Besøg i Garnudsalg...

 

I sommerferien besøgte jeg garnbutikken Garnudsalg i Hadsund.  Det er mere end et år siden at Garnudsalg flyttede sine fysiske lokaler fra Aalborg til Hadsund.  

Garnudsalg er koncentreret omkring nethandel, men åbner lageret to dage om ugen, onsdag og fredag, fra kl. 11-17.

 

Jeg fik også handlet.  Inspireret af at Liselotte (medejer af Garnudsalg og kvinden bag bloggen “Slagt en hellig ko”) tidligere havde vist strik frem, strikket i Softwool, købte jeg netop Blackhill Softwool dels i farven majs (kode 126) og dels i farven lys salvie (kode 138).  

Måske jeg også lader mig inspirere af Liselottes strik af modellen “Ingen dikkedarer sweater” af PetiteKnit?  Vi får se.

/Bella

Feriesouvenir…

  

Lidt uventet kom vi forbi Kappeln i sommerferien, og der var der den fineste boghandel, som fra bagsiden ikke så ud af meget, men som viste sig at være en rimelig stor og virkelig velassorteret boghandel.

Butikken gik gennem hele ejendommen og åbnede sig ud mod gågaden med en stor og bred facade.

Butikken holdt bestemt ord, Bücher & viel schönes.

Jeg købte origamipapir.  Ikke fordi jeg mangler, men fordi det var så pænt.  Samt en notesbog, for sådan en kan man også altid bruge.  Jeg tror, jeg er en papirdame.  Altså hvis det er noget man kan være?  Men jeg kan virkelig godt li’ papir, og det er okay.  Der skal være plads til os alle.

Når jeg skriver, at vi uventet kom forbi, så er det fordi vi burde have været på Strandhotel Glücksburg, hvor vi havde booket ophold.  Men efter én overnatning rejste vi videre, og det bragte os bl.a. til Kappeln — slet ikke dumt.

Måske Strandhotellet skuffede, fordi vi forinden havde været Munkebjerg hotel, som aldrig skuffer?

Jeg bør lave et indlæg med billeder fra Munkebjerg, der som altid osede af luksus og kvalitet, og var overdådigt pyntet med utallige friske buketter blomster.

Nok om det, sagen er, at mere origamipapir er kommet til i form af en feriesouvenir.

/Bella

Moderne mixkæde med ferskvandsperler...

 

 Vores nabo, Ninna, har fødselsdag i dag, og fylder rundt.  

Jeg er ikke hjemme, så jeg kan ikke være med til at fejre hende på dagen, men jeg har sørget for en gave.

Jeg har syet en moderne mixkæde til hende, som er inspireret af modesmykker med ferskvandsperler à la dem fra Stine A, Pilgrim og tilsvarende modesmykkefirmaer.

Jeg har i tillæg højnet håndværket ved at sy på perletråd med knude mellem hver perle. 

Ninna og jeg har tidligere talt om perlekæder, og det var ikke rigtig noget for hende, og dog.  Jeg tror, at hun associerer perlekæder med klassiske, runde hvide perler, og det tror jeg, at hun synes er for damet. 

Jeg har derfor forsøgt mig med et moderne udtryk og blandet hvide kartoffelperler i forskellige størrelser, sammen med små runde hvide ferskvandsperler og en enkelt hvid stavperle kombineret med forgylde perler og agatperler der er henholdsvis runde, glatte og facetslebne i blå og grønne nuancer.

Perlekæden er 45 cm inkl. lås. 

Jeg er meget spændt på, om hun synes om den. 

/Bella 

Det grønne Nova scarf er færdigt, og det blå er på pindene...

 

Jeg strikkede det grønne Nova scarf færdigt inden jeg kastede mig over projektet med at forlænge Marie Tee.

Jeg har i lighed med det bordeaux-farvede Nova scarf strikket i Cardiff Cashmere på pind 3,5.

Jeg har strikket 21 gange udtag/indtag og 27 gange mellemsektion.  Tørklædet vejer 50 g. og måler 142 cm.  

Det er min plan at strikke det blå magen til.  Det er smule bredere og længere end det bordeaux-farvede Nova scarf.

I strikke-tomrummet mellem det grønne og det blå tørklæde, som er det jeg strikker på nu, mandede jeg mig op og trevlede kanten op på Marie Tee, så den kunne få et par striber mere. 

Den er blevet rigtig god nu. 

Nu strikker jeg på det blå Nova scarf, som også er i Cardiff Cashmere.   Det bliver til et Oslo-tørklæde.

