Perler med glans...

Det er min erfaring, at det er svært at tage gode billeder af hvide ferskvandsperler, som viser hvor glansfulde perlerne er.  Bare kig på perlekæden jeg viste forleden.  Det er svært at se hvor flotte perlerne er.

Jeg må tilstå, at jeg ikke er 100% sikker på hvilke gode forudsætninger som må være til stede for at det lykkes.  Derfor ved jeg heller ikke hvad der gjorde udslaget med dette billede.

Billedet er taget på mit kontor på universitet, sidst på eftermiddagen en varm sommerdag sidste år på denne tid.

Jeg kan huske, at jeg tog perlekæde af og lagde den på skrivebordet, fordi jeg skulle koncentrere mig om det jeg skulle lave.  Der var ikke noget der skulle "klirre og rasle".

På et tidspunkt kigger jeg op, og ser at perlerne ligger og stråler.  

Det måtte jeg tage et billede af ... og her er det. 

/Bella

En æske med porcelænsskår, eller...

Jeg har også foldet favoritbrikker af porcelænspapiret og rammet dem ind.  Det ligner nærmest en æske med porcelænsskår.

Det er et helt andet udtryk sammenlignet med de røde brikke, hvor den hvide kerne træder tydeligt frem.

Papiret og dets mønster gør en kæmpe forskel.

Prøv at se, samme type brik, samme størrelse papir, samme slags papir med en hvid side og en side med mønster og samme slags ramme, men vidt forskellige udtryk.

/Bella  

Bonderoser fra haven...

 

Nu er sommeren for mit vedkommende i gang, nemlig med bonderoser eller pæoner fra haven -- min svigermors have.  

Anders kom hjem i går med en favnfuld langstilkede bonderoser, nok til to vaser.

Som nu pynter og lader sin duft fylde huset.  Den ene buket står i køkkenet, og den anden er kommet med mig på arbejdsværelset, hvor den gør mig selskab i dag.

Der er muligvis et stykke tid til sommerferie, men sommerblomster, lunt vejr og åbne terrassedøre kan også noget.

God weekend,
Bella

Nova scarf i cashmere...

Jeg har strikket endnu et Nova scarf.  

Jeg var ellers overbevist om, at jeg havde nået mit mætningspunkt hvad angår Nova scarf, men pludselig manglede jeg et mindre og praktisk rejsestrikketøj.

Og på den den måde er Nova-tørklædet bare en nem løsning.

I modsætning til tidligere har jeg denne gang strikket i Cardiff Cashmere, og det er ultimativ luksus.

Det er derfor heller ikke det sidste tørklæde jeg strikker.  Jeg købte fornylig en jakke, og den mangler et tørklæde, og min blå (regn)frakke kunne også bruge et tørklæde.  Jeg forærede jo det koralfarvede tørklæde væk i barselsgave.

Nej, jakken og frakken kan ikke deles om et tørklæde, for frakken bruger jeg mest i Oslo, og jakken bliver helt sikkert en favorit hjemme.  Det kræver to tørklæder, og begge må være i Cashmere.

Det aktuelle tørklæde er strikket på pind 3,5, måler 135 cm og vejer 33 g.

/Bella

Origamibrikker i ramme...

   

Jeg har genoptaget arbejdet med at samle origamibrikkerne mhp. billeder og ophæng.  Og har derfor også lige foldet nogle nye brikker i favoritmodellen, denne gang i lækkert og kraftigt origamipapir fra Norway Designs — alle i samme mønster (fra julekollektionen).

Jeg har denne gang anvendt dobbeltklæbende tape til at samle og sætte brikkerne fast på karton, og det fungerer virkelig godt — både at arbejde med og det endelige resultat.

For at få en fornemmelse af hvordan brikkerne tager sig ud, når de er rammet ind, har jeg købt en ramme i Ikea (den hedder Sannahed og måler 25 x 25 cm).  Det var den største de havde med høj rammekant.

Det er dog ikke den helt rigtige ramme, og slet ikke den endelige ramme.  Den er for lille, og har ikke glas.  Dvs. den har glas, men langt inde i rammen, som ikke tillade at blomsterne kan folde sig ud.  Jeg har derfor fjernet glasset.

