Perlekædesyning i lange baner...

Det bedste der skete i sommer var, at jeg fik nye briller, og nu er perlesyning igen en fornøjelse!

Og derfor var det virkelig en fornøjelse, da Anne Marie kom med sin perlekæde som skulle syes om, og endvidere forelskede sig i perler til tre nye perlekæder.  Dem har jeg nu syet :-) 

Så tillad mig at billedspamme uhæmmet, og vise Anne Maries nye perlekæder frem -- med Anne Maries tilhørende låse:

Alle perlekæder er med ferskvandsperler, syet på almindelig perletråd og monteret med dupsko.  

Den første perlekæde er med flammerøde stavperler, og er vanvittig flot.  Meget flottere i virkeligheden end billederne giver indtryk af.  Jeg overvejer, om jeg ikke også skal ha' sådan én :-)  Stavperlerne måler ca. 6 x 16 mm.  Perlekæder måler 48 cm uden lås.

Perlerne på perlekæden med store, grå barokke ferskvandsperler måler ca. 6 x 11 mm, og er 46,5 cm lang uden lås.

Den sidste perlekæde består af forskellige-farvede barokke perler som måler ca. 8 x 11 mm, og er 46,5 cm lang.  

Måske du genkender perlerne?  Jeg har nemlig sådan en perlekæde, min er bare lang -- jeg har nævnt den her :-)

/Bella

Omsyning af Lenes perlekæder...

Lene har nogle perlekæder, som hun ikke får gået med.  Hun har derfor besluttet at forære dem til sin mor.  Det kræver dog en omsyning for at der kan komme nye låse på.  Og den fornøjelse er min :-)

Perlekæden med de rustrøde perler har jeg vist for år tilbage (her).  Den anden perlekæde har Lene fra en guldsmed.  Den skulle jeg have taget et billede af inden jeg klippede den op, for knuderne mellem hver perle var kæmpe-store og ikke placeret særligt pænt, så perlekæden fremstod ujævn.  Men efter omsyning er den fin! :-)

Begge perlekæder er syet med knude mellem hver perle og monteret med magnetlås, og derfor er der dobbelte knuder mellem de tre perler på hver sin side af låsen.  På den måde er perlekæden mere robust, og kan tåle at blive trukket i når den åbnes.

Begge perlekæder er syet på almindelig perletråd slået af tre tråde (#30) med ponynål, str. 12.  Den rustrøde perlekæde er en luxusmixkæde med forskellige typer ferskvandsperler og måler inkl. lås 47,5 cm.  Perlekæden med de ovale, mørke peacock-farvede ferskvandsperler (ca. 8 x 10 mm) er 47 cm lang, inkl. lås.

/Bella

Nyt strikkeprojekt...

Jeg er allerede i gang med et nyt strikkeprojekt.  Det skal blive til en slags mini-poncho, måske snarere en cape/krave, som også kan bruges som halstørklæde.  Jeg er inspireret af dels en poncho, som jeg så på kunsthåndværksmarkedet i Oslo af Cecilie Telle -- norsk kunsthåndværker og underviser med base i London.  Dels strikkekunsthåndværker Lotte Kjærs strik (Lotte Kjær Design).  

En af pigerne i standen på kunsthåndværksmarkedet bar den udgave af Cecilie Telle-ponchoen, som ikke har høj hals, på en afslappet, cool måde, som mindede mig om Lottes lange tube-tørklæder.  Det er det udtryk jeg vil prøve at ramme.  Derfor skal ponchoen heller ikke være tung og tyk, men let og luftig (men heller ikke for luftig :-)).

Jeg strikker glatstrik i Blackhill Softwool fra Garnudsalg, på rundpind str. 6. 

Med afsæt i eksamensponchoen og strikkeprøve, har jeg lavet et udkast til min nye poncho, og regnet på med hvilket interval jeg skulle tage ind over de 88 rækker, som jeg har afsat til det.