Jeg har ikke vasket det grønne endnu, jeg venter til det blå er færdigt, og jeg kan vaske alle tre dele, inkl. Marie Tee, og centrifugere dem sammen.  

Jeg putter i øvrigt strik i et vaskenet, og i det her tilfælde i hvert deres vaskenet, når jeg centrifugerer i vaskemaskinen (på 600 omdrejninger).

/Bella 

Marie Tee på pindene, igen…

Marie Tee er på pindene igen, og det er ikke en ny udgave, men den “gamle”.

Jeg syntes at den kunne bruge et par centimeter mere i længden.  Så jeg har trevlet icordkanten op, samlet masker op, og er i gang med at strikke et par striber mere.

Det betyder selvfølgelig også at jeg må på den igen med icordkanten, som i sig selv ikke er svær at strikke, men i sort, var den svær at se.

Jeg har i mellemtiden fået nye briller, jeg håber at det også hjælper.  Men vi kommer ikke uden om, at den afsluttende icordkant i bunden af blusen ubetinget er den længste i dette projekt.

Nå, men det er sådan det er.

Det var for ærgerligt at ha’ en skøn bluse liggende, bare fordi den var lidt for kort.

/Bella

Flettet billedkunst af papirstrimler…

Jeg har længe ville prøve en idé af med at flette papirstrimler til et billedkunstværk.

Jeg klippede derfor lange strimler i varierende bredde fra en gammel kunstkalender.  

Der er faktisk en historie bag den kalender.  Det er kunstkalenderen 2020 med københavnermotiver fra Gyldendals Bogklub.  2019 var et dårligt år, da jeg blev ramt af alvorlig sygdom.  Derfor forkælede jeg mig selv med en smuk kalender, der både skulle være nyttig og samtidig pynte på mit kontor i Oslo, og evt, også give anledning til en snak om kunst med mine kolleger.  Men alle husker vel 2020, og ved at corona lukkede verdenen ned i marts 2020?  

Så meget for den kalender, som derfor hang i ensom majestæt på mit kontor i Oslo gennem den første lange tid med corona.  

Men nu kommer den til ære og værdighed som et kreaprojekt.

Som sagt, jeg klippede strimler og flettede dem.

Jeg flettede ved først at lægge de vertikale strimler for derefter at flette de horisontale ind oppefra og ned.

Det gjorde jeg på begge billeder.

Jeg limede de flettede strimler fast på guldkarton, fordi jeg gerne ville indfange det glamourøse guld som glimt mellem de flettede felter.  Jeg er inspireret af kappen med felter, som manden i Gustav Klimts berømte maleri “Kysset” har på. 

(Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/The_Kiss_(Klimt)).

Måske man kan fornemme guldet på det andet flettede billede?

Det interessante ved denne proces var, at billedet voksede frem af sig selv.  Det var ikke styret af motiv.

Jeg kunne godt tænke mig at gøre et nyt forsøg, men hvor motivet vil være mere væsentligt, og jeg tror derfor, at det til den tid vil være mere hensigtsmæssigt at flette fra midten og ud, for på den måde bedre at kunne styre motivet. 

/Bella

Roser fra haven i aftensol...

 

Mens vi nød Lillys smukke buketter, nød vi også skønne, velduftende roser fra min svigermors have, som jeg havde fået få dage inden Lilly satte blomster på trappestenen. 

De tog sig vidunderligt ud i aftensolen og stod længe. 

/Bella

 

Nova scarf, igen…

Efter Marie Tee strikker jeg på et Nova scarf i cashmere til min blå jakke med grønt opslag, og som også vil passe godt til min oilskinsjakke.  

I mens tænker jeg over, hvad mit næste større strikkeprojekt skal være.

Jeg kunne godt tænk mig at prøve en af Lene Holme Samsøes opskrifter.  Jeg har forelsket mig i Woodlark-sweateren, men er samtidig også en smule træt af silk mohair.

Jeg kunne også godt tænke mig at strikke den smukke sommer t-shirt, Julienne tee, men den når jeg nok ikke at få færdig inden sommeren er over, nu hvor ferien er slut og der er mindre strikketid.  

Jeg vil gerne strikke noget der har en lethed over sig, et enkelt udtryk og en smuk farve.

Vi får se.

/Bella

En farverig sommerperlekæde med ferskvandsperler og koral…

 

Jeg har syet mig en ny perlekæde med ferskvandsperler og koral.  

