lørdag den 7. juni 2025

Origamibrikker i ramme...

   

Jeg har genoptaget arbejdet med at samle origamibrikkerne mhp. billeder og ophæng.  Og har derfor også lige foldet nogle nye brikker i favoritmodellen, denne gang i lækkert og kraftigt origamipapir fra Norway Designs — alle i samme mønster (fra julekollektionen).


Jeg har denne gang anvendt dobbeltklæbende tape til at samle og sætte brikkerne fast på karton, og det fungerer virkelig godt — både at arbejde med og det endelige resultat.

For at få en fornemmelse af hvordan brikkerne tager sig ud, når de er rammet ind, har jeg købt en ramme i Ikea (den hedder Sannahed og måler 25 x 25 cm).  Det var den største de havde med høj rammekant.

Det er dog ikke den helt rigtige ramme, og slet ikke den endelige ramme.  Den er for lille, og har ikke glas.  Dvs. den har glas, men langt inde i rammen, som ikke tillade at blomsterne kan folde sig ud.  Jeg har derfor fjernet glasset.

Nu gælder det jagten på en passende ramme.  Jeg ved ikke engang hvad denne slags ramme hedder, gør du? 

Det er ikke svæveramme, men måske boksramme?  Jeg ønsker en stor, kvadratisk ramme med dybde, og det har jeg svært ved at finde.  Gerne træfarvet, og gerne til en hæderlig og betalelig  pris.

/Bella

2 kommentarer:

  1. Den slags rammer leder jeg også efter med sporadiske mellemrum - ikke til origamibrikker, men til trediemnsionelle montager, decoupager eller hvad jeg nu skal kalde det. Jeg finder ind i mellem en enkelt på genbrug, men en forhandler har jeg endnu ti l gode at opstøve. så du må gerne fortælle, hvis du finderen.
    PS. De origamibrikker ser flotte ud nu de er "samlet".

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak❤️
      Jeg skal gerne fortælle, hvis jeg har held med at finde flotte boksrammer til gode priser.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...