Og nu er jeg i gang :-) 

/Bella

Perle-prototype...

Inspireret af guldsmed Mette Vivelsted (i Århus), som jeg følger på Instagram (@mettevivelstedjewellery), har jeg forsøgt mig med en prototype på hvad jeg kalder "klase-perlekæde".  

Den har fået et fint udtryk :-)  

Jeg legede med perler for at finde ud af hvordan knuderne skulle bindes og hvor tæt perlerne skulle placeres, og har derfor ikke monteret lås, som altid er en del af processen, når jeg syer de klassiske perlekæder med knude mellem hver perle.

Jeg har blandet store og små ferskvandsperler, og brugt den type perletråd, hvor nålen sidder fast på tråden.  Det giver desværre ikke mulighed for at montere lås på den elegante måde jeg plejer.  Så jeg må finde en anden løsning.  På Mette Vivelsteds instragrambilleder kan jeg ikke se, hvordan hun har monteret lås.  Men måske jeg skal ud i noget med knudeskjulere eller lim?

Når perlekæden kommer op at hænge, kommer designet rigtig til sin ret :-)

/Bella

Bestået strikkeeksamen...

Min poncho er blevet færdig.  (Indsæt evt. 3-4 linjer med hurra :-))

Den blev faktisk færdig forrige weekend i Oslo.  Men ingen billeder jeg tog, viste den rigtige farve på ponchoen.  Ponchoen er strikket i den tykke bomuld (8/8) fra Karen Klarbæk i farven "Jeans blue" og kombineret med råsilkegarn fra ITO i mærket Kinu og farven "Iron Blue".  

Og den er blevet nøjagtig som jeg forestillede mig :-)

Med undtagelse af, at jeg havde forestillet mig, at den ville have været færdig meget, meget før.  Sådan at jeg kunne have brugt den i sommer.  Nu nåede jeg at bruge den en uge som overtøj i Oslo inden regnen satte ind.

Og lad mig sige det sådan her, Anders er lettet, for han troede aldrig at jeg ville blive færdig :-)  

Igen og igen har jeg trævlet op, når jeg opdagende, at jeg havde lavet en fejl.  Men som man siger øvelse gør mester, og det var jo trods alt min strikkeeksamen, og jeg kan med tilfredshed sige, at jeg har bestået.   

Jeg har fulgt opskriften "min sjælevarmer", og haft Lenes poncho at kigge efter.  Det var Lenes idé, og en rigtig god idé, for nogle gange læste jeg opskriften og tænkte hva' pokker menes, men så kiggede jeg på Lenes poncho, og kunne se hvad det skulle blive til.  (Og nu ikke ét ord om, at Lene heller ikke har kunne bruge sin poncho hele sommeren, for den har jeg lagt beslag på!).

Derudover har jeg skiftet garn ved anvendelse af denne teknik fra Christina med bloggen "Gem et lille smil", og jeg har hæftet ender efter DROPS Designs anvisning.

Her kommer et sjældent billede af Bella med poncho 'in action':

Og hvis du kunne se mine øreringe, ville du se dem her, og min perlekæde er denne her :-)

/Bella

Lille-Pelle...

Vi har fået en ny tilløbet kat.  Ham kalder vi også Pelle -- og mere formelt lille-Pelle.  

Han er med garanti søn af gammel-Pelle, og ligner ham til forveksling, men har hale, er knapt så stor og har fine blå øjne.  Så han kunne også have heddet "Mis med de blå øjne" taget i betragtning, at vi allerede har haft en "Pelle Haleløs", hvis vi skulle blive i børnebogsgenren :-)

Lille-Pelle er stadig en vildkat.  Så han kommer ikke inden døre (endnu).  