Jeg har længe ønsket mig en perlekæde med knald på farverne.  Da jeg forleden så en farvekombination med turkis, klar grøn og koralrød på Pinterest (godt nok på et par øreringe), vidste jeg at det var det, det skulle være.  

Jeg gik derfor i gemmerne for at finde turkis, grønne og røde perler.  Jeg havde røde koralperler og turkis og grønne og ferskvandsperler.  De hvide perler er også ferskvandsperler, og de er nødvendige for at holde koralperlerne på plads, for de har meget store huller, og den syede knude glider igennem, hvis der ikke er en stopklods”.

Jeg havde oprindelig strenget perlekæden op til en lang perlekæde, som kunne bruges som lang eller lagt dobbelt, men sådan blev det ikke.  Strengen til venstre på billedet ovenover er den del jeg endte med ikke at sy færdig.

Det er en besværlig kæde at sy pga. særligt koralperlerne, men også de grønne skalpeller.  Tråden hænger hele tiden i og det er omstændigt, ikke mindst fordi tråden som der slås knuder med er meget lang, når perlekæden skal være lang.  Jeg havde muligvis også forregnet mig da jeg på slum målte perletråd op.  Jeg tror ikke, at jeg havde ikke tråd nok på strengen til en lang perlekæde.

Derfor blev perlekæden kort.

Den er syet på almindelig perletråd slået af tre tråde, med knude mellem hver perle, og kæden er monteret med dupsko i sølv.

Det er en flot sommerperlekæde.

/Bella 

Marie Tee i al sin pragt…

Marie Tee efter opskrift af Tante Grøn (en flot og velassorteret garnbutik i Odense) er blevet færdig.

Her er den i al sin pragt.

Alle ender er hæftet og den er vasket.  Den har ligget til tørre på et håndklæde på et stående tørrestativ.

Den er bred, kort og boxy-fit, ganske som opskriften foreskriver (og som jeg kan li' det), og den er endnu pænere på.

Jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke, og den har været velskrevet og let-læst.

Da jeg på et tidspunkt kom i tvivl om der muligvis var en fejl i opskriften, skrev jeg en e-mail til Tante Grøn og fik svar inden for et par timer (midt i sommerferien!).  Det er god service.  

Jeg spurgte om det var korrekt at halskanten skulle strikkes på pind 3,5, når alle øvrige icordkanter var strikket på pind 3, og ja, det var korrekt. Det er for at sikre “at kanten bliver en anelse løsere, så den lægger sig pænt og er nem at få over hovedet”. 

Marie Tee har været et dejligt sommerferieprojekt, og kan varmt anbefales!

/Bella

Nu hænger kæmpeuroen af drivtømmer og hulsten…

 

Kæmpeuroen er kommet op at hænge, og den ser fantastisk ud.  Den kan nydes fra vejen af de gående til og fra vandet, og af mig fra mit køkkenvindue.

Den er som tidligere nævnt stor, og den passer helt perfekt.  Den er kommet højt op at hænge, og det i sig selv kræver at den har volume.  Havde den været mindre havde den set pjevset ud.  

Den hænger så højt at Anders kan stå under den med 10-15 cm op til uroen, og det er derfor heller ikke et problem, når der skal slås græs.

Det er min mor der har lavet uroen af drivtømmer og hulsten, som hun har fundet ved stranden.

Da vi var hjemme sidst, ville hun høre om jeg havde lyst til en ny uro, for hun havde lagt drivtømmer og sten til side, og kunne hurtigt samle den.  Hvem siger nej til sådan et tilbud?

/Bella

Blomster på trappestenen…

 

I går over frokost fik jeg en SMS fra Lilly, hvor hun ville høre om jeg havde set de blomster, hun havde stillet på min trappesten kl. 6, da hun var på vej til sit morgenhavdyp.

Nej, det havde jeg ikke, for jeg sad på terrassen og strikkede på Marie Tee.  Jeg fik hurtigt hente disse to buketter ind og sat dem i vand og vaser.

Heldigvis havde de stået i skyggen, og forholdsvis svalt, men det var nu stadig ret varmt.  De gispede lidt.

Nu står de flot, og dem skal jeg nyde de kommende dage.

Det er blomster fra hendes have, og hun ved, at jeg altid bliver meget glad for haveblomster.

Da jeg stod op i går morges havde jeg mere travlt med at åbne vinduer og døre for at skabe luftcirkulation.

Jeg havde ikke et ærinde ved hoveddøren, og tænkte heller ikke på at tjekke.  Godt, at hun skrev til mig.

