Halsedisse version 2...

 

Vi går mod køligere tider, og jeg mærker det særligt om morgen, når jeg går til arbejde i Oslo.  

Derfor ved jeg også, at når jeg senere på ugen er tilbage i Oslo, så kommer halsedissen i brug.  Den er nemlig blevet færdig, i version 2, og jeg er meget tilfreds.

Det var også grunden til at det ikke var så svært at give det koralrøde Nova scarf til Karoline.  For det er godt til hende, og halsedissen er god til både den blå frakke såvel som min oilskindsfrakke. Jeg må sige, at farvespillet og meleringen er smukkere i virkeligheden end på billederne.

Halsedissen er strikket efteropskrift af Ditte Larsen fra hendes meget inspirerende strikkebog "Hammershøj på pindene", og jeg følger hendes anbefaling og bruger den med vrangsiden udad fordi det giver en flot tekstur.

Jeg måtte strikke halsedissen om, fordi jeg havde strikke halsrøret for langt, og taget ud for ofte på bryst- og nakke-delen.  Det var en klar ommer. 

Halsedissen ser muligvis ikke ud af meget, eller særlig pæn ud, og hertil må jeg også sige, at den er  betydelig pænere på, end liggende fladt på bordet.

Jeg er glad for, at jeg strikkede den om, for det betyder i det mindste at et af mine ellers skrinlagte projekter, har fået nyt liv.

Så man må sige, at jeg gør hvad jeg kan, for at få mest mulig genbrugs-glæde ud af garnet.

 /Bella

Krans af hortensia...

 

Jeg har fået denne smukke krans af min nabo, Ninna.  

Hun har lavet den af hortensiasblomster, der er sat i oasis i en form for rand.  

Nu skal den have lov til at stå og tørre, så jeg får en evighedskrans der kan pynte længe.

Jeg har placeret kransen på opsatsen fra Royal Copenhagen, som muligvis er tiltænkt lagkager, men her i huset bruges den til meget andet.  Den har i flere år givet ære og værdighed til årets adventskrans.  Den har også været brugt til udstilling af sten og kastanjer.  Og nu denne smukke blomsterkrans.

 Kransen måler 40 cm i diameter, og er 10 cm høj.

/Bella
 

Reparation af ophæng med drivtømmer...

 

Et ophæng med drivtømmer og hulsten, som jeg plejer at have hængende på nedløbsrøret på terrassen, havde givet fortabt.

Jeg har samlet det påny, og i stedet for nylonsnor, som min mor havde anvendt, har jeg brugt coated smykkesnøre beregnet til tunge smykkesten.  

Tiden må vise om det holder, eller hvor længe det holder.  Jeg tror, at solen har mørnet nylonsnoren.

Uanset, lidt pynt på nedløbsrøret skader ikke. 

Hva' med dig, skal dit nedløbsrør ha' lidt pynt? 

/Bella

Det grå nova scarf er blevet færdigt...

Det grå Nova scarf er blevet færdigt.  Endnu et i rækken.

Det er blødt og let.  Strikket i én tråd silk mohair og én tråd tynd alpaca.  Jeg har strikket på pind 3,5.

Jeg har ikke et kæmpe garnlager her i Oslo, og må kigge igennem hvad jeg har af garn til et nyt projekt. 

Vi får se.  Men jeg tror ikke at jeg er færdig med denne opskrift.

/Bella

Barselsgaver...

Tidligere på året kunne en af mine ph.d.-studerende fortælle den glædelige nyhed, at hun ventede sig.

For første gang nogen siden, gik jeg ikke direkte babytæppe-mode, for jeg vidste, at jeg allerede havde det perfekte tæppe liggende til netop denne kommende mors barn.

Husker du tæppet jeg hæklede i rester af højlandsuld efter opskrift fra Lise Frank, som jeg havde fået af Lene?  En drøm af bæredygtighed.

Dengang troede jeg, at den første og bedste baby der meldte sin ankomst, skulle ha' tæppet, men sådan gik det ikke.  For da Jennifer (en anden ph.d.-studerende) skulle ha' sin lille pige, strikkede jeg dette tæppe til hende.  Lise Frank-tæppet føltes bare ikke rigtigt. 

Men det gjorde, da Karoline kom med sin nyhed.

Og det kan der ikke herske nogen tvivl om.

Da jeg pakkede tæppet til Karoline og baby-Hilde, så jeg kunne have det med til Oslo efter sommerferien, syntes jeg pludselig, at det koralfarvede Nova scarf, som jeg egentlig havde strikket til mig selv og min blå Barbour-frakke her til efteråret, ville være meget bedre til Karoline end mig.  Og sådan blev det.

/Bella

Kunstklods...

Min mor har fødselsdag i dag, og jeg har foræret hende en kunstklods af kunsthåndværkeren Beate Lund Kristiansen fra Trondheim, som deltog i kunsthåndværksmarkedet ved Domkirken i Oslo.

Kunstklodsen måler ca. 9 x 9 cm, og er 5 cm tyk.  Den er er forberedt til ophæng, men man kan også have den liggende eller stående.  

