke desto mindre har kartonet trukket sig. 

Det har vredet sig så skævt, at en blyant kan ligge under kartonet.  Den kombination af lim og karton fungerede ikke, det var ellers fint at arbejde med i forhold til små-justeringer af brikkerne.

Næste forsøg var knapt så justerbart.  Her brugte jeg syrefrit karton og origamibrikker i samme lækre, kraftige papir, nemlig origamipapiret fra Norway Designs.  Denne gang anvendte jeg papirlim fra Karen-Marie klip.  Her var resultatet meget bedre.  Men man skulle være hurtig, hvis man ville gøre små-justeringer, for papiret satte sig hurtig og kunne ikke skubbes på plads.  

Det er naturligvis et spørgsmål om øvelse.

Jeg var nu alligevel lidt ærgerlig over at bruge så mange (flotte) origamibrikker, og så ikke være helt tilfreds, fordi jeg ikke fik skubbet dem helt tæt sammen.  

Jeg kan kun takke mig selv.  Jeg skulle ha' startet ud med en mindre prøve.  Men hvem siger den ville have vist mig udfordringen, hvis den var hurtigt lavet?

Med de resultater fordampede til lysten til flere opsætningsforsøg den dag, og jeg forsatte med at folde brikker.

/Bella

Nova scarf i silk mohair og tynd alpaca...

 

Ja, hvad kan jeg sige, endnu et Nova scarf er hoppet af mine strikkepinde.  

Dog ikke helt fornyeligt, for det var efter at jeg havde afsluttet Easy peasy basissweateren og inden jeg gik i gang med glimmerblusen. 

Tørklædet er en fin lille luksussag der måler 126 cm og vejer 36 g.

Jeg har strikket i én tråd silke mohair og én tråd tynd alpaca. 

Hvis du har lyst til at købe opskriften, så findes den her.  

Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen, det er en fin og enkel opskrift, som er meget nemmere end Sophie scarf-tørklædet, fordi man ikke behøver at sidde og tælle.  Blondekanten fortæller hele tiden én, hvor man er i strikkeriet.

/Bella

Nyt origamipapir...

 

Jeg har købt nyt origamipapir, for jeg bruger en del, når jeg folder de mange brikker.  

Mit indkøb startede med at jeg ledte efter hvidt origamipapir.  Det er svært at finde pakker med origamipapir i samme ens farve eller mønster, for de er typisk blandet.  Det var derfor jeg fik hvidt papir skåret til.

Men så faldt jeg over Lavender Home, som har base i London, og som jeg kender fra YouTube.  Mange af de demovideoer med origamifoldning som jeg ser, er fra Lavender Home.  

Det viser sig at de har en webshop, og at de sælger pakker af origamipapir i samme farve og mønster.

Herudover sælger de også det meget smukke origamipapir "blue and white porcelain", som jeg naturligvis også måtte købe, selvom at det ikke var det jeg ledte efter.

Mit køb blev i første omgang afvist, fordi Lavender Home ikke længere sælger og sender til EU efter Storbritanniens udtrædelse af EU.  Men siden Norge heller ikke er med i EU, kunne handlen gennemføres ad den vej.  Jeg har derfor haft min debut med at få pakkepost leveret til adressen i Oslo.  

Papiret er lækkert.  Udover "porcelænspapiret" har jeg købt 5 pakker af hver 20 ark yuzen washi origamipapir.  Det er højkvalitets origamipapir af den lidt bløde slags, som betyder giver en stor fleksibilitet når der foldes.

Jeg er meget tilfreds.  

Jeg kunne også ha' købt meget, meget mere, men jeg holdt igen, fordi jeg ville teste levering, leveringssted og papirkvalitet.   

Jeg har ikke noget at udsætte på noget af det, jeg kan kun gentage, at jeg er meget tilfreds.

Jeg kan også anbefale en anden origamibutik på nettet, nemlig den franske butik Origami-shop.com, som Lavender Home i øvrigt anbefalede til mig, da vi ikke troede at det var muligt for mig at handle hos dem.

 /Bella

Hæklede hatte til hattedamer...

 

Jeg havde helt glemt, at jeg havde fundet hattedamerne frem og givet dem plads i vindueskarmen i stuen her i Oslo, inden jeg at jeg tog hjem før påske,

Så der stod de klar og bød velkommen, da jeg kom tilbage.  Det første og sidste billede er fra inden jeg rejste hjem, nu er der grønt.  Alle træer og buske er sprunget ud.  Lejligheden er skærmet, og det er udsigten udover byen også.  Hver årstid har sin charme.

Tilbage til damehattene.  De er lidt morsomme.  Det er min mor der har hæklet damehattene, som afløsere for nissehuerne, som jeg havde fremme hele december.  