Nu gælder det jagten på en passende ramme.  Jeg ved ikke engang hvad denne slags ramme hedder, gør du? 

Det er ikke svæveramme, men måske boksramme?  Jeg ønsker en stor, kvadratisk ramme med dybde, og det har jeg svært ved at finde.  Gerne træfarvet, og gerne til en hæderlig og betalelig  pris.

/Bella

Øreringe i lange baner...

Jeg har lavet øreringe, eller rettere sagt øreringevedhæng, for ørebøjlerne laver jeg ikke.  Jeg laver bare øreringevedhængene til at hænge i ørebøjler og creoler.

Vedhængene er der heller ikke mange ben i at lave, og det gør måske netop “designprocessen” så meget mere hyggelig, for det er den jeg kan li’.  At samle perlerne på perlestave, at kombinere farver, former, størrelser og typer af perler, og se det endelige resultat.

Det er blevet til 8 par og en enkelt single-ørering.

Jeg har brugt perlestave i sølv, oxyderet sølv og forgyldt sølv.  Til vedhængene med kæder har jeg brugt forgyldte stålkæder med emalje. Både perlestave og kæde (som jeg klipper op) er fra SMYKS.dk, og for den sags skyld også ørebøjlerne og creolerne (ingen reklame).

Jeg har anvendt ferskvandsperler og perler af rød og blå koral, røgkvarts, ametyst og agat fra mit omfattende perleplager.  

Den røde og blå koral er perler jeg har fået af min tidligere professor for ca. 25 år siden.  Allerede den gang lavede jeg smykker.  Han havde en halskæde som var knækket, som var lavet af kokosnødskal, og hvor koral indgik.  Den type halskæde var meget populær årene forinden.  Nu om dage er den måske mest populær blandt surfere, hvad ved jeg?

Af værktøj har jeg brugt forskellige tænger: spidstang, rundtang, bidtang og fladtang.

Her følger lidt billedspam:

….og her hele flokken i et samlet familiefoto.

Jeg ser nu, at der mangler et solobillede af parret i sølv med de flade grå agater og lille hvid ferskvandsperler på toppen.  

Sådan er det, man kan ikke mestre det hele hver gang😘

/Bella

Naboens kat, Idefix...

 

Det her er nabokatten, Idefix.  

Han patruljerer nabolaget, og vores martrikel i særdeleshed.  Jeg vil ikke sige, at vi er i husarrest.  Men vi er helt sikkert ‘under administration’.

Han vil ikke ha’ at vi lader andre katte komme til.

Han var en killing da vi havde gammel-Pelle, som med stor sandsynlighed er hans far, for Idefix’ mor, Mille, var meget glad for gammel-Pelle, og det var gensidigt.  Gammel-Pelle beskyttede Idefix som killing og passede på ham.

Men da vi senere fik besøg af lille-Pelle, og han flyttede ind i kattekassen på terrassen, var Idefix utilfreds.  Han gjorde alt hvad han kunne for at jage lille-Pelle væk, og lille-Pelle lod sig kue.  Han lå bare og tryggede sig, men han løb ikke væk.  Jeg har flere gange måtte hæve stemmen overfor Idefix.

Til gengæld satte Gæstemissen Idefix på plads, og opsøgte ham gerne i hans egen have, for at vise hvor skabet stod.  Der gik ca. 14 dage efter vi havde sagt farvel til gæstemissen, før Idefix var tilbage i vores have, og det var med tæt mandsopdækning af huset, hvor han kiggede ind af alle terrassedøre og stuevinduer.

Nu kommer han gerne ind, tager en runde i huset, og tjekker at vi ikke har sneget en ny kat ind.  

Det var i forbindelse med en sådan in-house-patruljering (tilbage i april), at han ganske usædvanligt besluttede sig for at tage en lur i sengen på det store gæsteværelse sammen med Anders’ rene vasketøj.  Heldigvis ikke oven i vasketøjet.

Da jeg tog billeder af ham, vendte han sig demonstrativt med ryggen til, lagde sig til rette for at sove, og kom først ud i køkkenet 45 min. senere, og bad om at blive lukket ud gennem stuen.

Jeg håber, at han bliver glad, når han opdager, at det er mig der skal passe ham, når hans forældre skal på sommerferie.  Jeg glæder mig i hvert fald.

/Bella