Han er holdt op med at hvæse af os, når vi nærmer os ham, næsten.  Han kan stadig finde på at hvæse af Anders.  Men jeg kan komme helt tæt på ham.  Men man kan ikke røre ham, og hvis man prøver, er det på eget ansvar, for han er hurtigere end Lucky Lukes skygge til at lange ud efter en, og han er rimelig træfsikker :-)

Han har taget katte-huset til sig, og bor ude på terrassen.  Gammel-Pelle viste aldrig nogen interesse for kattehuset.  Han ville hellere indenfor :-)   

/Bella

Flere øreringe til Bella...

Disse øreringen har jeg lavet til mig selv -- for efterhånden lang tid siden.  Store runde ferskvandsperler og facetterede agater i forskellige ørebøjler.

Jeg lavede dem, fordi jeg var så tilfreds med øreringene jeg lavede til Louise -- dem med keshiperler -- så jeg ville ha' noget der mindede om, men mere enkelt og lidt mere klassisk -- sådan lidt mere mig.

Jeg har ikke haft dem på en eneste gang!

Jeg ofrede ellers disse øreringe for at kunne genbruge ørebøjlerne.

I øvrigt, så har jeg heller ikke haft de øreringe på, som jeg lavede til mig selv, da jeg lavede øreringe til Amanda.  Jeg har gjort tilløb mange gange, men nej, så var det alligevel ikke dem jeg havde lyst til at ha' på.

Nu får perlerne nyt liv i et andet design :-)

/Bella

Åbne creol-øreringe med perler...

Muligvis de letteste øreringe at lave?

Perlevedhæng af ferskvandsperler (3 mm) på perlestav med flad bund, hængt i åbne creoler (1,8 cm i diameter).  

Det er mine yndlingsøreringe for tiden.  Og jeg er faktisk ret vanskelig, når det kommer til øreringe.  Jeg laver masser af øreringe, men jeg får dem aldrig på.  

Men dem her er jeg glade for :-)

/Bella

Babytæppe til Randis baby...

Tilbage i juni kunne jeg fortælle, at babytæppet til min sekretær var blevet færdigt, og nu er det også blevet vasket.

Tæppet måler 60 x 70 cm og vejer ca. 270 g.  

Det er hæklet på nål 4 efter inspiration fra en opskrift fra Familiejournalen (nr. 20, 2016).  Tæppet er stort set magen til Lunas tæppe, på nær mål og kant.  Dvs. hæklet efter sammen mønster i tilsvarende babyblødt merino-silkegarn fra Garnudsalg, men her med krebsekant jf. opskriften.

Det er også blevet overrakt, og vakte stor glæde :-)

/Bella

Når det kreative foregår lige uden for ens vinduer...

Forleden dag i Oslo (en fredag aften), da jeg kiggede ud af vinduet -- og ikke bare kiggede ud, men også kiggede ned -- blev jeg vidne til et kreativt projekt :-) 

En stor blå IKEA-pose fyldt med store træfinér-bogstaver var blevet slæbt frem.  Og ét for ét blev bogstaverne dyppet i en spand med væske og lagt til tørre.  Først blev de lagt til tørre på papir og senere direkte på græsset.

Det var damen i lejligheden under mig, og hun lagde bogstaverne til tørre lige uden for sin lejlighed i stueetagen.  Søndag aften samlede hun dem sammen igen.

Jeg spurgte hende senere, da jeg mødte hende i opgangen, hvad bogstaverne skulle bruges til, og hun fortalte (ikke overraskende), at de skal bruges af børnene i hendes klasse til at lære at stave ord :-) 

/Bella

Anne Maries perlekæde er blevet syet om...

Anne Maries perlekæde trængte til at blive syet om.  Faktisk så meget, at den nåede at knække.  

Men nu er den som ny igen :-)

Det var et fin gensyn.  Jeg kan godt lide at få perlekæder i hænderne, som jeg tidligere har syet. Og det glæder mig særligt, når de bliver brugt.  Og denne her er en af Anne Maries yndlinge, og jeg forstår hende, for jeg har én der minder om, og den er også en af mine yndlingsperlekæder :-)

For tekniske detaljer om perlekæden, læs evt. det oprindelige indlæg.

/Bella