I sommerferien besøgte jeg garnbutikken Garnudsalg i Hadsund. Det er mere end et år siden at Garnudsalg flyttede sine fysiske lokaler fra Aalborg til Hadsund.
Garnudsalg er koncentreret omkring nethandel, men åbner lageret to dage om ugen, onsdag og fredag, fra kl. 11-17.
Jeg fik også handlet. Inspireret af at Liselotte (medejer af Garnudsalg og kvinden bag bloggen “Slagt en hellig ko”) tidligere havde vist strik frem, strikket i Softwool, købte jeg netop Blackhill Softwool dels i farven majs (kode 126) og dels i farven lys salvie (kode 138).
Måske jeg også lader mig inspirere af Liselottes strik af modellen “Ingen dikkedarer sweater” af PetiteKnit? Vi får se.
/Bella
Ingen kommentarer:
Send en kommentar