Perler med glans...

Det er min erfaring, at det er svært at tage gode billeder af hvide ferskvandsperler, som viser hvor glansfulde perlerne er.  Bare kig på perlekæden jeg viste forleden.  Det er svært at se hvor flotte perlerne er.

Jeg må tilstå, at jeg ikke er 100% sikker på hvilke gode forudsætninger som må være til stede for at det lykkes.  Derfor ved jeg heller ikke hvad der gjorde udslaget med dette billede.

Billedet er taget på mit kontor på universitet, sidst på eftermiddagen en varm sommerdag sidste år på denne tid.

Jeg kan huske, at jeg tog perlekæde af og lagde den på skrivebordet, fordi jeg skulle koncentrere mig om det jeg skulle lave.  Der var ikke noget der skulle "klirre og rasle".

På et tidspunkt kigger jeg op, og ser at perlerne ligger og stråler.  

Det måtte jeg tage et billede af ... og her er det. 

/Bella

En æske med porcelænsskår, eller...

Jeg har også foldet favoritbrikker af porcelænspapiret og rammet dem ind.  Det ligner nærmest en æske med porcelænsskår.

Det er et helt andet udtryk sammenlignet med de røde brikke, hvor den hvide kerne træder tydeligt frem.

Papiret og dets mønster gør en kæmpe forskel.

Prøv at se, samme type brik, samme størrelse papir, samme slags papir med en hvid side og en side med mønster og samme slags ramme, men vidt forskellige udtryk.

/Bella  

Bonderoser fra haven...

 

Nu er sommeren for mit vedkommende i gang, nemlig med bonderoser eller pæoner fra haven -- min svigermors have.  

Anders kom hjem i går med en favnfuld langstilkede bonderoser, nok til to vaser.

Som nu pynter og lader sin duft fylde huset.  Den ene buket står i køkkenet, og den anden er kommet med mig på arbejdsværelset, hvor den gør mig selskab i dag.

Der er muligvis et stykke tid til sommerferie, men sommerblomster, lunt vejr og åbne terrassedøre kan også noget.

God weekend,
Bella

Nova scarf i cashmere...

Jeg har strikket endnu et Nova scarf.  

Jeg var ellers overbevist om, at jeg havde nået mit mætningspunkt hvad angår Nova scarf, men pludselig manglede jeg et mindre og praktisk rejsestrikketøj.

Og på den den måde er Nova-tørklædet bare en nem løsning.

I modsætning til tidligere har jeg denne gang strikket i Cardiff Cashmere, og det er ultimativ luksus.

Det er derfor heller ikke det sidste tørklæde jeg strikker.  Jeg købte fornylig en jakke, og den mangler et tørklæde, og min blå (regn)frakke kunne også bruge et tørklæde.  Jeg forærede jo det koralfarvede tørklæde væk i barselsgave.

Nej, jakken og frakken kan ikke deles om et tørklæde, for frakken bruger jeg mest i Oslo, og jakken bliver helt sikkert en favorit hjemme.  Det kræver to tørklæder, og begge må være i Cashmere.

Det aktuelle tørklæde er strikket på pind 3,5, måler 135 cm og vejer 33 g.

/Bella

Origamibrikker i ramme...

   

Jeg har genoptaget arbejdet med at samle origamibrikkerne mhp. billeder og ophæng.  Og har derfor også lige foldet nogle nye brikker i favoritmodellen, denne gang i lækkert og kraftigt origamipapir fra Norway Designs — alle i samme mønster (fra julekollektionen).

Jeg har denne gang anvendt dobbeltklæbende tape til at samle og sætte brikkerne fast på karton, og det fungerer virkelig godt — både at arbejde med og det endelige resultat.

For at få en fornemmelse af hvordan brikkerne tager sig ud, når de er rammet ind, har jeg købt en ramme i Ikea (den hedder Sannahed og måler 25 x 25 cm).  Det var den største de havde med høj rammekant.

Det er dog ikke den helt rigtige ramme, og slet ikke den endelige ramme.  Den er for lille, og har ikke glas.  Dvs. den har glas, men langt inde i rammen, som ikke tillade at blomsterne kan folde sig ud.  Jeg har derfor fjernet glasset.

