Mit nye strikkeprojekt er en bluse fra PetitKnit

Jeg er næsten færdig med glimmerponchoen, og derfor klar til et nyt strikkeprojekt.  Strikkeopskrift og garn er allerede udvalgt og anskaffet, nemlig Ankers sommerbluse fra PetitKnit i det anbefalede garn "Line" fra Sandnes.  Jeg har valgt en smuk blå-grå farve (farvekode: 6061).

Som sagt, jeg er næsten færdig med glimmerponchoen.  Jeg har syet den sammen og hæklet kant i hals, ærmegab og kanten forneden.  Særligt kanten forneden har voldt mig kvaler, og jeg har måtte lave den om flere gange, før jeg syntes at den faldt tilpas heldigt ud.  

Men, men, men jeg kommer til at pille den op igen, for det viser sig at der er for lidt bevægelsesrum forneden, og at jeg bør lave en slidse i siden med ærmegabet.  Det er så det, jeg er ved at tage tilløb til nu, og sommerblusen må vente.  Men det er egentlig OK, for jeg kan mærke, at det er med en smule ærefrygt, at jeg skal i gang med sommerblusen.

Al ting til sin tid, som man siger :-)

/Bella

En hæklet dame...

Jeg praler gerne af Louise :-)  Senest da jeg blev forkælet med hæklede påskekyllinger.  Nu har hun overgået sig selv, igen :-)

Se hvad jeg har fået, en hæklet dame!

Fin forfra og fin bagfra :-)

Hun skal have plads i min garnkurv ved sofaen i stuen.  

Hun har lommer til dit og dat, og måske bedst af alt fungerer hun også som nålepude, fordi sådan en mangler jeg :-)

Jeg behøver ikke gøre Louise kunsten efter (as ever!!), for jeg har jo min dame nu, men skulle du have lyst, så findes opskriften her hos topping.dk. 

God fornøjelse!

/Bella

Glimmerponchoen er vasket...

Jeg fik lukket masker af, og hæftet de få ender der var at hæfte.  I går aftes ved 21.30-tiden satte jeg sidste nål i det nyvaskede strik, som natten over har ligget til tørre på det lune gulv i køkken-alrummet.   

Nu skal nålene samles sammen, og jeg skal sy ponchoen sammen -- hen over "skulderen", så der bliver en halsåbning, og ned langs siden, så der kommer et "ærmegab".  Det betyder at ponchoen kommer til at hænge skråt, når man har den på.  Den ene arm skal stikke ud under ponchoens kant og den anden arm får et hul at stikke ud af.  Ponchoen får ikke en fast forside eller bagside.  Det er alt afhængig af hvilken arm der skal ha' hul eller underkant :-) 

Hvis det lyder som sort snak, så kig evt. her hos Lotte Kjær Design (Stine poncho), som er min inspirationskilde.

/Bella

Glimmerponchoen nærmer sig en afslutning...

Glimmerponchoen er snart færdig.  Jeg har målt og vurderet hvor meget længere den skulle være, uden helt at kunne beslutte mig.  Men nogen gangen bliver beslutningen taget for en, og det er også tilfældet her, for jeg er ved at løbe tør for glimmergarn.  

Dvs. jeg har en spole mere.  I Oslo! :-) :-)

Så nu er det tid at lukke masker af, vaske strikketøjet og blokke det.  Dernæst er det planen, at sy ponchoen sammen, og herefter at hækle først en række fastmasker og dernæst en række stangmasker i halskant, ærmegab og kanten forneden.  Så er ponchoen færdig.

  

Og ja roserne, de er fra min svigermor.  Det er ikke kun når hendes have bugner af roser om sommeren, at hun betænker mig, næ-nej, det er skam året rundt :-)

/Bella

Fint papirklip fra Althea...

Prøv lige at se, min niece Althea takker for påskeægget med dette fine papirklip, som har alt hvad et moster-hjerte kan drømme om :-)  Nemlig, en hilsen med fint klippede hjerter, glimmersten langs kanten, smukke filtpuder med glimmer og et blåt garnbånd elegant bundet gennem papirklippets hjerter.  

Faktisk afslørede kuverten, at brevet indholdt en kærlig hilsen <3

Se, det er kreativitet der får et moster-hjerte til at hvine af fryd :-)

/Bella

Papirklip a la Barbapapa...

Jeg er igang med at klippe papir, noget som måske skal blive til julepynt, hvis min idé falder heldigt ud.  Det er et eksperiment, og jeg er ved at prøve idéen af, og man ved jo aldrig :-)

Hvis det bliver som jeg tænker, så får du pynten at se ved juletid, det lover jeg :-)

Mens jeg sad og klippede, så synes jeg pludselig at det lignede Barbapap'er :-)  Husker du dem?

Jeg havde dem alle samme -- mor og far og alle børnene i forskellige farver, og det havde min bror også.  Og vi var endnu mere heldige, for ude foran vores hus, på vores lille stikvej i det parcelhuskvarter hvor vi voksede op, havde vi på denne tid en stor bunke sand liggende.  (Jeg husker den som kæmpe-stor, men det er ikke sikkert at den var det).  Og i den bunke af sand byggede vi barbapapa-huse, ja hele byer.  Vi kunne lege derude i timevis.  Det var tider :-)

/Bella

Jeg har brug for hjælp...

