Flere origamibrikker...

 

Jeg er ret begejstret for denne type origamibrik.

Den er flerdimensionel og med lidt “pyramide-effekt” i midten.  Den har et visuelt flot udtryk, og origamien vises flot frem.

Jeg har foldet i flere forskellige papirkvaliteter i denne omgang. Fælles er at papiret måler 15x15 cm.

De sort-hvide brikker er foldet af papir fra Vivi Gade-design, som er et to-sider design med print på begge sider á 80 g.

Brikkerne i papir med noder på er noget kraftigere, og er fra nodebøger.  Jeg har købt papiret på en stand på Kreative dage-messen for flere år siden.

Den brune brik ude til højre med striber er foldet i papir fra Søstrene Grene, og der står ikke på pakken hvor meget det vejer.  Men det er tyndt.

De to hvide brikker er foldet i papir der vejer henholdsvis 100 og 110 g.  Jeg har købt papiret hos Norway Designs i lighed med papiret som de restende brikker er foldet af.  

Det blomstrede Norway Designs-papir vejer 100 g., og er i samme kvalitet som de tidligere foldede grønne brikker, som også er i papir fra Norway Designs.

Jeg tror, at jeg foretrækker denne type origamibrik i klassisk origamipapir med mønster på én side.  Jeg synes at det bliver for uroligt med mønster på begge sider.  Men som med så meget andet, er det en smagssag.

/Bella

Forårsfulge af stjernestrimler...

 

Jeg har lavet forårsfugle, og her kan alle, som i ALLE, virkelig være med.

Fuglen er lavet af en strimmel papir, som man slå en knude på.

Jeg har brugt stjernestrimler.  Du ved, dem man bruger til at flette stjerner af til jul.

Når man har slået en knude på strimlen, klipper man runding på strimlen i den ene ende, og hak til halespids i den anden. 

Jeg har lavet fugle i tre størrelser, og tilsvarende stanset huller til øjne i tre størrelser.

Fugleflokken i matchende farver pynter nu i entreen.

 

Men det med de matchende farver er ret tilfældigt, for det var de stjernestrimler jeg havde, da projektet tog sin begyndelse i Oslo.

Jeg har som nævnt stanset hul til øjne, og fordi stansejernet har tre størrelser har jeg udnyttet det.

Men man kan også tegne øjne med en sort tush.

Man kan også selv klippe strimler i hvidt papir, og farvelægge fuglenes fjerdragt inkl. øjne og næb.

Lige som at man kan klippe strimler fra magainer og blade, og få en broget skare af fugle. 

Til sidst har jeg sat en tråd i, så fuglene kunne hænge på grene.

Fuglene kunne også gøre sig flot som påskekyllinger til påske.  

Dvs. lavet af strimler klippet i gult papir og med sorte øjne og rødt næb tegnet med tush.  

Det er i hvert fald nemt og enkelt påskepynt.

/Bella

Perlekædesyningsteknik…

Det er ingen hemmlighed at jeg elsker at sy perlekæder — perlekæder af ferskvandsperler — og at jeg som resultat har uendelig mange perlekæder.

Min glæde ved at sy perlekæder, er også den oprindelige årsag til at jeg i tidernes morgen oprettede bloggen, fordi jeg ville finde nogen at dele hobbyen med, nogen at tale om perlekædesyning med, syteknikker, design, materialer, gode steder at handle materialer mm.

Jeg er også interesseret i at finde nogen som syer perlekæder med samme teknik, som jeg anvender.  Det har nærmest vist sig umuligt.  Ingen har i hvert fald givet sig til kende.

Billedet af min perlebakke er af ældre dato, og er genbrug fra indlægget om materialer og vejledning til perlekædesyning. I det indlæg linker jeg til en YouTube-video, som på det tidspunkt var den eneste video jeg havde fundet som anvender samme syteknik som jeg gør.  

Sandt at sige, er det ikke verdens bedste video, og knapt nok en tutorial.  Den er dårligt optaget og al, al for hurtig til at man kan følge med i hvordan man gør.  Den også lidt “snusket”, og jeg er heller ikke tilhænger af at perlerne sættes i klemme i en skuffe(!!).  

Jeg holder selv perlerne mellem knæene — det skal ses — for jeg kan godt høre, at også lyder mystisk.

Men, halløj, nu har jeg fundet en ny og anden video, der demonstrerer min syteknik, og som samtidig også omtaler den som “all-knot”-metoden.  Den er lavet af Flower Jem, som også sælger sine håndsyede perlekæder.  Han er særligt optaget af at fremhæve perletråd og knude, i modsætning til mig.  Han syer derfor med tykkere, farvet tråd, laver dobbelte knuder mellem hver perle og anvender perler med hulstørrelse 0,7 mm, hvor jeg foretrækker 0,5 mm.

Han holder heller ikke perlestrengen mellem knæene, når han syer.  Han fæstner strengen på en krog eller knage, men han syer på samme måde.  