Nu gælder det jagten på en passende ramme.  Jeg ved ikke engang hvad denne slags ramme hedder, gør du? 

Det er ikke svæveramme, men måske boksramme?  Jeg ønsker en stor, kvadratisk ramme med dybde, og det har jeg svært ved at finde.  Gerne træfarvet, og gerne til en hæderlig og betalelig  pris.

/Bella

Øreringe i lange baner...

Jeg har lavet øreringe, eller rettere sagt øreringevedhæng, for ørebøjlerne laver jeg ikke.  Jeg laver bare øreringevedhængene til at hænge i ørebøjler og creoler.

Vedhængene er der heller ikke mange ben i at lave, og det gør måske netop “designprocessen” så meget mere hyggelig, for det er den jeg kan li’.  At samle perlerne på perlestave, at kombinere farver, former, størrelser og typer af perler, og se det endelige resultat.

Det er blevet til 8 par og en enkelt single-ørering.

Jeg har brugt perlestave i sølv, oxyderet sølv og forgyldt sølv.  Til vedhængene med kæder har jeg brugt forgyldte stålkæder med emalje. Både perlestave og kæde (som jeg klipper op) er fra SMYKS.dk, og for den sags skyld også ørebøjlerne og creolerne (ingen reklame).

Jeg har anvendt ferskvandsperler og perler af rød og blå koral, røgkvarts, ametyst og agat fra mit omfattende perleplager.  

Den røde og blå koral er perler jeg har fået af min tidligere professor for ca. 25 år siden.  Allerede den gang lavede jeg smykker.  Han havde en halskæde som var knækket, som var lavet af kokosnødskal, og hvor koral indgik.  Den type halskæde var meget populær årene forinden.  Nu om dage er den måske mest populær blandt surfere, hvad ved jeg?

Af værktøj har jeg brugt forskellige tænger: spidstang, rundtang, bidtang og fladtang.

Her følger lidt billedspam:

….og her hele flokken i et samlet familiefoto.

Jeg ser nu, at der mangler et solobillede af parret i sølv med de flade grå agater og lille hvid ferskvandsperler på toppen.  

Sådan er det, man kan ikke mestre det hele hver gang😘

/Bella

Naboens kat, Idefix...

 

Det her er nabokatten, Idefix.  

Han patruljerer nabolaget, og vores martrikel i særdeleshed.  Jeg vil ikke sige, at vi er i husarrest.  Men vi er helt sikkert ‘under administration’.

Han vil ikke ha’ at vi lader andre katte komme til.

Han var en killing da vi havde gammel-Pelle, som med stor sandsynlighed er hans far, for Idefix’ mor, Mille, var meget glad for gammel-Pelle, og det var gensidigt.  Gammel-Pelle beskyttede Idefix som killing og passede på ham.

Men da vi senere fik besøg af lille-Pelle, og han flyttede ind i kattekassen på terrassen, var Idefix utilfreds.  Han gjorde alt hvad han kunne for at jage lille-Pelle væk, og lille-Pelle lod sig kue.  Han lå bare og tryggede sig, men han løb ikke væk.  Jeg har flere gange måtte hæve stemmen overfor Idefix.

Til gengæld satte Gæstemissen Idefix på plads, og opsøgte ham gerne i hans egen have, for at vise hvor skabet stod.  Der gik ca. 14 dage efter vi havde sagt farvel til gæstemissen, før Idefix var tilbage i vores have, og det var med tæt mandsopdækning af huset, hvor han kiggede ind af alle terrassedøre og stuevinduer.

Nu kommer han gerne ind, tager en runde i huset, og tjekker at vi ikke har sneget en ny kat ind.  

Det var i forbindelse med en sådan in-house-patruljering (tilbage i april), at han ganske usædvanligt besluttede sig for at tage en lur i sengen på det store gæsteværelse sammen med Anders’ rene vasketøj.  Heldigvis ikke oven i vasketøjet.

Da jeg tog billeder af ham, vendte han sig demonstrativt med ryggen til, lagde sig til rette for at sove, og kom først ud i køkkenet 45 min. senere, og bad om at blive lukket ud gennem stuen.