Det kan være svært at se, at de tværgående streger oven på den blå cirkel er i guld, men det er de.  

Klodsen er på en og samme tid rustik og elegant.

Og min mor blev glad. 

Besøg Beates hjemmeside (goFORM keramikk), for hun laver meget andet end klodser, og når det er sagt, så laver hun også mange forskellige typer klodser -- de er alle et kig værd

/Bella

Kunsthåndværksmarked ved Domkirken i Oslo...

Jeg kom ikke på keramikmarked i Middelfart i weekenden, men tilbage i august, samtidig med studiestart, var der det årlige kunsthåndværksmarked ved Domkirken i Oslo.  

Kristine og jeg var sædvanen tro afsted sammen på en flot og solrig lørdag. 

Det var som altid et stort og velassorteret marked med kunsthåndværk af høj kvalitet med deltagelse af norske, danske og svenske kunsthåndværkere, og mange flere end oversigten på hjemmesiden viser.

Det ved jeg, for jeg fortryder, at jeg ikke købte nogle små hængede stiklingeglas i farvet glas.

  

Jeg laver tit stiklinger til lejligheden og kontoret, og disse glas ville være fine og pynte selv uden stiklinger.  Netop denne kunsthåndværkers kort tog jeg ikke, og nu kan jeg ikke finde hende, for hun er ikke listet på hjemmesiden, og jeg kun huske, at hun er svensk.

Nå, men vi kender alle svaret på det, jeg må afsted igen til næste år, og håbe på, at hun også er med.

 

/Bella

Jeg strikker på endnu et Nova scarf...

Som jeg nævnte i fredagens indlæg strikker jeg på endnu et Nova scarf.  

Det er blødt som smør.

 

 Jeg strikker i én tråd silk mohair og én tråd alpaca, på pind 3,5.

Det gode ved Nova scarf-opskriften er, at man skal ikke sidde og tælle, for man kan hele tiden se på "blondekanten", hvor langt man er, og hvad man skal strikke.

Desuden er det et rejsevenligt strikketøj, for det fylder ingenting.

 

/Bella

Der er keramikmarked i Middelfart…

Jeg har lige opdaget, at der er keramikmarked i Middelfart i denne weekend.  Det gad jeg godt at besøge, hvis ikke lige det var fordi, at jeg er i Oslo.  

Nu er det glade budskab givet videre.

Det minder mig også om, at da jeg kørte forbi i sidste weekend, tog jeg et foto, som jeg planlægger skal indgå i en venlig service-hilsen til advokatfirmaet Beck-Bruun.  Den kommer snart.

/Bella

Kastanjetid…

Det er blevet kastanjetid, og de mange store kastanjetræer i Oslos gader, stræder og parker kaster generøst deres kastanjer.  Det er helt umuligt (for mig) at gå forbi uden ikke lige at samle et par stykker op.

Jeg havde en god håndfuld med hjem i går, og tænkte at dem kunne jeg tegne på med tynd hvid poscatush.  Men det viser sig, at netop den tusch har jeg taget med hjem.  Nu må jeg kigge hvad jeg ellers har, eller måske bare lade dem ligge og pynte som et vidnesbyrd om efterårets komme.

Det har været en flot uge i Oslo, med et enkelt skybrudslignede regnskyl mandag eller tirsdag aften.  Denne lørdag morgen er flot, og weekenden tegner lovende.

God weekend

Bella

Strømpehjælp...

 

Her går det over stok og sten.  Semesterstart er altid hektisk, og i år falder det sammen med forskningnsøgning til forskningsrådet og færdiggørelse af ny studieordning for kandidatuddannelse.  Men hey, det lysner...

Jeg er i Oslo lige nu, men da jeg var hjemme sidst, havde Betina og jeg en eftermiddag med strik, snak, kølig hvidvin og masser af vand, da der var så varmt, at vi næsten ikke kunne strikke.

Jeg var sat i stævne som strømpestrikkeekspert -- som om!

Hvem husker ikke mine begyndervanskeligheder udi strømpestrikkekunsten.

Betina var gået i gang med at strikke strømper, men havde problemer med hælrundingen. 

Jeg fandt opskriften fra Lene frem, og startede op på en strømpe med kort skaft, så jeg kunne nå at strikke hælen inden vi skulle mødes, sådan at jeg var bare nogenlunde kvalificeret til at hjælpe.

Husker du de strømper jeg strikkede de lyserøde, de lyserøde med glimmer og de blå?

Betina fik en strømpe med hjem til at kigge efter, sådan at det er nemme at forstå hvad man strikker.  Det er helt efter bogen, for sådan gjorde Lene også med mig.  Jeg havde længe en strikket strømpe af Lenes til låns.

De seneste par strømper jeg har strikket er for et par år siden, hvor jeg af Lene fik garn og strikkeopskrift til PetitKnits ankelstrømper med flæsekant.  Så det er faktisk lidt hyggeligt at strikke strømper igen. 

Betina og jeg skal også mødes i dag efter arbejde.  På FaceTime!  Betina er allerede i gang med næste par strømper, og jeg strikker Nova scarf (igen, ja jeg ved).

/Bella