I snart 1,5 år har jeg ikke kunnet kommentere blogs fra min iPad, og det er ved at drive mig til vanvid.  

Selvom at jeg er logget på Blogger, så angives der kun "Kommenter som: Google-konto".  

Hvis jeg logger ud, slukker iPad'en, og kort tid efter tænder den igen og logger på Blogger, så kan jeg give 1 (en!) kommentar, hvorefter jeg er tilbage i "Google-konto-mode.  

Det er mildt sagt skide-irriterende!

Jeg ved, at jeg har gjort et eller andet, men jeg ved ikke hvad.  
Jeg har ingen problemer, når jeg er logget på PC.

Jeg vil ha', at det skal se sådan her ud:

Altså, "Kommenter som: Bella (Google)

Er der nogen der kan hjælpe?

Kh. Bella

Origamiæske af landkort...

Lene kom med et gammelt landkort, som hun ville høre om jeg kunne folde en æske af.  Mere præcist en æske, hvor der ikke er foldemærker på låget.  

Sådanne æsker har jeg tidligere foldet og beskrevet i dette indlæg.  

Du kan undgå foldemærker på låget ved at folde efter diagonale streger, som du tegner op med blyant på det kvadratiske ark papir, som æsken foldes af.

Jeg foldede først en del æsker for lige at genopfriske teknikken, før jeg satte mig til at regne på hvor stor en æske Lene kunne få, og hvor på kortet jeg skulle klippe.  Jeg foldede også en "prøveæske" af landkortet, for at teste om papiret overhovedet egnede sig til at folde af.

Æskens bund er også lavet af landkortet og er 2 mm mindre på hver af kvadratens sider (eller 4 mm mindre, hvis man klipper i forhold til låget og kun klipper af på 2 af kvadratens sider).

/Bella  

Anders' halsedisse...

Jeg er blevet færdig med halsedissen til Anders, og han er rigtig glad og tilfreds. 

Jeg har strikket i DROPS baby merino-garn på pind 2,75.  Den færdige halsedisse vejer 109 g.  Jeg har været inspireret af halsedisseopskrift fra Gepard.  Jeg har slået 100 masker op til henholdsvis forstykke og bagstykke, som begge er ens og måler 20 cm i bredden og 15 cm i højden.  Halsrøret (200 masker), er 20 cm højt.  Jeg har lukket maskerne løst af.

Her kunne jeg have afslutte indlægget.  Men lad mig tilføje, at jeg er blevet færdig ca. 1 uge senere end annonceret.  Hvilket er et meget rammende billede af min tro på egne evner :-/  Altså at jeg overvurderer mig selv.  Det sker ofte.  Jeg har ganske enkelt høje tanker om mig selv.  Jeg tror, at jeg er mere effektiv og dygtigere end jeg er.  

Faktum er, at jeg ikke strikker ret hurtigt, og at jeg laver fejl.  Selvom at man ikke burde kunne lave fejl, når man bare skal strikke 2 ret og 2 vrang, igen og igen.  Men det kan jeg.  Da jeg hader fejl, så retter jeg dem, når jeg ser dem.  Derfor er det irriterende, at der er fejl, jeg først har opdaget efter at jeg var færdig.

Nu kaster jeg mig over glimmerponchoen igen.  Med moralsk opbakning og råd fra strikkekyndige damer fortsætter jeg ufortrødent, så må det briste eller bære :-)

/Bella

Svigermors perlekæde...

Jeg har syet min svigermors perlekæde om, og sat ny lås på.  Aller helst havde hun ønsket, at jeg kunne forlænge perlekæden med et par ekstra perler.  Men jeg har ikke flere af disse meget store, blå-sorte, rustikke ferskvandsperler -- desværre.  (Og endnu mere desværre, for jeg kunne også godt tænke mig en perlekæde med denne slags perler :-))  

Vi var derfor nødt til at tænke i alternative løsninger, så perlekæden fortsat kan bæres, selvom at den trængte til at blive forlænget.

Perlekæden var oprindelig monteret med dupsko, som passer til f.eks. Lynggaards smykkelåse.  Men for at få mere længde på perlekæden, har jeg erstattet dupskoene med en stor, aflang massiv lås i børstet sterlingsølv, som forlænger kæden med 3,5 cm.

Men inden jeg nåede så langt, blev perlekæden lagt i blød i lunkent vand med et par dråber parfumefri opvaskemiddel.  Den trængte til at blive tørret af, for fedt og cremer sætter sig på perlerne, når man har dem på.  I tillæg duftede den ret kraftig af parfume.  Hvilket ikke er overraskende, når man tænker på, at det er en perlekæde min svigermor bruger, når hun skal ud.  

Men det er en god idé at holde igen med parfume, da det kan skade perlerne.  Jeg har tidligere skrevet et indlæg om pleje af perlekæder, læs det her.