Jeg håber, at han bliver glad, når han opdager, at det er mig der skal passe ham, når hans forældre skal på sommerferie.  Jeg glæder mig i hvert fald.

/Bella 

Lakridskonfekt som julepynt...

 

Jeg er allerede i gang med julepynt.  Jeg har malet store træklodser som lakridskonfekt, som skal pynte på min trappesten ved hoveddøren i december.

Jeg er meget tilfreds med resultatet, og giver derfor idéen videre.

Jeg har haft denne idé i flere år, men ikke rigtig haft adgang til træklodser.  Men i vinter byggede naboerne om (dem med påskeliljemassakren og den helt fantastiske påskebuket), og lige der i affaldsbunken med træ lå passende store stykker træ, som jeg spurgte om jeg måtte få.  Det måtte jeg gerne.  De ville selvfølgelig gerne vide, hvad jeg skulle bruge træklodserne til, og uden at blinke svarede jeg, at jeg skulle lave lakridskonfekt.  

Jeg tror, at de kort genovervejede naboskabet.

Til Anders' ros skal det siges, at han ikke fortrak en mine.  Han står altid last og brast.

Min nevø, Alexander, som er tømrer, tog klodserne med på arbejde, savede dem til, og pudsede dem af.  Jeg må tilføje, at han gjorde det lige inden han rejste til Australien for at arbejde et år.  Han havde nok om ørene med at blive klar, og ikke desto mindre tog han sig tid til at levere dør-til-dør-service, hvor han hentede klodserne, fik dem ordnet og leverede dem tilbage.

Sådan ser en træklodsleverance ud:

Jeg har malet med hobby-akrylmaling, træmaling og lak alt sammen fra det lokale malingsudsalg.  Jeg var nødt til at fortælle malermesteren, hvad jeg skulle male, for at hun kunne forstå, hvorfor jeg ikke skulle bruge store spande med maling.  Hun løftede ikke et øjenbryn.  Hun syntes det lød som en god idé, og glæder sig til at se det færdige resultat.  Hun fandt en rest lyserød, og tilpassede bøtter med hvid og sort, så jeg ikke skulle købe flere tuber af akrylmaling i de farver, som jeg skulle bruge mest af.

Jeg startede med at tegne striberne op med blyant, og malede først alle de hvide dele af lakridskonfekten.

Dernæst lyserød og orange, og herefter brun og sort.  Alle farver fik to gange. 

Da jeg skulle male sorte lakridsstriber, anvendte jeg malertape for at sikre mere skarpe kanter.  Jeg tog malertapen af mens maling var våd.

 

 

Man må indregne noget tørretid.  Jeg havde derfor gang i flere projekter.  Jeg malede klodser i bryggerset og strikkede i køkkenet.  Jeg gik frem og tilbage, og lod tekop og lydbog følge mig.

 

Jeg brugte to dage (men ikke to fulde dage), hvor jeg gik til og fra, fordi jeg havde tiden og pladsen, og det vil jeg anbefale.  Men det kan gøres mere effektivt.  Jeg startede lørdag efter frokost, og satte de sidste korrektionspenselsstrøg søndag eftermiddag.

Herefter ventede jeg til den følgende weekend med at give lak.  Men det var fordi jeg havde en travl uge, ikke fordi at klodserne ikke var klar.  

Til gengæld er arbejdet med lakken en mere langsommelig affære.  Jeg har brugt skibslak, hvor der arbejdes med en tørretid på 16 timer mellem hvert lag, og fuld hærdning efter 7 dage.  Jeg har givet to lag og brugte en lille uges tid på det.

Jeg kan næsten ikke vente med at sætte dem frem på trappen, og lade dem charmere folk der går forbi.

Som en sidste ting vil jeg lige nævne, hvad det har kostet at lave lakridskonfekt, bare fordi man nemt lader sig forføre til at tro, at alt hjemmelavet er billigt.

Jeg har fået træklodserne gratis.  Og ja, det er billigt.

Jeg gav Alexander 200 kr. for at ordne træklodserne for mig, inkl. dør-til-dør-service.  Det er en “tante-tak”, og ikke løn for arbejdet.