Meget interessant afslutter han på en anden måde, end jeg gør, og hans måde er måske bedre end min, jeg skal i hvert fald prøve den af.  Hans afslutning er også med to knuder som min, men fordelt på hver sin side af perlen, som jeg tror er både en fordel belastningsmæssigt og æstetisk.  Som sagt, den afslutning må jeg prøve af.  

Jeg må også prøve den måde af, som han syer dobbelte knuder mellem perlerne på, for jeg tror, at han opnår en indbygget kontrol i knudernes placering mod hinanden, som er enklere end når jeg syer dobbelte knuder, og hvor jeg omhyggeligt må placere knuderne.  

Det er super-inspirerende — jeg må ha’ perlebakken frem.

Hvis du er interesseret i perlekædesyning, har du med min beskrivelse i dette indlæg, samt Flower Jems videoer (to andre her og her) en god introduktion til denne teknik, og hvad det kræver af materialer udover perler.

/Bella

Ps. Jette, jeg håber at du læser med, og at alt er vel hos dig.  Nye spændende videoer, ikk’ sandt?

Halløj Bech-Bruun...

 

Det er efterhånden længe side, at jeg havde en teaser om et indlæg til Bech-Bruun.  

Det er jo sådan at Bech-Bruun, som advokater for Royal Copenhagen, sørger for at ingen på nogen måde bruger den ikoniske musselblomst.

Jeg har f.eks. højt og helligt måtte love aldrig, aldrig, aldrig, aldrig, aldrig nogensiden at vise billeder af musselblomsten på bloggen.  I hvert fald ikke nogen som jeg selv har tegnet i et løssluppent anfald af kreativitet.

Jeg har fjernet alle de billeder med tegnede musselblomster, som de bad om.

Jeg tror godt, at jeg må vise en tekop, som jeg drikker af, men jeg er ikke helt sikker.

Jeg ved heller ikke om jeg kommer i fedtefadet igen med det her billede.  Vi får se.

Nå, men til sagen, siden at Bech-Bruun har påtaget sig opgaven at jagte musseblomst-syndere, så vil jeg tippe, at de måske sku’ slå vejen forbi Vejdirektoratet.

For på motorvejen ved den nye Lillebæltsbro har Vejdirektoratet sat seværdighedstavler op, som informerer om det verdensberømte keramikmuseum Clay i Middelfart.  På tavlen er der bl.a. en hvid vase med musselblomst!

Jeg tror ikke, at Vejdirektoratet har planer om at tjene penge på skiltet, tvært imod, men det havde jeg jo heller ikke.

Ja, det er sådan set bare det jeg ville nævne.

Lad mig tilføje, at jeg i øvrigt er stor fan af de brune seværdighedstavler, og keramikmuseet for den sags skyld, og jeg håber derfor ikke at skiltene ved Lillebæltsbroen bliver taget ned.

/Bella 

Grønne origamibrikker med hvid kerne...

 

Jeg folder stadig origamibrikker.  

Det er hyggeligt og meditativt, og det er en luksus at ha’ lækkert papir mellem hænderne.

Som jeg nævnte tidligere i forbindelse med brikkerne med grøn kerne, ville jeg også prøve at folde en serie med hvid kerne, bare for at se hvad det gør ved udtrykket.

 

Det gør en forskel, men dermed ikke sagt, at jeg har en præference.  De kan noget hver især.

Hvis jeg har en præference, så er det de nye med hvid kerne.  Men måske det bare er fordi det er dem jeg lige har foldet?  Og fordi de er sværere at folde end de andre netop pga. den hvide kerne, og fordi de alle er faldet heldigt ud.

Måske du husker, hvordan jeg i efteråret faldt for disse typer origami tiles eller -brikker med henblik på billedindramning?  Og hvordan jeg efter julemarkedet i december har været optaget af netop denne type brik?

Jeg synes at brikken har et stærkt visuelt udtryk, og så er den på en og samme tid nem at folde, og har et afsluttende raffinement som kræver præcision og øje for detaljen.

 /Bella

Stjerner i soveværelset...

 

Husker du, at jeg foldede origamistjerner, som jeg satte på en snor, og hængte op i soveværelset her i Oslo?

De fået selskab af de store julestjerner jeg lavede i november, og aldrig fik vist, men som er magen til dem jeg lavede hjemme.  

Stjernerne pyntede i henholdsvis stuevinduet og soveværelsesvinduet en del af november, hele december, og ja, også et stykke ind i det nye år.  For de var så fine.

Netop derfor nænner jeg heller ikke at smide dem ud.  

Så nu pynter de på ribben i soveværelset, og er ikke mindre fine, når solen også samtidig kaster nådige stråler.

/Bella

Ps. Stjernerne er lavet af hver 10 hvide papirposer fra Søstrene Grene, som ved juletid sælger dem i sæt af 8!  Snoren er limet på et stykke før afslutning, så man ikke skal bakse med både snor og samling af stjernen på samme tid.  Jeg samler stjernen ved hjælp af to lange linealer, som jeg fører ind i hver af poserne der limes sammen.  Stjerner her i Oslo har jeg limet sammen med “Karen Marie Papirlim” som er stærk, bliver transparent når den tørrer, tørrer hurtigt og er nem at håndtere.  Den kan jeg virkelig anbefale.  Det er ikke reklame, bare min vurdering.