Perlekæden (ikke løse perler) lå i blød i en lille times tid, hvorefter de blev skyllet i lunkent vand og tørret af med en blød bomuldsklud.  Først nu klippede jeg perlekæden op, og lagde perlerne til tørre i den originale rækkefølge.

Perlekæden er syet på tyk perletråd, slået af fire tråde, med knude mellem hver perle.  

Jeg håber, at perlekæden passer nu.  Og ikke mindst, at min svigermor synes om løsningen med låsen.  Ellers er næste forslag at perlekæden tilføjes små ferskvandsperler i samme farve som de store perler, enten mellem hver eller hver anden perle.  Men ganske som at den nye lås har ændret perlekædens udtryk markant, så vil tilføjelsen af små perler også gøre det.  

/Bella

Albertes creoler...

Albertes mor ringede, og spurgte om jeg kunne hjælpe med et "påskeæg" til Alberte.  Selvfølgelig, altid til tjeneste :-)  Fornøjelsen er jo helt på min side :-)

Sammen fik vi snakket os frem til disse fine, delikate og spinkle creoler i forgyldt sterlingsølv med små hvide ferskvandsperler, henholdsvis runde og ris-formede.  

Creolerne har en diameter på 1,5 cm.

/Bella

Påskekyllinger...

Jeg har fået påskekyllinger af Louise, som hun har hæklet.  De er ret kære :-)

Hun er ved at være verdensmester i at hækle fine små ting.  Langt ud over hvad jeg evner.  Jeg synes, at det er så fint, og jeg vil så gerne, men jeg har for længst erkendt, at det er alt for småt til mig.  Der er jo ikke noget at holde på :-) 

Jeg ved ikke, hvor hun har opskriften fra, men jeg har fundet denne, som minder om, hvis det er noget for dig -- kig her.

/Bella

Turmalinarmbånd til Louise -- og Sille...

Jeg har lavet et armbånd med turmaliner og lille ferskvandsperle til Louise -- i samme stil som Christinas.  Det indgår i en byttehandel, men det skal jeg ikke underholde med her :-)  

Som en ekstra overraskelse lavde jeg også et par øreringe til Louise.

Hvilket blev til dette fine lille sæt.  Armbåndet måler knapt 20 cm.

Da Sille så Louises armbånd, forelskede hun sig straks, og måtte også eje sådan et armbånd :-)  Og det kan enhver forstå:-)

Så fluks, lavede jeg også et armbånd til Sille.  Silles armbånd måler knapt 18 cm.

Hvis du ser to unge damer -- mor og datter -- med disse smukke armbånd, ja, så er det såmænd min svigerinde og niece :-)

/Bella

Maskulin strik...

Mens jeg har været i tænkeboks angående glimmerponchoen, har jeg i stedet kastet mig over et stykke maskulint strik, nemlig en halsedisse til Anders.  Som han rent faktisk ønsker sig! :-)

Jeg er inspireret af denne model fra Gepard, som jeg efter et par strikkeprøver, er gået i gang med min udgave af.  Jeg havde et par nøgler gråt garn af DROPS baby merino liggende, og det er det jeg bruger.  

Man strikker to stykker, forstykke og bagstykke, som man samler på rundpind og strikker selve halsrøret.  Så det er virkelig meget enkelt.  Ribben strikkes: 2 ret og 2 vrang -- meget terapeutisk og TV-venligt :-)

Til hvert forstykke og bagstykke har jeg slået 100 masker op, og jeg strikker på pind 2,75.

Jeg tænker, at inden weekenden er over, er jeg færdig.  Det bliver en god weekend :-)

Kan du også ha' en god weekend!

/Bella

Oslo-hækling...

Det er typisk, det jeg har allermest lyst til at lave er, at hækle på mit tæppe i Oslo.  

Jeg har været i gang med tæppet i knapt 2 år, og i lange periode har jeg ikke værdiget det et blik.  Men nu, er det det eneste jeg har lyst til :-)  

Og det kan jeg jo sagtens sige, for tæppet er i Oslo, og jeg er hjemme.  Men retfærdigvis må jeg tilføje, at billedet ovenover er fra sidst jeg var i Oslo, hvor jeg genoptog hæklingen af tæppet, og kunne konstatere at der ikke er lang vej igen -- det er snart færdigt.  

Jeg kastedes mig over tæppet i mangel af bedre.  Jeg havde strikket de blå sokker færdige, og jeg have brug for noget andet (og mere TV-venligt) at sysle med.  Og nu har jeg bare lyst til at lave det færdigt, ikke mindst fordi jeg stadig er i tænkeboks mht. glimmerponchoen.

Noget helt andet, sidst jeg var i Oslo (og blev færdig med de blå sokker og genoptog tæppehækling og alt det der...), da var det her udsigten fra mit vindue i soveværelset -- et fint view ud over den centrale del af Oslo set fra Westye Egebergs gate.  Den udsigt vil være betydelig grønnere næste gang jeg nyder den :-)  

Billedet er taget søndag den 8. marts på Christinas fødselsdag (og kvindernes internationale kampdag).

/Bella