Flere øreringe i oxyderet sølv…

Der er noget givende ved at kunne gå til og fra bordet med perler.  At kigge på forslag, at finde nye perler og nye kombinationer.  Ikke at forhaste processen.  Det kan jeg virkelig godt lide.

Derfor er det også blevet til flere øreringevedhæng.

Det første par består af store, ovale bordeaux-farvede ferskvandsperler magen til dem jeg tidligere har lavet klase-øreringe af til Lene.  De er vidunderlige med en dyb farve og flot glans, for ikke at tale om imponerende størrelse. Jeg har kombineret dem med æble-grønne chips-ferskvandsperler, som er større og fladere end de mere mørkegrønne chips, som jeg brugte sammen med de store turkis-farvede perlerøreringe.  På toppen har jeg anvendt sarte blå-grønne, runde agatperler.  

Det er blevet et smukt par vedhæng, som jeg har hængt i klassiske enkle, åbne ørebøjler i oxyderet sølv.

Jeg har brugt samme type æble-grønne chips-perler i det næste par vedhæng, hvor de udgør kernen i selve vedhænget, og hvor man tydeligt kan fornemme deres flade form og struktur. 

Jeg kan godt lide kombinationen af grøn og turkis, og har her afsluttet vedhænget med mindre, dinglende turkis-farvede runde perler.

Jeg har også forsøgt mig med et helt enkelt par vedhæng med forskudte grå topborede ferskvandsperler.  Denne gang uden afsluttende dingleperler eller topperler, som de lyserøde har.  Bare de topborede perler, og et par stykker mere på hvert vedhæng, for at give dem lidt volume.  

De ser muligvis ikke ud af meget her, men de er meget flotte på.

Det er ikke sidste gang med topborede perler alene.

Lad mig afsluttende vise den samlede flok af oxyderede øreringevedhæng, som det er blevet til indtil videre.

/Bella

Nyt sophie scarf på pindene...

Jeg har slået op til et nyt Sophie scarf.  Dels fordi vinteren bliver ved og ved (i hvert fald her i Oslo), og dels fordi at man ikke kan ha' for mange af disse fine, enkle tørklæder.

Jeg strikker i restegarn fra bla. det florlette tørklæde i råhvid silk mohair og alpaca, hvor jeg havde alpaca tilovers.  Samt et nøgle silk mohair fra Året rundt-blusen, som igen var baseret på rester.

Glimmergarnet er for sjov, og er fra Garnudsalg.  Du finder tråden i deres sortiment under følgetråd.  De kalder den på en og samme tid "Spas og bling" og "Bling og kulør" -- lidt forvirrende.

Never mind, følgetråden fungerer fint, og tilføjer et strej af lidt perlemorsagtigt.

Jeg har slået op på pind 4, og tørklædet blivet let og blødt.

Det er i tillæg strik, som man ikke skal tænke så meget over, men bare strikke og slappe af med, mens man flytter masker fra den ene pind til den anden.

/Bella

Øreringe med perler og oxyderet sølv…

Det er skønt at dagene er blevet længere, og at lyset kan nydes.

Det gjorde blandt andet at jeg fandt ferskvandsperler frem og begyndte at matche perler, former og størrelser samt farver og nuancer til øreringevedhæng.  

Særligt i forbindelse med farver og nuancer spiller lyset ind. Kun i dagslys kan man rigtig se, hvad man har med at gøre.

Det er denne her del jeg virkelig nyder, faktisk meget end at sætte perlerne på perlestave og lave det færdige øreringevedhæng. Det her, hvor jeg matcher og prøver perlekombinationer af i forhold til form og farver.

Jeg føler nærmest, at jeg er en slags Gerda fra Moniees (@monies_official), når jeg prøver konstellationer af, og vurderende betragter resulteret, og mærker efter om jeg kan lide, hvad jeg ser. 

Det første par vedhæng har tyngde med en base af en stor, flad midtboret grøn linseformet ferskvandsperle. Den har fået en stor, hvid rund ferskvandsperle med smilehul ovenpå, og toppes med en lille, rund orange agatperle.  Der er sådan lidt snurretop-agtigt over udtrykket.

Det næste par har et helt andet udtryk og en lethed over sig.  

Brugen af topborede perler til øreringe er inspireret af @projectbon_, som jeg følger på Instagram.  Jeg har brugt lyserøde, topborede ferskvandsperler, som er toppet med en lille, rød facetslebet granatperle og afsluttet med en dinglende hvid, oval ferskvandsperle i bunden.  De er feminine og samtidige lidt rå med det oxyderede sølv.

Det sidste par er lavet af store, ovale turkisfarvede ferskvandsperler toppet med grønne ferskvandsperle-“chips”.  Jeg ved egentlig ikke, hvad vi kalder denne type perle på dansk, “skaller”? 

Uanset, er vedhænget afsluttet med en klar, grøn og rund agatperle på toppen.  Farverne kan noget sammen, og kalder på opmærksomhed.  Jeg synes at de formmæssigt balancerer helheden flot.

På den måde nød jeg dagslyset, og tankede op på kreativitetskontoen.

/Bella

Ps. Ikke noget AI her. Bare almindelige tilbagelænede billeder tager med iPhone eller iPad — alt ved det gamle, ikke noget moderne halløj 😂

Diva-drømmer-huen...

 

Jeg ved det, jeg ved det, jeg ved det ... 

... der er frygtelig stille her på bloggen.

Sandheden er, at jeg har travlt (alt for travlt), men hvem gider høre om det.

Lad mig heller vise diva-drømmer-huen frem, som har været færdig siden en uge inde i det nye år.  Den har derfor fulgt mig gennem snestorme og meget kolde dage her i Oslo.  Selv nu hvor der er mindre koldt, men stadig en del sne, tager jeg den på når jeg går ud. 

Huen er en hydrid af kontur-huen af Ditte Larsen og Året rundt-blusen af Marianne Isager.

Hvis jeg skulle strikke en ny, ville jeg nøjes med at slå 130 masker op (og ikke 140 som her), og strikke ribben på pind 2,5.  Jeg ville ikke tage yderligere ud efter ribben, for den er rummelig nok, og maser ikke ens hår.  Jeg ville blot skifte til pind 3, evt. 3,5, efter ribben. 

Striberne i ret/vrang på skiftevis inder- og ydersiden, inspireret af Året rundt-blusen fungerer som tænkt.

/Bella