Det grønne Nova scarf er færdigt, og det blå er på pindene...

 

Jeg strikkede det grønne Nova scarf færdigt inden jeg kastede mig over projektet med at forlænge Marie Tee.

Jeg har i lighed med det bordeaux-farvede Nova scarf strikket i Cardiff Cashmere på pind 3,5.

Jeg har strikket 21 gange udtag/indtag og 27 gange mellemsektion.  Tørklædet vejer 50 g. og måler 142 cm.  

Det er min plan at strikke det blå magen til.  Det er smule bredere og længere end det bordeaux-farvede Nova scarf.

I strikke-tomrummet mellem det grønne og det blå tørklæde, som er det jeg strikker på nu, mandede jeg mig op og trevlede kanten op på Marie Tee, så den kunne få et par striber mere. 

Den er blevet rigtig god nu. 

Nu strikker jeg på det blå Nova scarf, som også er i Cardiff Cashmere.   Det bliver til et Oslo-tørklæde.

Jeg har ikke vasket det grønne endnu, jeg venter til det blå er færdigt, og jeg kan vaske alle tre dele, inkl. Marie Tee, og centrifugere dem sammen.  

Jeg putter i øvrigt strik i et vaskenet, og i det her tilfælde i hvert deres vaskenet, når jeg centrifugerer i vaskemaskinen (på 600 omdrejninger).

/Bella 

Marie Tee på pindene, igen…

Marie Tee er på pindene igen, og det er ikke en ny udgave, men den “gamle”.

Jeg syntes at den kunne bruge et par centimeter mere i længden.  Så jeg har trevlet icordkanten op, samlet masker op, og er i gang med at strikke et par striber mere.

Det betyder selvfølgelig også at jeg må på den igen med icordkanten, som i sig selv ikke er svær at strikke, men i sort, var den svær at se.

Jeg har i mellemtiden fået nye briller, jeg håber at det også hjælper.  Men vi kommer ikke uden om, at den afsluttende icordkant i bunden af blusen ubetinget er den længste i dette projekt.

Nå, men det er sådan det er.

Det var for ærgerligt at ha’ en skøn bluse liggende, bare fordi den var lidt for kort.

/Bella

Flettet billedkunst af papirstrimler…

Jeg har længe ville prøve en idé af med at flette papirstrimler til et billedkunstværk.

Jeg klippede derfor lange strimler i varierende bredde fra en gammel kunstkalender.  

Der er faktisk en historie bag den kalender.  Det er kunstkalenderen 2020 med københavnermotiver fra Gyldendals Bogklub.  2019 var et dårligt år, da jeg blev ramt af alvorlig sygdom.  Derfor forkælede jeg mig selv med en smuk kalender, der både skulle være nyttig og samtidig pynte på mit kontor i Oslo, og evt, også give anledning til en snak om kunst med mine kolleger.  Men alle husker vel 2020, og ved at corona lukkede verdenen ned i marts 2020?  

Så meget for den kalender, som derfor hang i ensom majestæt på mit kontor i Oslo gennem den første lange tid med corona.  

Men nu kommer den til ære og værdighed som et kreaprojekt.

Som sagt, jeg klippede strimler og flettede dem.

Jeg flettede ved først at lægge de vertikale strimler for derefter at flette de horisontale ind oppefra og ned.

Det gjorde jeg på begge billeder.

Jeg limede de flettede strimler fast på guldkarton, fordi jeg gerne ville indfange det glamourøse guld som glimt mellem de flettede felter.  Jeg er inspireret af kappen med felter, som manden i Gustav Klimts berømte maleri “Kysset” har på. 

(Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/The_Kiss_(Klimt)).

Måske man kan fornemme guldet på det andet flettede billede?

Det interessante ved denne proces var, at billedet voksede frem af sig selv.  Det var ikke styret af motiv.

Jeg kunne godt tænke mig at gøre et nyt forsøg, men hvor motivet vil være mere væsentligt, og jeg tror derfor, at det til den tid vil være mere hensigtsmæssigt at flette fra midten og ud, for på den måde bedre at kunne styre motivet. 

/Bella

Roser fra haven i aftensol...

 

Mens vi nød Lillys smukke buketter, nød vi også skønne, velduftende roser fra min svigermors have, som jeg havde fået få dage inden Lilly satte blomster på trappestenen. 

De tog sig vidunderligt ud i aftensolen og stod længe. 

/Bella

 

Nova scarf, igen…

Efter Marie Tee strikker jeg på et Nova scarf i cashmere til min blå jakke med grønt opslag, og som også vil passe godt til min oilskinsjakke.  

I mens tænker jeg over, hvad mit næste større strikkeprojekt skal være.

Jeg kunne godt tænk mig at prøve en af Lene Holme Samsøes opskrifter.  Jeg har forelsket mig i Woodlark-sweateren, men er samtidig også en smule træt af silk mohair.

Jeg kunne også godt tænke mig at strikke den smukke sommer t-shirt, Julienne tee, men den når jeg nok ikke at få færdig inden sommeren er over, nu hvor ferien er slut og der er mindre strikketid.  

Jeg vil gerne strikke noget der har en lethed over sig, et enkelt udtryk og en smuk farve.

Vi får se.

/Bella

En farverig sommerperlekæde med ferskvandsperler og koral…

 

Jeg har syet mig en ny perlekæde med ferskvandsperler og koral.  

Jeg har længe ønsket mig en perlekæde med knald på farverne.  Da jeg forleden så en farvekombination med turkis, klar grøn og koralrød på Pinterest (godt nok på et par øreringe), vidste jeg at det var det, det skulle være.  