Ja, faktisk sammen med den ene af de store julestjerner, som nu hænger på ribben i soveværelset, og Kristines fine strikkede julekugler.

Efter jul blev nissehuerne (og julekuglerne) pakket væk i juleskuffen.  Men da jeg inden påske skulle pakke en påskehilsen, måtte jeg i en anden skuffe for at finde gavebånd, og der lå alle damehattene.

Min mor har free-stylet damehattene, og opskriften på nissehuer fra Kreamania er ikke længere tilgængelig.  Men for ikke så længe siden faldt jeg over disse fine mini-sweatre som er superfine som julepynt (det er aldrig for tidligt at lave julepynt), og tjek også Vintagealfiens blog ud, for hun har mange gode tips og tricks til strikning af mini-sweatre.

Måske det er noget?

/Bella 

Nye origamibrikker i smukt mønstret papir...

 

Se lige her.  Den nye favorit-origamibrik foldet i lækkert, kraftigt origamipapir fra Norway Designs.  Papir med smukke mønstre, som gør hvert stykke papir til et kunstværk i sig selv.

En fryd for øje — og hænder.

Alle med knivskarpe hjørnespidser, hvilket også er en fryd for øjet.  Man skal heller ikke underkende det faktum at mindre papir går til spilde, når hver brik er en succes.

 

Jeg er klar til at se origamibrikkerne i potentielle billedformater.

Det rejser spørgsmålet om hvordan og hvad jeg skal lime brikkerne op på, og hvilken lim jeg skal bruge?  Jeg har så småt taget hul på det med varierende resultater, hvilket har fået mig til at tøve.

/Bella

Glimmerblusen er færdig…

 

Glimmerblusen er færdig, og den er en drøm!

Fin, blød, let, oversize og lige til at putte sig i.

Jeg er så til tilfreds, ikke mindst med slidserne…

 

Men dermed ikke sagt, at alt var lutter idyl.

Jeg synes ikke at opskriften til alle tider var indlysende, og der var øjeblikke hvor jeg virkelig måtte tænke mig om, mht. hvad det mon var at jeg skulle gøre.  Mit bedste råd i den forbindelse er at læse højt, og selv det var ikke nok.  Jeg måtte anstrenge mig for at forstå, hvad jeg skulle.  Det var ikke svært det jeg skulle, bare uklart beskrevet.

Men vendepinde og vendemasker var ikke noget problem.

Til gengæld gav jeg op på den faststrikkede halskant.  Jeg tror, at det skyldtes en kombi af at være træt og at jeg ville være færdig.  Jeg kunne ikke koncentrere mig om at strikke kanten fast, når maskerne var modsat og ribben var strikket *2 vrang, 1 ret, 1 vrang, 1 ret*.  Jeg syede derfor kanten fast.  Det var ikke denne gang, at det skulle være med faststrikket halskant, selvom at jeg synes at det er en elegant løsning.

Modellen hedder Cecilia, er fra Filcolana, og jeg har strikket i de anbefalede garner fra Filcolana, hvoraf et af dem er et glimmergarn — heraf glimmerblusen.

/Bella

Havekrukker og stensøjler…

 

Vi var i haven i lørdags, for det er på tide at indlede klargøring af terrassen til sommeren.  

Bevares, jeg er ikke det store havemenneske, og vores have er på ingen måde en prydhave.  Vi har græsplæne, græsser og havekrukker med diverse robuste planter som stort set kan passe sig selv, så længe vi får slået græsset og vandet krukkerne.  På den måde kan vi nyde terrasselivet.  Det er vi til gengæld vældig gode til.

Men dagen i haven startede faktisk et helt andet sted, nemlig ved hoveddøren.  Krukken ved hoveddøren havde meget længe trængt til en make-over.  Dvs. en nytilplantning af krukken.  

For den krukkekombi med buksbom, efeu og løgplanter, som jeg med glæde har holdt fast i siden min søster ønskede os tillykke med huset for snart 19 år siden, blev ramt af sygdom sidste sommer.  Den gik ud, og var hurtigt stendød.  

I mangel af bedre har oliven-busken haft plads ved hoveddøren, og der har den klaret sig overraskende godt.  Bedre, end når den normalt overvintre på den overdækkede terrasse. 

Men så inspirerende er den heller ikke ved hoveddøren, og derfor er den sædvanlige krukke tilbage med sin standardkombi af planter, som kan klare den barske blæst ved kysten.  Den kan i tillæg peppes op med lidt sæsonpynt, hvilket er lige mit niveau.  Derfor har Louises glaspindsvin også fået plads i krukken. 

Terrassens krukker var en sølle forsamling der i bund og grund trængte til at blive plantet om.  Det gav også mulighed for at samle krukkerne, så de står sammen med dem de hører sammen med.  

