Viser opslag med etiketten haveblomster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten haveblomster. Vis alle opslag

tirsdag den 23. juni 2026

Det her med at være hjemme...

 

Der er noget særligt ved det, når jeg er hjemme i en længere periode, og især om sommeren.  

F.eks. jeg vågnede op til en buket blomster fra Lilly, som hun havde sat på trappen ved hoveddøren.  Blomster fra haven og en sød, sød gestus fra Lilly.

Buketten kom naturligvis straks i vand og med mig på arbejdsværelset. 

Idefix, naboens kat, kigger også forbi.  Det gode sommervejr betyder, at han kommer oftere, for han kan selv komme ind, nu hvor havedørene står åbne.  Han miaver højlydt, når han kommer, og det betyder at vi hører at han er på vej.   

På torsdag og en uge frem skal vi passe ham, og det betyder med garanti, at han kommer endnu oftere, når han opdager, at han er alene hjemme.  Det bliver hyggeligt.

/Bella 

tirsdag den 21. oktober 2025

Ærteblomster…

 

Vejret er slået om i Oslo.  Vi har ellers nydt vidunderligt smukt efterårsvejr den sidste halvanden uges tid.  Men nu regner det.  Det har regnet dagen lang, og det ser ud til at fortsætte i morgen.  Udover at være en våd dag, er det også en mørk dag.

Det får mig til at længes efter sommeren.

Du kender det sikkert, i sådan situationer, så kigger man i billedrullen med sommerens feriebilleder?  Det gjorde jeg i hvert fald og da så jeg pludselig, hvor mange fine buketter med ærteblomster vi har nydt denne sommer, uden at jeg har vist en eneste af dem.

Prøv se at se med. 

Den første buket her i selskab med de tilbageblevne anemonerne fra buketten med margeritter.

Dernæst yderligere to buketter i smukke lilla nuancer.

Endnu en smuk buket i røde nuancer, og til sidst en lille, men høj buk, med hvide og lilla ærteblomster.

Alle sammen fine buketter og samtidig et nostalgisk tilbageblik på sommeren, som allerede synes så langt væk. Samt et opmuntrende lyspunkt på en mørk regnvejrsdag.

Jeg må også nævne, at det ikke er mig der har ærteblomster i haven, men Lilly, Pia og Janni som har forkælet med smukke ærteblomstbuketter.

/Bella

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...