søndag den 13. september 2026

Perlekæde med hvide babyperler…

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det.  Men denne perlekæde med store smukke, glansfulde ferskvandsperler, der går under navnet babyperler eller twin pearls, syede jeg tre gange, før jeg var tilfreds.

Med andre ord, alle gode gange tre.

Perlekæden er til Susannes veninde, som har set Susannes perlekæder og forelsket sig i en perlekæde med babyperler.

Fornøjelsen er på min side, og jeg skal love for at jeg maksimerede fornøjelsen.

Først var jeg ikke tilfreds med den afsluttende knude.  Så klippede jeg perlekæden op, strengede den op for så igen at sy den med knude mellem hver perle.  På en af de afsluttende knuder fik perletråden viklet sig om en af perlerne uden at jeg bemærkede det, hvorfor jeg syede videre.  Det var umuligt at pille op, og jeg måtte endnu engang klippe perlekæden op, strenge den op, for så at sy den igen.

Her er den så i al sin pragt.  Syet på almindelig perletråd slået af tre tråde med knude mellem hver perle og dobbelte knuder mellem de fire perler på hver sin side af låsen.  Låsen er en kuglemagnetlås.  

Perlekæden måler 45 cm og hertil kommer låsen.

/Bella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...