Jeg gik derfor i gemmerne for at finde turkis, grønne og røde perler.  Jeg havde røde koralperler og turkis og grønne og ferskvandsperler.  De hvide perler er også ferskvandsperler, og de er nødvendige for at holde koralperlerne på plads, for de har meget store huller, og den syede knude glider igennem, hvis der ikke er en stopklods”.

Jeg havde oprindelig strenget perlekæden op til en lang perlekæde, som kunne bruges som lang eller lagt dobbelt, men sådan blev det ikke.  Strengen til venstre på billedet ovenover er den del jeg endte med ikke at sy færdig.

Det er en besværlig kæde at sy pga. særligt koralperlerne, men også de grønne skalpeller.  Tråden hænger hele tiden i og det er omstændigt, ikke mindst fordi tråden som der slås knuder med er meget lang, når perlekæden skal være lang.  Jeg havde muligvis også forregnet mig da jeg på slum målte perletråd op.  Jeg tror ikke, at jeg havde ikke tråd nok på strengen til en lang perlekæde.

Derfor blev perlekæden kort.

Den er syet på almindelig perletråd slået af tre tråde, med knude mellem hver perle, og kæden er monteret med dupsko i sølv.

Det er en flot sommerperlekæde.

/Bella 

Marie Tee i al sin pragt…

Marie Tee efter opskrift af Tante Grøn (en flot og velassorteret garnbutik i Odense) er blevet færdig.

Her er den i al sin pragt.

Alle ender er hæftet og den er vasket.  Den har ligget til tørre på et håndklæde på et stående tørrestativ.

Den er bred, kort og boxy-fit, ganske som opskriften foreskriver (og som jeg kan li' det), og den er endnu pænere på.

Jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke, og den har været velskrevet og let-læst.

Da jeg på et tidspunkt kom i tvivl om der muligvis var en fejl i opskriften, skrev jeg en e-mail til Tante Grøn og fik svar inden for et par timer (midt i sommerferien!).  Det er god service.  

Jeg spurgte om det var korrekt at halskanten skulle strikkes på pind 3,5, når alle øvrige icordkanter var strikket på pind 3, og ja, det var korrekt. Det er for at sikre “at kanten bliver en anelse løsere, så den lægger sig pænt og er nem at få over hovedet”. 

Marie Tee har været et dejligt sommerferieprojekt, og kan varmt anbefales!

/Bella

Nu hænger kæmpeuroen af drivtømmer og hulsten…

 

Kæmpeuroen er kommet op at hænge, og den ser fantastisk ud.  Den kan nydes fra vejen af de gående til og fra vandet, og af mig fra mit køkkenvindue.

Den er som tidligere nævnt stor, og den passer helt perfekt.  Den er kommet højt op at hænge, og det i sig selv kræver at den har volume.  Havde den været mindre havde den set pjevset ud.  

Den hænger så højt at Anders kan stå under den med 10-15 cm op til uroen, og det er derfor heller ikke et problem, når der skal slås græs.

Det er min mor der har lavet uroen af drivtømmer og hulsten, som hun har fundet ved stranden.

Da vi var hjemme sidst, ville hun høre om jeg havde lyst til en ny uro, for hun havde lagt drivtømmer og sten til side, og kunne hurtigt samle den.  Hvem siger nej til sådan et tilbud?

/Bella

Blomster på trappestenen…

 

I går over frokost fik jeg en SMS fra Lilly, hvor hun ville høre om jeg havde set de blomster, hun havde stillet på min trappesten kl. 6, da hun var på vej til sit morgenhavdyp.

Nej, det havde jeg ikke, for jeg sad på terrassen og strikkede på Marie Tee.  Jeg fik hurtigt hente disse to buketter ind og sat dem i vand og vaser.

Heldigvis havde de stået i skyggen, og forholdsvis svalt, men det var nu stadig ret varmt.  De gispede lidt.

Nu står de flot, og dem skal jeg nyde de kommende dage.

Det er blomster fra hendes have, og hun ved, at jeg altid bliver meget glad for haveblomster.

Da jeg stod op i går morges havde jeg mere travlt med at åbne vinduer og døre for at skabe luftcirkulation.

Jeg havde ikke et ærinde ved hoveddøren, og tænkte heller ikke på at tjekke.  Godt, at hun skrev til mig.

/Bella

Status på Marie Tee...

 

Her er en status på Marie Tee.  Jeg er i gang med første ærme.

For en uge siden fortalte jeg min mor, at jeg dels er tidsoptimist mht. arbejdsopgaver, inkl. strik, og derfor tror at jeg kan færdiggøre ting hurtigere end jeg kan.  Det tager altid længere tid, fordi jeg hænger mig i detaljen.  Dels at når man går i gang med ærmer, er man så godt som færdig, og at Marie Tee ville være færdig i næste uge, dvs. nu.  Det er den ikke.

Det her ærme har drillet.  Jeg måtte gøre flere forsøg, da jeg skulle samle masker op.  Jeg måtte også trevle op to gange og starte forfra.  

På et tidspunkt blev jeg så træt af Marie Tee, at jeg begyndte at kigge på mulige nye strikkeprojekte -- det er en klassisk overspringshandling.  

I tillæg har det også været for varmt til at strikke.  Men tidlig morgenstrik, og sidst på dagen, så går det.  

Nu tør jeg godt love at på denne tid i næste uge er Marie Tee færdig.

/Bella