Som jeg nævnte tidligere, så har jeg kastet mig ud i hvordan origamibrikkerne kan samles, og hvordan og med hvad jeg skal gøre det.
Årsagen til den nævnte tøven i det tidligere indlæg er, at limningen af disse fine, grønne brikker ikke gik godt.
De grønne brikker er foldet i kraftigt origamipapir fra Norway Designs, og er, som du kan se en helt anden type end favorit-brikken. Det er en brik som jeg har set på Pinterest monteret i stor skala, og som er visuel meget effektfuld. Så den brik, har jeg naturligvis også måtte folde.
Jeg har limet brikkerne på et stykke karton, som jeg har gemt fra da Anders fornylig fik nye undertrøjer. Det var karton som var for godt til at smide ud, og som jeg havde tænkt, at jeg ville ha' med til Oslo, til når jeg mangler karton til at lave skabeloner til papirklip.
Men
det blev nu til underlag for origamibillede, og jeg ved nu, at det
burde være forblevet "skabelonkarton". For jeg limede med Dana
papirlim, og ikke desto mindre har kartonet trukket sig.
Det har vredet sig så skævt, at en blyant kan ligge under kartonet. Den kombination af lim og karton fungerede ikke, det var ellers fint at arbejde med i forhold til små-justeringer af brikkerne.
Næste forsøg var knapt så justerbart. Her brugte jeg syrefrit karton og origamibrikker i samme lækre, kraftige papir, nemlig origamipapiret fra Norway Designs. Denne gang anvendte jeg papirlim fra Karen-Marie klip. Her var resultatet meget bedre. Men man skulle være hurtig, hvis man ville gøre små-justeringer, for papiret satte sig hurtig og kunne ikke skubbes på plads.
Det er naturligvis et spørgsmål om øvelse.
Jeg var nu alligevel lidt ærgerlig over at bruge så mange (flotte) origamibrikker, og så ikke være helt tilfreds, fordi jeg ikke fik skubbet dem helt tæt sammen.
Jeg kan kun takke mig selv. Jeg skulle ha' startet ud med en mindre prøve. Men hvem siger den ville have vist mig udfordringen, hvis den var hurtigt lavet?
Med de resultater fordampede til lysten til flere opsætningsforsøg den dag, og jeg forsatte med at folde brikker.
/Bella
Re det skæve karton. Har du prøvet at lime noget på bagsiden? det plejer at forhindre pap/karton i at slå sig helt så voldsomt, hvis der kommer lim på begge sider.
SvarSletNej, det har jeg slet ikke tænkt på. Det er et godt forslag, og det vil jeg prøve ved brug af syrefrit karton. Tusinde tak for forslaget!🌸
Slet