Status på glimmerstrikblusen (model Cecilia)...

 

Det skrider fremad med den smukke Ceciliabluse fra Filcolana.  Ikke mindst fordi påskeferien bød på strikketid, og fordi at blusen strikkes på pind 5,5.

Jeg er så langt, at jeg har samlet krop og ærmer, og nu strikker raglanærmer.  

Indtagningen til raglanærmerne har en smuk detalje, som fremkommer ved at lave centreret dobbeltindtag på hver 2. omgang, hvilket får masken til at lægge sig overpå strikken og danne en fin marking af raglanærmet.

Se bare her, den ene side og den anden side -- og selvsagt også på bagsiden, selvom at der ikke er billeder.

 

Jeg nærmer mig min debut med vendepinde i nakken.  Men du skal ikke være bekymret, for jeg er frygtløs.  

Min tidligere manglende strikkeselvtillid er pist væk, og mit strikkeego har fået et boost. 

Jeg ved ikke præcist hvornår, eller hvordan det er sket.  

Men som jeg har det nu, er jeg en fandens strikkekarl, og der findes ikke det jeg ikke kan strikke (hvis jeg har lyst, og formentlig også under forudsætning af, at opskriften er velskrevet).

Derfor, bare kom an, og det gælder også vendepinde.

/Bella

Ps.  Desuden, den største (strikke-)helt er den der beder om hjælp, og erkender egne mangler.  For hvis jeg når så langt med strikkeriet, at det er tid til vendepinde i morgen aften, kan jeg altid spørge Lene, når hun kommer til te.

At folde bøger...

 

Jeg folder bøger.

Jeg kalder det book art.  Jeg ved ikke hvad det hedder, og det er også lige meget.

Efter at jeg har slettet min instagramkonto har min Pinterestkonto fået fornyet opmærksomhed, og i mit feed dukkede bogfoldning/book art op.  Eller dvs. kunstværker af foldede bøger i form af skulpturer og som vægophæng.  Det er derfor jeg kalder det book art.  

Jeg blev inspireret, og måtte selvfølgelig prøve det af. 

Jeg har derfor de sidste gange vi er mødtes til kreativt samvær på instituttet, foldet bøger.  Det er også forklaringen på kontorbillederne.

Nå, men til sagen, bogfoldning kræver bøger, og sådan et lager har jeg lige ved hånden på min arbejdsplads, ovenikøbet til gratis afhentning.

 

Jeg startede med at hente fire rygsyede bøger på hver ca. 300 sider.

Jeg var heldig at finde fire ens bøger i en serie med flot rød inderside.  Jeg ser for mig hvordan de har potentiale til at hænge side om side som imponerende flotte, foldede kunstværker.

Jeg gik straks gik i gang med at folde den første bog i stakken.  Hvilket også siger noget om hvor stor min selvtillid og tro på egne evner er.  Så stor, at jeg selvsagt mestrer foldeteknikken i første forsøg, og ikke behøver en bog at øve mig på.  Som om.

Jeg har nu tre røde bøger der potentielt kan komme op at hænge som imponerende flotte, foldede kunstværker.

Jeg vil tro, at jeg har begået alle de begynderfejl man kan.  Dog med undtagelse af, at jeg ikke har foldet en bog, hvor siderne er limet i ryggen, som betyder at der er fare for at man trække siderne ud.

Mht. foldning kan jeg anbefale, at man folder fra midten og ud, og at man husker at folde modsat, når man starter på den anden halvdel, samt at have et markeringsmærke at folde efter.  

Det knapt så perfekte resultat med bog 1 holdt mig ikke fra at gribe bog nr. 2 i stakken til 2. forsøg.

Her kan man se work in progress med bog 2, hvor jeg folder med tre spidser.  Jeg folder fra midten og ud, og har markeringsmærker til at pejle de tre spidser.

Derfor er bogfoldningsresultatet af bog 2 også meget bedre end første forsøg.  Men teknikken kan fortsat perfektioneres.

Jeg har heldigvis flere bøger i stakken samt et utømmeligt lager i baghånden, og derfor gode muligheder for at raffinere teknikken.

/Bella

Påsken i blomster...

 

Hvis jeg skal beskrive påsken i blomster, må jeg begynde med denne smukke buket, som vores naboer kom med.  