Malingen trak tænder.  Maling og en pensel til lakken kostede 616 kr.  Lakken alene kostede 380,-.  Det var den mindste bøtte, og jeg har nu lak til resten af mit liv, som jeg forventer bliver langt.

Med andre ord, 816 kr. 

Enhver rationel, ikke-krea-person vil sige 816 divideret med 5 giver en klodspris på -- og ja, jeg holder mig for øjnene -- 163 kr!!!

Enig, det er en dyr klods.  Nogle dyre klodser.

Ja, man kan få meget julepynt for de penge.  Men ikke denne unikke slags julepynt, som man i tillæg har boosted sit ego med selv at have lavet.

Derfor, her kommer mit sidste råd, for jeg ville gøre det hele om igen, og det er nemt sagt, for nu har jeg også alt hvad jeg skal bruge.  

Hvis du ikke allerede har maling, så spørg dine naboer, kollegaer, dine forældre, din omgangskreds og dem du dyrker sport med om de har nogle malingsrester, som du må få, for så er du allerede godt i gang med at gøre det billigt. 

God fornøjelse!

/Bella  

En ny klaseperlekæde...

 

Husker du proto-typen på denne type perlekæde, som jeg lavede i sensommeren 2019?  

Perlekæderne er inspireret af den århusianske smykkekunstner Mette Vivelsted.  Hun laver perlekæder, hvor hun gruppere perlerne i klaser ved at binde knude om hver enkelt perle (ikke mellem perlerne, men knude om hver perle), og får derved denne effektfulde type statementhalskæde.

Det er egentlig en overdrivelse af kalde min perlekæde for ny, for jeg syede den sidste år, og har bare aldrig fået vist den.  

Nu overvejer jeg at klippe den op, og bruge perlerne — store flotte dråbeformede, topborede perler — til en anden perlekæde, for jeg har ikke brugt halskæden.

Inden det sker, flasher jeg den lige her.

/Bella 

Billedværkstedet...

 

Som jeg nævnte tidligere, så har jeg kastet mig ud i hvordan origamibrikkerne kan samles, og hvordan og med hvad jeg skal gøre det.

Årsagen til den nævnte tøven i det tidligere indlæg er, at limningen af disse fine, grønne brikker ikke gik godt.

De grønne brikker er foldet i kraftigt origamipapir fra Norway Designs, og er, som du kan se en helt anden type end favorit-brikken.  Det er en brik som jeg har set på Pinterest monteret i stor skala, og som er visuel meget effektfuld.  Så den brik, har jeg naturligvis også måtte folde.

Jeg har limet brikkerne på et stykke karton, som jeg har gemt fra da Anders fornylig fik nye undertrøjer.  Det var karton som var for godt til at smide ud, og som jeg havde tænkt, at jeg ville ha' med til Oslo, til når jeg mangler karton til at lave skabeloner til papirklip.

Men det blev nu til underlag for origamibillede, og jeg ved nu, at det burde være forblevet "skabelonkarton".  For jeg limede med Dana papirlim, og ikke desto mindre har kartonet trukket sig. 

Det har vredet sig så skævt, at en blyant kan ligge under kartonet.  Den kombination af lim og karton fungerede ikke, det var ellers fint at arbejde med i forhold til små-justeringer af brikkerne.

Næste forsøg var knapt så justerbart.  Her brugte jeg syrefrit karton og origamibrikker i samme lækre, kraftige papir, nemlig origamipapiret fra Norway Designs.  Denne gang anvendte jeg papirlim fra Karen-Marie klip.  Her var resultatet meget bedre.  Men man skulle være hurtig, hvis man ville gøre små-justeringer, for papiret satte sig hurtig og kunne ikke skubbes på plads.  

Det er naturligvis et spørgsmål om øvelse.

Jeg var nu alligevel lidt ærgerlig over at bruge så mange (flotte) origamibrikker, og så ikke være helt tilfreds, fordi jeg ikke fik skubbet dem helt tæt sammen.  

Jeg kan kun takke mig selv.  Jeg skulle ha' startet ud med en mindre prøve.  Men hvem siger den ville have vist mig udfordringen, hvis den var hurtigt lavet?

Med de resultater fordampede til lysten til flere opsætningsforsøg den dag, og jeg forsatte med at folde brikker.

/Bella