/Bella

Status på Marie Tee...

 

Her er en status på Marie Tee.  Jeg er i gang med første ærme.

For en uge siden fortalte jeg min mor, at jeg dels er tidsoptimist mht. arbejdsopgaver, inkl. strik, og derfor tror at jeg kan færdiggøre ting hurtigere end jeg kan.  Det tager altid længere tid, fordi jeg hænger mig i detaljen.  Dels at når man går i gang med ærmer, er man så godt som færdig, og at Marie Tee ville være færdig i næste uge, dvs. nu.  Det er den ikke.

Det her ærme har drillet.  Jeg måtte gøre flere forsøg, da jeg skulle samle masker op.  Jeg måtte også trevle op to gange og starte forfra.  

På et tidspunkt blev jeg så træt af Marie Tee, at jeg begyndte at kigge på mulige nye strikkeprojekte -- det er en klassisk overspringshandling.  

I tillæg har det også været for varmt til at strikke.  Men tidlig morgenstrik, og sidst på dagen, så går det.  

Nu tør jeg godt love at på denne tid i næste uge er Marie Tee færdig.

/Bella  

Her er min nye kæmpe-uro af drivtømmer og hulsten…

Som jeg nævnte forleden, har min mor lavet en kæmpe-uro af drivtømmer og hulsten til mig. 

Den skal op at hænge i et af træerne uden for mit køkkenvindue.  

Det er naboernes træer, og det er nye naboer.  Det er dem der byggede om og renoverede, og som derfor havde træ liggende, som jeg fik til at lave lakridskonfekt-julepynt af.  Det også dem med den smukke påskebuket.

Jeg spurgte sidste år, da de overtog huset, om jeg måtte hænge en uro op i et af træerne, og fik grønt lys til det.  Men så blev træerne opstammet, og min foretrukne hænge-uro-gren var pludselig væk, og øvrige mulige grene var meget højt oppe.

Derfor kom der ikke nogen uro op sidste år.  Som i øvrigt var en re-make af forrige års uro, og som derfor har hængt på nedløbsrøret ved carporten siden sidste sommer.

Desuden har der heller ikke været plads til at ha’ en uro hængende i træerne for der har været en konstant flåde af håndværkerbiler- og maskiner, mens de har sat i huset i stand.  Da det er over nu, er det tid til en ny uro.

Jeg har derfor igen spurgt, om jeg må hænge en uro op, og det må jeg gerne.  Helst i retning over mod os, så den ikke er til gene for dem.  Det er også min plan, for jeg vil jo gerne selv kunne se den.

Når vejret er med mig, og Anders er klar med stigen, kommer den op at hænge.

Lad mig slutte med lidt fakta om uroen.  Den er 70 cm. lang, det længste stykke drivtømmer er 37 cm langt og den vejer ca. 3 kg.  

Det er lidt af en krabat.

/Bella

En mand og en dame af drivtømmer…

Min mor har lavet en mand og en dame i drivtømmer og hulsten til ophæng.  

Jeg forelskede mig straks i dem.  Jeg synes, at de er skønne.

Jeg håber derfor ikke at du har mødt mine forældre i dag på markedet i Kramnitze, og har købt dem som par, eller bare en af dem.  Her sælger de mine mors flotte drivtømmer-kreationer.

Lad venligst være med at købe dette par.  (Undskyld mor). 

Jeg har nemlig fortalt hende, at hvis hun ikke får dem solgt, så ønsker jeg mig dem i julegave.

Jeg ved også allerede hvor jeg vil hænge dem.  Nemlig på væggen bag døren på vores gæstetoilet.  Der har vi to knager, hvor de kan hænge og sprede smil, når man er på toilettet.  Så kan man sidde der og kigge på dem i den stund, hvor man nu engang er alene.

Hvis du kommer forbi markedet på næste tirsdag kan du i stedet købe nogle af alle de andre flotte ting min mor har lavet.  Hun har bl.a. flere uroer med drivtømmer og hulsten, inkl. nogle med dannebrogsflag.

Hun har også lavet en kæmpestor uro til mig som vejer ca. 3 kilo -- den er vild!.  Lige så snart jeg får den op at hænge, viser jeg den frem.

Tilbage til manden og damen.

Manden er 32 cm høj...

 ...og damen med det søde, grønne hjerte af strandglas er 38 cm høj.

Markeringerne på hendes hoved er naturlige, men bidrager til indtrykket af ansigt, ikk’?

/Bella

Origamipapir med Liberty blomsterprint...