Den er et slags plaster på såret, efter at jeg var vidne til en chokerende påskeliljemassakre, da naboen fræsede lige igennem flere klynger af smukke påskeliljer med plæneklipperen.  Vel og og mærke på sin egen grund.  

Men som jeg sagde til ham, at hvis ikke han ville ha' dem, kunne han da i det mindste ha' ladet mig plukke dem.

Han hævder i øvrigt, at han ikke så dem.  Tænk, jeg vidste ikke, at man kan være påskeliljeblind.  

Prøv lige at se hvordan der i buketten gemmer sig et fint påskeæg -- yndigt, ikk' sandt? 

Der er ingen tvivl om at det er smuk og overdådig buket, og nu hvor de dobbelte tulipaner er sprunget ud er den som en blomsterskulptur.

Da Henrik var på besøg havde han en buket med 20 sprøde og knitrende tulipaner med, og de kan også noget.

Jeg satte dem i vand i min smukke Hay-vase af Anne Black.  Men tulipanerne voksede nærmest ud af vasen, og jeg måtte skifte vase efter par dage.

Lad mig slutte af med at vise at grenene med påskepynt også er sprunget ud, og nu står med de fineste små hvide blomster.

/Bella

Ny glimmerstrik -- Cecilia-blusen fra Filcolana...

 

Jeg har slået masker op til en ny bluse.  Det er samme garnkombination som basissweateren (se evt. også her), dvs. Paia (glimmergarnet), Arwetta og Tilia, som alle er garner fra Filcolana.  Der strikkes med tre tråde -- én af hver -- gemmen hele arbejdet.

Denne gang strikker jeg Cecilia-blusen efter gratis opskrift fra Filcolana.

Det er den farve og garnkombination som foreslås i opskriften.  Dog syner blusen i opskriften mere rosa i udtrykket.  Vi får se, hvordan lyset ender med at fange farverne i glimmergarnet i min bluse, når den er færdig.  Uanset, så er jeg godt tilfreds.

Jeg købte garn inden jeg tog hjem fra Oslo, og jeg har igen handlet hos Fru Kvist i Oslo centrum.

 Sådan her ser det ud, når man kigger ned i en pose med garnlækkerier.

Hvor basissweateren strikkes oppefra og ned, så strikkes denne model nedefra og op.  

Man starter med at strikke to dele rib til henholdsvis forstykke og bagstykke, som samles med et overlap på 4 masker i hver side, og herefter strikkes der rundt op til ærmegabet.  

Det er det jeg er i gang med nu. 

/Bella

Ps. Ingen reklame, bare orientering fra mig til dig. 

Påsken er lige om hjørnet...

 

Jeg er hjemme fra Oslo, og påsken er lige om hjørnet.

Jeg har pyntet grene med påskeklip fra tidligere år -- blødkogte æg i æggebægere som jeg lavede sidste år, og påskekyllinger i æg som jeg klippede forrige år.

Tidligere har jeg brugt kirsebærgrene, men denne gang har jeg taget grene fra bunken med afklippede grene fra da frugtræerne for nylig blev beskåret.  Jeg er ikke klar over om det er æble- eller pæretræer.  Til at starte med var jeg slet ikke sikker på at de ville skyde, men de kommer flot.

I stuen pynter de strikkede påskekyllinger, som jeg strikkede i restegarn sidste år.

Jeg ville også have pyntet op med de måbende påskekyllinger, men nu kan jeg ikke finde dem.  Det er ellers ikke længe siden at jeg så dem, og nu kan jeg ikke huske hvor.  Men pyt.

I krukken ved hoveddøren titter Louises glaskylling frem sammen med det gigantiske påskeæg, som jeg malede for nogle år siden. 

Jeg er særligt tilfreds med påskeklippet, ikke bare at jeg kunne finde det, men at det endnu engang er fin pynt til påsken.

/Bella

Basissweateren er for længst færdig...

 

Basissweateren er færdig.  For længst.

Den tog ingen tid at strikke.  Det tog ca. 3 uger, og den var virkelig let at strikke.  Så let at strikke, at min kollega uden bævren kan gå i gang.

Efter den var blevet færdig, lå den også et par uger og ventede på at blive vasket.  Her hænger den på bøjlen inden den blev vasket.

Jeg ville ha' givet en status på strikkeriet, da jeg nærmede mig afslutningen.  

Billedet her nedenfor er fra en søndag formiddag i køkkenet i Oslo, hvor jeg hyggede med te, lydbog og strikning af kroppen af blusen.  Det kunne nemt have været sådan et statusbillede. 