De eneste krukker der ikke blev plantet om var græsserne i de høje krukker og den omtalte oliven-busk.  

Græsserne i de høje krukker lægger vi arm med til næste år.  

Olivenbusken har ikke længere brug for stensøjler for at tage sig godt ud, og den står nu sammen med den seneste Skt. Hansurt-aflægger fra min svigermor.  

 Ved gavlen i indkørslen pynter det eneste med lidt farve. 

De oprindelig to krukker med græsser er blevet til fire, hvor af tre står sammen og den sidste står i ensom majestæt.

Katteurten har fået ny jord, og græssen, som naboens kat, Idefix, også elsker, er kommet i en større krukke.  

Bambussen blev delt, og gør hinanden selskab i blanke krukker.  

Jeg sluttede af med at lave nye stensøjler i græsbedet.  Jeg havde forinden havde revet bedet, så det var nemt at kommet til bunden af bedet og bygge stensøjlerne ordentligt op.

Jeg satte stensøjler for nogle år siden og fortrød, fordi at græsserne blev så høje, at vi ikke kunen se dem.  Siden fortrød jeg, at jeg havde fjernet dem, og jeg har derfor sat nye.

Igen med en komination af hulsten og keramikmellemled.

 /Bella

Origamibrikker der ligner hinanden, men ikke er ens...

 

Det bliver muligvis lidt nørdet denne gang.  Så hvis du er træt af min begejstring for origamibrikker, så skip dette indlæg.

Når det er sagt, så har jeg fået en ny favoritbrik.  Brikken til venstre, og jeg skal forklare hvorfor.

Men inden vi når så langt, vil jeg minde om, hvad jeg vil med brikkerne, jeg vil nemlig lave billeder.  Billeder jeg kan hænge op.

Billeder i stil med dem som Camilla Bødker, Kaja Nymand og Kristina Krogh laver.  Bare mine egne, og til mig selv.

Som du måske husker startede det med origamipyramidekunstværket fra hotellet i London?  Jeg ville lave noget lignende.  Jeg fandt også vejledning til foldningen af pyramiderne fra London.  Men så var det alligvel ikke rigtig det jeg ville ha'.

På Neu-julemarkedet så jeg Camillas billede med origami og syntes at det fungerede fint.

Siden har jeg foldet et utal af den type origamibrikker (brikken til højre) (se f.eks. her, her, her, her og her).  

Kaja laver også denne type billeder, bl.a. i flad udgave.  Mange af Kajas øvrige billeder er baseret på en variant af netop den origamibrik, hvor hun ikke folder den færdig, og lader den være en stor "blomst" (brikken i midten).  

Mit gæt er, at hun er inspireret af Krogh Andersens origamibilleder med lignende origamibrikker (brikken til venstre).  Lignende, men ikke magen til.

Hvilket bringer mig frem til min nye favoritbrik (brikken til venstre).  Den er min favorit fordi den er super-enkel at folde, og fordi den er idiotsikret og lykkes hver gang. 
Man kan ganske enkelt ikke folde forkert, og selv hvis man er lidt upræcis, så bliver den fin (nok).  

Med den anden brik, brikken i midten og til højre, skal der ikke gå meget galt for at hjørnespidserne ikke står knivskapt, og typen af papir kan gøre en stor forskel.  Med den nye favoritbrik, står hjørnespidserne knivskapt hver gang, uanset type papir!   

Gentager: hver gang! 

Hertil kommer at den nye favoritbrik er en lille smule mindre, og det gør heller ikke noget -- synes jeg.

Min nye favoritbrik er også særlig god til almindeligt hvidt papir, fordi der foldes mindre og kommer færre knæk, og man kommer derfor ikke til at lave utilsigtede skygger på brikken.  

Se f.eks. nedenfor hvor jeg har foldet i almindeligt papir og kalkerpapir.  Denne brik fungerer bedst i almindeligt papir, og hvor imod brikken i kalkerpapir bliver lidt kedelig og er meget bedre i den anden type brik (brikken til højre, øverst).

Jeg vil lade det være nok for nu.  Jeg er fortsat begejstret, og har fået en ny favoritbrik.

/Bella

Ps. Hvis du higer efter det lidt nørdede, så ses forskellen på de to typer brikker (se billedet i toppen) ved at folden i hjørnespidsen er smallere og bøjer opad, hvor imod folden på den nye brik er bredere og går indad.

Lad mig tilføje, at det var fordi jeg at jeg opdagede at brikkerne i Kaja og Kristinas billeder ikke var den samme type, at jeg opdagede den nye favoritbrik. 

Hvis du selv vil folde brikker, så finder du YouTube-vejledning til den første brik her. 

Foldevejledning til min nye favoritbrik finder du her (også YouTube).  God fornøjelse!