Status på basissweateren...

 

Så gik der endnu en uge.  Den fløj afsted, og med mig bagefter.

Heldigvis også med nogle aften-sofa-mellemlandinger og lidt strikketid.

Det betyder at basissweateren tager form.  

Den strikkes top-down, dvs. at jeg er started med ribkanten i halsen, og strikker nu på det runde bærestykke med regelmæssige udtagninger.  Snart skal ærmegabene hvile, så jeg kan strikke videre på kroppen.

Det er en fin og enkel opskrift, og virkelig begyndervenlig. 

Men intet slår farven.  Den er en humørbombe 🩷

/Bella

Statement-halskæde med lilla ferskvandsperler...

 

Jeg har syet mig en ny perlekæde af lilla ferskvandsperler — store tværborede stavperler kombineret med store organisk-formede perler, såkaldte kartoffelperler.

I lighed med den seneste perlekæde, er denne perlekæde også sammensat af to perlestrenge.

Jeg har syet perlekæden på almindelig perletråd slået af tre tråde og med knude mellem hver perle.  

Jeg må se om det i længden er nok med almindelig perletråd, eller om perlekæden er så tilpas tung, at jeg må sy den om på tykkere perletråd.  

Det jeg mener er, at jeg kan risikere at perletråden strækker sig pga. perlernes tyngde og at der derfor kan opstå mellemrum mellem perlerne, og i yderste konsekvens at perlerne kan glide over knuderne, og det ønsker jeg ikke.

Jeg har nemlig syet knude mellem hver perle for at sikre en veldisponeret perlekæde.  

Perlekæden er monteret med dupsko der passer til bl.a. Lynggaardlåse.  Jeg har til denne perlekæde anvendt dupsko fra SMYKS.  Dupskoene er af samme type, som dem jeg monterede på den gule sommerperlekæde.

Hvis du tænker, hvornår jeg har tænkt mig at tage sådan en perlekæde på, så kan jeg fortælle, at den vil jeg bruge til både hverdag og fest.  

Jeg har f.eks. en kjole i karryfarvet bredriflet fløjl, hvor denne perlekæde er virkelig flot til.  Ganske som at jeg har en tilsvarende blå kjole, hvor denne perlekæde er et flot match.

For som jeg siger, smykker skal bruges — i hvert fald mine💜💙

 

/Bella 

Opstart af basissweater i hindbærsorbetfarvet garn med glimmer...

Jeg har købt garn til et nyt strikkeprojekt, som er inspireret af én opskrift, men tiltænkt en anden opskrift.

Jeg har nemlig anbefalet opskriften Easy Peasy Basic Sweater fra Önling til en af mine kollegaer, som er ny ud i strikkekunsten.

På mit arbejde mødes vi en gang om måneden til kreativt samvær.  Det er altid meget hyggeligt, og efter netop sådan et møde proklamerede min nystrikkende kollega, at de her møder er så hyggelige og lærerige at hun formentlig kommer til at lære at strikke bluse og strømper.  Jeg anbefalede derfor Önling-opskriften, som en enkel og meget begyndervenlig opskrift på en bluse. 

Samtidig præsenterede Filcolana deres opskrifter for kollektionen SS25, hvor der er en anden fin, enkel bluse, Cecilia, som strikkes i en flot garnkombination.

Da opskrifterne deler strikkefasthed med 24 masker i bredden, og længden kan justeres, har jeg købt garn fra Filcolana til Easy Peasy-sweateren.  Nu tester jeg begyndervenligheden i Önlingopskriften med en hindbærsorbetfarvet drøm til mig selv.

Jeg har handlet garn hos Fru Kvist i Øvre Slottsgate, som er en skøn og inspirerende garnbutik i Oslo centrum — også for en garnturist.

 /Bella 

Fint lille Nova scarf i meleret garn...

 

Mens jeg opholder mig i mit strikkeprojektvaccum, har jeg strikket endnu et fint Nova scarf.

Jeg er vild med den opskrift.  I modsætning til Sophie scarf, hvor man skal sidde og tælle hele tiden, så giver det sig selv hvor man er i opskriften pga. af blondekanten, som i tillæg er super enkel at strikke.

Tørklædet vejer 38 g., og er 110 cm langt.  

Jeg har strikket tørklædet i multi-alpacagarnet (alpaca og merinould) fra Garnudsalg, som jeg har en hel cone af, og som jeg tydeligvis kæmper med at finde velegnede projekter til.

Jeg har trevlet flere projekter op, f.eks. denne bluse, og denne halsedisse, som jeg dog fik strikket om og færdiggjort — men nærmest ikke har brugt.  Der er også capen, som jeg har parkeret, og som fortsat er på stand by.

Jeg trevler ikke tørklædet op, men helt ærligt, den ellers fine blondekant træder ikke særligt pænt frem i dette garn — meleringen “sluger” ligesom blonden.

Dette garn har dog også kvaliteter, det er blødt og lunt, og endnu blødere efter vask.

/Bella