Jeg tror, at jeg glemte alt om billedet.  Jeg var mere optaget af at strikke, og pludselig var blusen færdig.  

Jeg strikkede ærmerne med magic loop-teknik.  Det gik over al forventning, men det var ikke min oprindelige plan.  Det kom sig af, at da jeg skulle til at strikke ærmer manglede jeg pludselig de rigtige strikkepinde.  Tja, så må man bruge hvad man har, når man ikke kan vente.

Jeg vaskede blusen i hånden, og centrifugerede herefter blusen i vaskemaskinen på 600 omdrejninger.  På den måde var den nem at lægge til tørre på et par håndklæder, og dagen efter var den klar til brug.

Basissweateren er strikket efter begyndervenlig opskrift af Önling — du kan købe opskriften her.

Garnet er fra Filcolana, og blusen er strikket i tre tråde, én tråd Tilia (om Tilia, farver i Tilia), én tråd Arwetta (om Arwetta, farver i Arwetta) og én tråd Paia (om Paia, farver i Paia).

Jeg må bare endnu engang bemærke, at intet slår farven.  Den er en humørbombe 🩷

/Bella

Nemme påskekyllinger i papirstrimler…

 

Tidligere på ugen, imellem rækken af specialevejledningsmøder, opstod en kort pause, hvor jeg simpelthen måtte prøve idéen med påskekyllinger af.  

Jeg kunne ikke slippe tanken siden blogposten med forårsfugle af stjernestrimler.

Jeg fandt gult kopipapir, saks samt sort og rød tush frem.

Jeg klippede et par baner, slog en knude, klippede runding til hoved og hak til halespids samt tegnede øjne og næb. 

Vupti, en ret sød påskekylling!

Brede strimler, store kyllinger.  Smalle strimler, små kyllinger.

Hvis man i tillæg finder synål og gul sytråd frem, så kan kyllingerne hurtigt pynte på grene i en vase og være klar til påskebordet.

De kan også bruges som bordkort, hvor man skriver navn på kyllingen, og placerer den på tallerkenen til påskefrokosten.

/Bella

Hvide origamibrikker...

Da jeg viste origamibrikker forleden, inkluderede det også disse to hvide brikker.  Men hvad jeg ikke nævnte er, at jeg har fået papiret skåret til i origamipapirstørrelse, og at den ene type papir er kalkerpapir (brikken til højre).

Det “almindelige” hvide papir vejer 100 g., og kalkerpapiret vejer 110 g.

Kalkerpapiret er skrøbeligt, eller dvs. man kan sagtens folde af det, men man skal ikke være voldsom med falsebenet, for så knækker papiret, for det er mere sprødt end almindeligt papir.

Men netop det transparente udtryk gør sig godt til denne type brik, hvor man kan fornemme papirlagene.  Jeg synes at det giver en ekstra dimension til det visuelle udtryk.

Kan du se en hel serie for dig?  Jeg kan ;-) 

 /Bella 

Flere origamibrikker...

 

Jeg er ret begejstret for denne type origamibrik.

Den er flerdimensionel og med lidt “pyramide-effekt” i midten.  Den har et visuelt flot udtryk, og origamien vises flot frem.

Jeg har foldet i flere forskellige papirkvaliteter i denne omgang. Fælles er at papiret måler 15x15 cm.

De sort-hvide brikker er foldet af papir fra Vivi Gade-design, som er et to-sider design med print på begge sider á 80 g.

Brikkerne i papir med noder på er noget kraftigere, og er fra nodebøger.  Jeg har købt papiret på en stand på Kreative dage-messen for flere år siden.

Den brune brik ude til højre med striber er foldet i papir fra Søstrene Grene, og der står ikke på pakken hvor meget det vejer.  Men det er tyndt.

De to hvide brikker er foldet i papir der vejer henholdsvis 100 og 110 g.  Jeg har købt papiret hos Norway Designs i lighed med papiret som de restende brikker er foldet af.  

Det blomstrede Norway Designs-papir vejer 100 g., og er i samme kvalitet som de tidligere foldede grønne brikker, som også er i papir fra Norway Designs.

Jeg tror, at jeg foretrækker denne type origamibrik i klassisk origamipapir med mønster på én side.  Jeg synes at det bliver for uroligt med mønster på begge sider.  Men som med så meget andet, er det en smagssag.

/Bella