Lige før sommerferien kom en kollega hjem fra konference i Skotland.  

Jeg ville også gerne ha’ været med, for jeg tilbragte en stor del af min tid som ph.d.-studerende i Glasgow, og har nære venner og gode kolleger der.  Men konferencen fandt sted samtidig med at jeg var vært for det offentlige specialeseminar, hvor jeg selv havde tre specialekandidater med, og jeg havde i øvrigt ikke paper på konferencen.

Fra netop en sådan god kollega og nær ven bragte min norske kollega en gave med hjem, som viste sig at være smukt origamipapir med Liberty blomsterprint.  

Min skotske kollega havde hørt om udfordringerne med at købe origamipapir hos Lavender Home, og han ved, at jeg kortvarigt planlagde at inddrage ham som mellemmand.

Den smukke æske med origamipapir er en påmindelse om det, og er sendt med et glimt i øjet.  Han vil også hinte, at professorer også er kreative mennesker.

Han har selv inden for de sidste par år, faktisk i kølvandet på coronatiden, kastet sin opmærksomhed på kreative hobbies.  Forrige sommer tog han et to-ugers kursus i skulpturering og lavede en meget smuk buste.  Sidste sommer tog han et tilsvarende intensivt sommerkursus i at male oliemalerier, som fik ham til at tage opfølgende aftenkursus gennem vinteren.  Så han kender til glæden ved at være kreativ. 

Origamipapiret har print på begge sider, og ikke som normalt en mønstret og en hvid side.

Det er lidt af et dilemma, for hvilken af de smukke sider skal vende ud?

Det er helt fjollet, men lige nu nænner jeg ikke at folde af det.

Men måske det blå-blomstrede i form af favoritbrikken? 

/Bella

Marie Tee er på pindene...

 

Marie Tee er på pindene.  

Det er et spændende stykke strik, for konstruktionen er anderledes end hvad jeg har strikket før.

Her strikker man først nakken/øvre rygstykke frem og tilbage, hvorefter der samles masker op på først den ene skulder og så den anden, og forstykkerne strikkes et af gangen, de samles i halsudskæringen, og til sidst samles for- og bagstykke og kroppen strikkes rundt.

Det er det jeg er nået til nu.

Jeg strikker på pind 3,5 i én tråd, og i to tråde når striben strikkes.  Jeg strikker i farverne sand og sort.

Jeg skal på et tidspunkt samle masker op til ærmer, og alle kanter afsluttes med icord-kant.

/Bella

Roser fra haven...

 

Vi fortsætter i blomstertema, men denne gang med roser fra haven.  Fra min svigermors og min nabos have.

Min svigermor sendte Anders hjem fra eftermiddagskaffe i forgårs med en buket langstilkede roser fra haven, og de nydes nu på spisebordet i køkkenet.

I sidste uge da jeg passede Idefix, plukkede jeg tre roser i hans forældres have (fordi jeg havde fået lov), og dem tog jeg med mig på arbejdsværelset hele ugen, og nød særligt duften, mens jeg læste eksamensopgaver, holdt møder på Zoom med eksterne censorer, gik i gang med at planlægge pensum til nyt kursus til foråret.

‘

/Bella 

Genbrugsbuket...

 

Jeg har før vist hvordan vi på instituttet udnytter brugen af blomsterbuketter, så vi kan ha’ mest mulig glæde at buketterne.  

Der købes altid blomster til særlige lejligheder, og i forbindelse med kandidatuddannelsen, som jeg har ansvaret for, er det tre gange om året.  Det er når vi byder nye studerende velkommen til studiestart i august, når vi holder såkaldt slutseminar i december, hvor de studerende ved offentligt seminar præsenterer deres specialeprojekter, og et tilsvarende seminar i juni, for de studerende der afslutter kandidatuddannelsen i juni.

Denne smukke buket var til det offentlige todages seminar i juni.  Billedet er fra om mandagen hvor jeg modtog buketten med bud.  Herefter, pyntede buketten ved seminaret tirsdag og onsdag.  Resten af ugen pyntede den i fællesområdet hvor vi spiser frokost og holder break-outmøder.  Om fredagen tog jeg den med hjem og nød den hele weekenden — som var pinseweekenden.

Efter weekenden var den stadig flot, og jeg tog den derfor med tilbage på instituttet, hvor den kunne fortsætte med at sprede glæde, og jeg kunne rejse hjem et par dage senere vel vidende at den fortsat blev nydt  🌼🌼

/Bella